Jeg er simpelthen så flov.


Normalt er jeg ret cool, men indimellem tager det bare overhånd.

Vi har brugt hele dagen i dag på oprydning og rengøring. OG vi skal bruge hele dagen i morgen på det samme.

Vi har ladet stå til længe. Eller jeg har ladet stå til længe.

Niels har faktisk forsøgt at få styr på det værste, men det er begrænset, hvad han kan nå, når han også arbejder mere end fuld tid.

Og det er altså ikke bare, noget jeg siger.

Vi har det liiidt rodet, som alle plejere at sige.

Nej, vi havde det VIRKELIG rodet. Alt smidt alle steder og længe.

Men overskuddet har altså ikke været der til at rydde op og gøre rent.

Da jeg var rigtig skidt, så orkede jeg det ikke. Jeg havde ikke kræfterne.

Nu smider jeg så al min energi og tid i opstarten af min virksomhed. Og får dårlig samvittighed, hvis jeg laver andet end hygge med børn eller arbejde.

Men i fredags så vi pludselig vores hjem gennem andres øjne.

Vi fik et wakeupcall. Hold nu op, hvor var det rodet.

Og jeg blev flov.

Flov på egne vegne. Flov på børnenes vegne.

Flov over at de skal have legekammerater med hjemme i dette rod.

Så denne weekend er dedikeret til oprydning og rengøring.

Helt i bund.

Ikke mere laden stå til.

Ikke i denne omgang altså.

Men jeg forstår stadig ikke, hvordan andre når det? Hvordan når de at holde ryddet fuldstændigt op – OG rent? Hvor er nullermændende og spindelvæv i hjørnerne?

Nu kan vil jeg så smide mig på sofaen med en bog, og glæde mig til i morgen til endnu en dag i oprydningens tegn.

For det er jo egentligt meget rart, når det er gjort.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s