Jeg er en KO

Jeg er en ko.

Eller jeg føler mig som en ko.

En af de der køer, der lukkes ud på græs til foråret og springer glade rundt.

image

Det er mig i disse dage.

Jeg er alene hjemme.

Familien nyder det i Alperne og jeg nyder det alene hjemme.

Og jeg ved godt, at det er totalt fyfy at sige, når nu man er mor og kone og del af en dejlig familie. En mor skal helst savne sin familie og mangle at være sammen med dem hvert eneste øjeblik.

Men hold nu op, hvor jeg nyder det. 

Jeg havde regnet med, at jeg, efter en hel dag alene hjemme, ville syntes, at det var nok. At nu var der for stille og nu måtte de gerne komme hjem igen.

Men sådan har jeg det ikke.

Slet ikke.

Jeg eeeeeeelsker min familie, men hold nu op, hvor jeg slapper af.

Jeg hygger med veninder, shopper, rydder op, sover til middag, ser film, spiser sushi, maler, skriver, ordner vasketøj.

Jeg skal slet ikke tage hensyn til andre end mig selv. Det er fantastisk.

Mon ikke, at jeg senere på ugen trænger til at dem hjem igen?

Men lige nu har jeg det som køerne, der springer glade rundt. Og samtidig har jeg det som et dårligt iphone batteri, der er ved at blive opladt. Og jeg kan bare mærke, hvordan der kommer flere og flere bjælker på skærmen.

De nyder det i Frankrig. Jeg nyder det i Danmark.

Og når vi ses på lørdag, så er vi opladte og klar til at nyde hinanden… bortset fra Niels, der har kørt bil hele natten.

Hvad mener du? Er det ok at nyde at være alene?

*

Smid en kommentar herunder – bare scroll ned.

Og følg med på de sociale medier: INSTAGRAMFACEBOOKBLOGLOVIN

10 thoughts on “Jeg er en KO

Add yours

  1. Det er dejligt at være alene, nyde roen og selv bestemme hvad der skal ses i tv, hvis det er det man vil… man er aldrig ensom, men alene..
    Da min gamle mor var indlagt sagde hendes mand da jeg besøgte ham ; hvor er det dejligt at du kommer men jeg laver kun en halv kande kaffe for når den er drukket vil jeg gerne nyde mit eget selskab…
    Jeg nyder alene tid som du …

    Like

    1. Hvor er det skønt, Heidi. Jeg elsker selskab – men jeg kan også virkelig godt lide at være alene. Det er faktisk rigtig hyggeligt.

      Like

  2. Jeg kan ikke undvære alenertid. Så nævner jeg en sur krampe, som hverken mand eller børn kan være tjent med. Jeg nyder at være alene . Men efter nogle dage , så kam jeg ikke undvære dem længere . Det er sund og godt for alle parter.

    Like

  3. Det er så meget OK. Jeg ville langsomt dø, hvis jeg ikke havde alene-tid. Og som kronisk syg tror jeg egentligt også at min familie er bedre tjent med noget tid uden mig i ny og næ 😉 det bruger jeg i hvert tilfælde som undskyldning.
    I november rejste jeg mutters alene til Thailand. I år tager jeg sikkert et eller andet sted hen igen. Alene. For mig. Men også for min familie.

    Like

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑