Men jeg er sårbar

Min magiske medicin, der gør, at jeg har det forrygende godt... er også den, der gør, at jeg taber mit hår og den, der gør, at mit immunforsvar kun er 50%. Man kan ikke få det hele... I øjeblikket mærker jeg en del til det sidste. Luftvejsinfektioner er en typisk bivirkning. Det betyder, at hvis... Continue Reading →

På alle måder er det efterår

Da jeg cyklede ved Riis skov på vej til arbejde her til morgen, dalede bladene af træerne. Det blæste lidt og det fik dem til at drysse, som om træerne blev rystet. Det er efterår. På den ene måde trist. På den anden måde forventeligt... og en måde at gøre klar til det nye og... Continue Reading →

Når smilet ikke når øjnene

I går var der allehelgens gudstjeneste. En dag, hvor præsten nævner navnene på alle, der er gået bort det forgangne år. Villy Højland Hansen Han blev nævnt i Varde Kirke, hvor min mor, mine brødre og jeg var tilstede. Nu er det 10 måneder siden, at han gik bort. Eller... at han fik fred. For... Continue Reading →

Starstruck på ambassaden i Lissabon

Hvordan får man lige startet dette indlæg, uden det kommer til at lyde pompøst og hovskisnovski? Men… da jeg den anden dag var til fest på ambassaden i Lissabon… Nej ok, det var vist ikke det rette start, hvis man ikke vil lyde pompøs 😂😂😂 Lidt forhistorie: I denne uge var jeg fire dage på... Continue Reading →

Bange som voksen. Rædselsslagen.

Har du nogensinde prøvet at være bange som voksen? Sådan rigtig bange? Ikke for-sjov-buh-bange, men viiirkelig bange? Jeg var rædselsslagen. _ Det var en lille teaserintro, som jeg nok skal vende tilbage til. Kan du sige... CLIFFHANGER? _ Det er helt sikkert, at jeg er blevet begrænset af min sygdom og mine smerter. Helt sikkert.... Continue Reading →

Brug mine ord, som DU vil

Efter jeg er startet op med at blogge igen, så er I heldigvis mange, der faktisk stadig er med.  Helt overraskende. For mig altså. På trods af års pause. Men der er virkelig også kommet mange nye til. De fleste af jer kender jeg jo af gode grunde ikke privat, men I er mange, der... Continue Reading →

Er sygdom og udfordringer en gave?

Jeg talte med en kollega den anden dag. Han havde fundet ud af, at jeg jo tumlede med lidt sygdomsbagage, efter jeg havde skrevet om det (og det at have tætte kollegaer) på min Linkedin. Han sagde, at han havde tænkt det tidligere. Men ikke vidst det med sikkerhed. At han havde fornemmet, at der... Continue Reading →

Tungsind vs. Letsind

Ja, jeg måtte google, hvad det modsatte af tungsind er. Og okay. Det giver vel god mening. Letsind. Let. Sind. Det har jeg vel nok normalt. Det kan jeg lige love for, at jeg ikke har haft de sidste par dage. Især i går var storslem. Lyset var slukket i mine øjne. De var fyldt... Continue Reading →

Fucking KORKPROP – ikke igen…

Sådan endte torsdagen. Med tårer. Og faktisk mange af dem. Min dejlige kusine siger altid, at jeg er som en korkprop. Lige meget hvor mange gange jeg trykkes ned af livets mange (MANGE) udfordringer, så popper jeg op igen. Ned. Op. Ned. Op. Hun er sgu sød. Men nogle gange bliver man træt. I dag... Continue Reading →

Dine vinger klippes her

Jeg har i dag skrevet nedenstående på LinkedIn. Og alle jer, der kender min bagage og mine udfordringer ved, hvor meget dette betyder 🙏 Kasser og meget faste rammer passer nødvendigvis ikke godt til kreative personer. Og jeg havde aldrig troet, at jeg i it-branchen skulle opleve at flyve. Men sådan er det. Jeg flyver.... Continue Reading →

Farvel FAR ♥️

I dag er det et halvt år siden, at min far døde. Han havde Alzheimers, som jeg tidligere har skrevet om i indlæggene: "Glemmer du - så husker jeg. ALTID." "Min far er forsvundet - og han kommer aldrig tilbage." Min datter Annas gæsteindlæg: "Kroppen husker, selvom hovedet glemmer". Da Alzheimersforeningen læste ovenstående indlæg fra... Continue Reading →

Må jeg egentligt være her?

Altså. Jeg mener... når ikke er "rigtig" syg mere, eller i hvert fald har det godt. Må jeg så egentligt være her? Jeg startede bloggen som terapi, da jeg selv havde det meget dårligt. Min sygdom var i fuld flor. Og jeg var fuldt sygemeldt. Jeg var en af de første "sygdoms-bloggere" både her og... Continue Reading →

Er det min tur nu?

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Men jeg fik et "minde" op på telefonen om et indlæg, jeg havde delt en 1. januar i det sidste årti 🙂 Nærmere bestemt 2015. Læs det her: Godt nytHÅR: 2015 var LORT - så må 2016 blive LAGKAGE. Men jeg kom til at scrolle mine blogindlæg... Continue Reading →

Vil du ansætte mig?

Jeg har besluttet mig for, at gå all in. Smide al stolthed over bord og bede om hjælp. Helt åbent. For hvad har jeg at tabe? Som I nok ved, så er jeg selvstændig som marketingkonsulent. Jeg får intet fra kommunen og er 100% selvstændig. Jeg har skullet jonglere sygdom og forretning, og det har... Continue Reading →

LIVE fra Hud- & Kønssygdomme

Jeg sidder lige nu i venteværelset, så her er tanker LIVE fra Skejby: Første gang hos hudlægerne på det nye Skejby - eller på Afdelingen for Hud - & Kønssygdomme. “Se mit UDSLÆT. Jeg har PSORIASIS.” Et af de steder, hvor man meget gerne viser sit udslæt frem og sørger for at skælle ekstra meget... Continue Reading →

Mor, du er SKALDRASK

Jeg havde håbet til det sidste, frygtet - og allermest håbet, at det ikke ville ske. Denne gang. Jeg startede op i marts med medicinen Humira, som jeg tabte håret af sidst - tror lægerne. Det ved de faktisk ikke helt sikkert. Det var mit eget valg, da jeg havde det meget skidt - OG... Continue Reading →

Glemmer du – så husker jeg. ALTID.

Vi danser tæt og kigger hinanden dybt i øjnene til tonerne af "Kald det Kærlighed". Lige præcis DER blev jeg bekræftet i min beslutning om at lukke galleriets showroom for at kunne være mere sammen med min far i denne tid. Jeg har jo valgt at lukke galleriets showroom, blandt andet på grund af min... Continue Reading →

Personlige årsager

Så er det officielt, galleriet lukker. Det vil sige, at virksomheden BESTÅR og FORTSÆTTER - men selve showroomet/galleriet lukker ned og har sidste dag d. 16. juni 2018. Virksomheden har aldrig gået bedre. I har støttet og er helt fantastiske kunder, det betyder, at jeg hver måned kan glæde mig over at leve af min... Continue Reading →

Sjældent har jeg haft det SÅ godt

... virkelig. Jeg får slet ikke opdateret bloggen nok. Simpelthen fordi, det går godt. Og det er jo egentligt forkert - men det har altid været en slags terapi. Især i de dårlige perioder. Men du kan jo gå rundt og tro, at det går rigtig skidt, når du kun hører fra mig, når jeg... Continue Reading →

TABU

Jeg har haft besøg i dag. Et fint besøg af journalisterne Sophie og Charlotte, der har oprettet siden DEN NØGNE SANDHED OM ALOPECIA. Og i den forbindelse ville de interviewe mig. De har sat sig for at undersøge alopecia. Alopecia er det fine navn for pletskaldethed, som jeg jo har - og måske får i... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑