Fucking KORKPROP – ikke igen…

Sådan endte torsdagen. Med tårer. Og faktisk mange af dem. Min dejlige kusine siger altid, at jeg er som en korkprop. Lige meget hvor mange gange jeg trykkes ned af livets mange (MANGE) udfordringer, så popper jeg op igen. Ned. Op. Ned. Op. Hun er sgu sød. Men nogle gange bliver man træt. I dag... Continue Reading →

Dine vinger klippes her

Jeg har i dag skrevet nedenstående på LinkedIn. Og alle jer, der kender min bagage og mine udfordringer ved, hvor meget dette betyder 🙏 Kasser og meget faste rammer passer nødvendigvis ikke godt til kreative personer. Og jeg havde aldrig troet, at jeg i it-branchen skulle opleve at flyve. Men sådan er det. Jeg flyver.... Continue Reading →

Farvel FAR ♥️

I dag er det et halvt år siden, at min far døde. Han havde Alzheimers, som jeg tidligere har skrevet om i indlæggene: "Glemmer du - så husker jeg. ALTID." "Min far er forsvundet - og han kommer aldrig tilbage." Min datter Annas gæsteindlæg: "Kroppen husker, selvom hovedet glemmer". Da Alzheimersforeningen læste ovenstående indlæg fra... Continue Reading →

Må jeg egentligt være her?

Altså. Jeg mener... når ikke er "rigtig" syg mere, eller i hvert fald har det godt. Må jeg så egentligt være her? Jeg startede bloggen som terapi, da jeg selv havde det meget dårligt. Min sygdom var i fuld flor. Og jeg var fuldt sygemeldt. Jeg var en af de første "sygdoms-bloggere" både her og... Continue Reading →

Er det min tur nu?

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Men jeg fik et "minde" op på telefonen om et indlæg, jeg havde delt en 1. januar i det sidste årti 🙂 Nærmere bestemt 2015. Læs det her: Godt nytHÅR: 2015 var LORT - så må 2016 blive LAGKAGE. Men jeg kom til at scrolle mine blogindlæg... Continue Reading →

Vil du ansætte mig?

Jeg har besluttet mig for, at gå all in. Smide al stolthed over bord og bede om hjælp. Helt åbent. For hvad har jeg at tabe? Som I nok ved, så er jeg selvstændig som marketingkonsulent. Jeg får intet fra kommunen og er 100% selvstændig. Jeg har skullet jonglere sygdom og forretning, og det har... Continue Reading →

LIVE fra Hud- & Kønssygdomme

Jeg sidder lige nu i venteværelset, så her er tanker LIVE fra Skejby: Første gang hos hudlægerne på det nye Skejby - eller på Afdelingen for Hud - & Kønssygdomme. “Se mit UDSLÆT. Jeg har PSORIASIS.” Et af de steder, hvor man meget gerne viser sit udslæt frem og sørger for at skælle ekstra meget... Continue Reading →

Mor, du er SKALDRASK

Jeg havde håbet til det sidste, frygtet - og allermest håbet, at det ikke ville ske. Denne gang. Jeg startede op i marts med medicinen Humira, som jeg tabte håret af sidst - tror lægerne. Det ved de faktisk ikke helt sikkert. Det var mit eget valg, da jeg havde det meget skidt - OG... Continue Reading →

Glemmer du – så husker jeg. ALTID.

Vi danser tæt og kigger hinanden dybt i øjnene til tonerne af "Kald det Kærlighed". Lige præcis DER blev jeg bekræftet i min beslutning om at lukke galleriets showroom for at kunne være mere sammen med min far i denne tid. Jeg har jo valgt at lukke galleriets showroom, blandt andet på grund af min... Continue Reading →

Personlige årsager

Så er det officielt, galleriet lukker. Det vil sige, at virksomheden BESTÅR og FORTSÆTTER - men selve showroomet/galleriet lukker ned og har sidste dag d. 16. juni 2018. Virksomheden har aldrig gået bedre. I har støttet og er helt fantastiske kunder, det betyder, at jeg hver måned kan glæde mig over at leve af min... Continue Reading →

Sjældent har jeg haft det SÅ godt

... virkelig. Jeg får slet ikke opdateret bloggen nok. Simpelthen fordi, det går godt. Og det er jo egentligt forkert - men det har altid været en slags terapi. Især i de dårlige perioder. Men du kan jo gå rundt og tro, at det går rigtig skidt, når du kun hører fra mig, når jeg... Continue Reading →

TABU

Jeg har haft besøg i dag. Et fint besøg af journalisterne Sophie og Charlotte, der har oprettet siden DEN NØGNE SANDHED OM ALOPECIA. Og i den forbindelse ville de interviewe mig. De har sat sig for at undersøge alopecia. Alopecia er det fine navn for pletskaldethed, som jeg jo har - og måske får i... Continue Reading →

Jeg er sådan en dårlig veninde

Jeg er så trist. I går tog sygdommen styringen - og jeg måtte aflyse en fødselsdag hos en veninde. Direkte i seng. Jeg bliver altid så ked af det, når sygdommen overtager. For jeg forsøger så meget på, at det er mig, der styrer. Men ikke denne gang. Og ikke i denne tid. For efter... Continue Reading →

FAKE IT

Jeg sidder træt - og fyldt heeeeelt op af info, efter 3 fulde dages seminar. Hele weekenden har jeg været afsted. I ved - om nogen - hvor meget energi sådan noget kræver af mig, men det har været fantastisk. Og i stedet for at smide mig på sofaen, så trænger der sig virkelig et... Continue Reading →

Jeg er bange…

Jeg er faktisk rigtig nervøs og bange. I morgen har jeg en tid på hospitalet. Vi skal holde statusmøde på den "nye" medicin. Den "nye" medicin, som jeg startede op på før sommerferien. Den virkede godt... til at starte med. Men nu er den holdt op med at virke igen. Igen igen - får man... Continue Reading →

Kronisk Kriger er slået til tælling

Mine tæer er i dag hævet til dobbeltstørrelse. Skoene passer ikke. Mine hænder er hævede og fungere ikke. Ryggen driller og jeg er træt. I går var en lang dag. En meget lang dag. I dag har jeg været udmattet. Meget udmattet. Men glad. Og på en eller anden måde lettet og tilpas. I går... Continue Reading →

Kroniske krigere – auktion

Ok, det er så liiiige et stykke tid siden, jeg har fået blogget. Det har jeg det faktisk lidt skidt med. Men omvendt så kan jeg ikke se, hvor jeg skal tage tiden fra. Jeg forsøger at styre mit lille firma, min lille familie, frivilligt arbejde, sygdom og bloggen. Og der ryger bloggen desværre ned... Continue Reading →

Jeg har fået hår på

Så kom dagen, hvor jeg med glæde i stemmen sagde til min datter: "Jeg har fået hår på." Jeg opdagede det ved et tilfælde. Lige som jeg ved et tilfælde opdagede, at jeg var begyndt at tabe håret igen. Dengang jeg sad med mine børn og lavede perleplader, og Anna fortæller mig, at hun kan... Continue Reading →

Jeg er SKYLDIG

Jeg er SKYLDIG. Jeg er åhhhh så skyldig. Og det er DU garanteret også. Jeg har postet lækre billeder af vandet og hyggen fra farmor og farfars sommerhus. Jeg har vist, hvor idyllisk livet i sommerhus-Danmark er. Og hvor meget vi bare nyder livet. OG det gør vi sørme også. Men vi skal jo huske,... Continue Reading →

Du KAN ikke arbejde

"Du KAN bare ikke arbejde," det sagde min mand til mig i går morges. Grunden til, at du først får indlægget i dag, er, at jeg har brugt hele lørdag (OG søndag) på at restituere. Rettere sagt, så orkede jeg ikke skrive det - selvom det fyldte mit hoved. Men... sagen er den, at der... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑