Jeg modtog nedenstående i eBoks. Afsenderen er kommunen. Altså dem, der godt ved, at jeg er syg. Dem, der har journaler om mig, der fortæller at hukommelsen og koncentrationen ikke er helt på toppen. Præcis som den ikke er ved mange andre, der også er i deres system.
Vedr. løbende udbetaling Topdanmark Livsforsikring
I forbindelse med overgang til ressourceforløbsydelse under jobafklaring bedes du indsende dokumentation samt specifikation vedr. løbende udbetaling fra Topdanmark Livsforsikring, herunder dokumenteret årsag til udbetaling samt forventet udbetalingsperiode.
Du bedes desuden bekræfte, hvorvidt der er tale om en verserende sag og om udbetaling fra yderligere pensions- og forsikringsselskaber forventes.
Der kan ikke udbetales ressourceforløbsydelse før fyldestgørende dokumentation er modtaget jf. § 69j i Lov om aktiv socialpolitik.
Såfremt kommunen ikke har modtaget anmodet dokumentation senest d. 17. februar 2016, træffes der afgørelse på det foreliggende.
Hvis du har spørgsmål til denne skrivelse, kan jeg træffes på tlf. 89 40 62 39 fra kl. 9 – 10 mandag – tirsdag samt torsdag – fredag.
Måske er det bare mig, der lider så frygteligt af Brain fog, men jeg forstår ikke.
Man skal jo have en længere videregående akademisk uddannelse for at forstå, hvad de skriver. Men vent… det har jeg jo.
Og dog, så forstår jeg stadig ikke.
Øhhhh… hvad skriver I?
Jeg er forvirret på så mange plan. For det første, forstår jeg ikke selve formuleringerne. Jeg forstår ikke, hvad det er, de vil have, jeg skal indsende. Jeg forstår ikke, hvem jeg skal sende det til. Jeg forstår ikke, hvor jeg skal skaffe informationerne.
Men jeg forstår, at hvis jeg ikke gør det inden d. 17. februar, så vanker der.
Hvis ikke jeg forstår, hvor meget forstår gamle fru Madsen så? Hun får jo de samme formuleringer i hendes breve.
Hvis ikke jeg havde haft Niels, så havde jeg givet op. Eller… jeg gav faktisk op. Jeg slog armene til siden og sagde:
“Jeg fatter det ikke. Jeg kan slet ikke rumme informationen.”
Og så smed jeg brevet ud af hovedet. Pist. Væk.
Indtil Niels tog over. Søde, hårdtarbejdende Niels tog over.
“Du skal ikke bekymre dig om det, jeg tager mig af det hele.”
Fantastisk. Han er en god mand. Så kunne jeg næsten ikke fortælle ham, at jeg slet ikke bekymrede mig om det. For det var så indviklet for mit krøllede hovede, at jeg faktisk slet ikke tænkte på det. De måtte enten vende tilbage – på en mere human måde, eller også måtte jeg undvære de penge fra kommunen.
Jeg kunne simpelthen ikke overskue det.
Niels ringede til kommunen. Han blev sendt rundt i systemet i 45 minutter, før de fandt helt ud af, hvem han skulle tale med. Som så ikke engang var sikker. Niels spurgte til overordnede og endte efter mange forviklinger at få oplyst, at den løbende udbetaling af erhvervsevnestabsydelse fra forsikringen eliminerede muligheden for at modtage ressourceforløbsydelse fra kommunen, men at dokumentationen alligevel skulle fremsendes hurtigst muligt. Puha. Forvirret much?
Jeg havde givet op længe før. Havde jeg været alene, så havde jeg droppet det længe før.
“Bare glem det. Jeg kan da godt leve af ingenting. Pyt.”
Dette er selvfølgelig bare ét brev ud af mange, som jeg heller ikke forstår.
Nu sidder jeg selv som kommunikationsuddannet. Syg kommunikationsuddannet. Jeg tænker, at kommunens kommunikation er mystisk.
Hvem har de tænkt som modtager af alle disse breve?
Jeg vil så nødig være en brokkerøv, men igen tænker jeg, om jeg er “For syg til at være syg?”
Kan man være for syg til systemet? Jeg er tydeligvis for syg til at forstå de formelle breve. Og hvis jeg, som kommunikationsuddannet, ikke forstår, forstår de andre så?
Hvor mange sidder i klemme i systemet og tumler med at forstå deres kommunikation?
De skal da have ansat en kommunikationsmedarbejder, der kan formulere deres formelle breve i lægmandsprog. Jeg skulle gerne gøre det, hvis altså jeg forstod dem i første omgang.
Det er simpelthen en ekstra frustration hos os syge, at vi ikke forstår. Og hvor meget går vi egentligt glip af, fordi vi opgiver undervejs? Ikke kun kommunikation, men også hjælp af anden slags. For det er jo ikke kun brevene, man ved jo heller aldrig, præcis hvem man skal tage fat i. Og de ved det heller ikke selv. Selv Niels sendes rundt i systemet i 45 minutter for at få fat i den rigtige medarbejder.
Mon ikke det var nok brok på en mandag? Sorry. Jeg er nok bare lidt frustreret.
//Pernille
Smid gerne kommentarer. Scroll ned, så kommer kommentarfeltet.
Følg med på de sociale medier: INSTAGRAM – FACEBOOK – BLOGLOVIN
Stay Positive 
Lige præcis af helt samme grund, har jeg haft min faglige konsulent fra DSR med til alle møder og han har gennemlæst alle papirer og svaret på dem på vegne af mig. Det er ganske umuligt at gennemskue for almindelige mennesker! Og jeg ved i hvertfald at havde jeg passet mine patienter i samme tempo som de passer deres borgere på kommunen – havde de både været døde og borte for længe siden. Måske er det inderst inde også kommunens mission? Så der er en mindre at skulle indkalde til de yderst ubrugelige møder ….
LikeLike
God ide med en besidder, min mand har fået den fine rolle for mig 🙂
LikeLike
Altså – jeg forstår det heller ikke.. Ikke det fra kommunen.. Det fra dig: Loud and clear 🙂
LikeLike
Åhhh… det er jeg glad for – altså at du forstår mig 🙂
LikeLike
De må ikke trække løbende erhvervsevnetab udbetaling fra ressourceforløbsydelse under jobafklaring.
LikeLike
Hurra for din formulering og hurra for din mand :O)
LikeLike
Ja, hurra for ham. Det hele ville være svært uden ham 🙂
LikeLike
Suk forstår dig så godt har været det samme lort igennem og måtte selv klare det hele. Det tog otte måneder at få styr på det.. Troede jeg for så skulle pengene modregnes også startede møllen forfra for ingen vidste hvordan. Først efter jeg havde modtaget endnu et brev jeg ikke forstod. Mødte jeg op på kommunen for at betale pengene ved skranken. Der fattede de heller ikke noget. Så efter at have ventet i 30 minutter blev jeg f… Vred og bad om mine papirer og hvis de skulle have mine penge så vil jeg have et btev med et kontonummer hvor jeg indsætte dem. Så først hjælp efter jeg har stået stortudende foran hele kommunen og skældt ud. Fandme vred over den behandling man får. Også er der alle de andre ting. Jo man kan sagtens være for syg til systemet. Hjertesuk.
LikeLike
Hjertesuk og kæmpe krammer til dig.
LikeLike
Perfekt skrevet
LikeLike
Tusind tak 🙂
LikeLike
Jeg er selv uddannet markedsføringsøkonom før jeg kom til skade. Jeg har heldigvis hyret en advokat og jeg har også god støtte i min mand, som selv kom til skade 2 år efter mig, men han slap helt uden om systemet fordi han selvvalgt gik ned i tid, altså ingen kompensation for de timer han ikke kan arbejde. Det er nu godt 7 år siden min ulykke og jeg er fortsat i ressourceforløb… Jeg kender kun alt for godt din frustration 😦
LikeLike
Stort kram til dig.
LikeLike
Det kan ikke være rigtigt at de skriver breve til folk som man ikke forstår og som kan have stor indflydelse på ens økonomi. Det skulle være ved lov at skrive så alle med folkeskoleuddannelse kunne læse det.
LikeLike
Det er også min tanke. Alle skal kunne forstå – og ISÆR når de skriver til syge og gamle mennesker.
LikeLike
Tihi.
Jeg får også en ydelse fra forsikringen og kom på den såkaldte ressourceforløbsydelse. Luge efter tillod jeg mig at tage en uges ferie uden at soørge pænt først. Så snuppede man min ressuourceforløbsydelse, som i parentes bemærket var på nul kroner. Når jeg kunne tage til Rhodos en uge (anbefalet af min læge for at bedre på min tilstand) kunne jeg også arbejde. da knækkede filmen for min og jeg meldte mighelt ud af arbejdsmarkedet. Det bare ikke alke der har en erhvervsudygtigkedsforsijring i ryggen og som har er forsikringsselskab, der tror på kundens og dennes læge
LikeLike
Stort kram til dig, Ulla.
LikeLike