Pernille Højland-Rønde
Min glade far. Med smilende øjne, der græder, når han griner. Han sidder i himlen og nyder sin fødselsdag i dag. Ikke hos os hernede. Men over os. Over skyerne, hvor solen altid skinner. Han fik fred i marts. Vi plejer altid at være hele familien samlet på hans fødselsdag. I år er det anderledes.... Continue Reading →
I går var der allehelgens gudstjeneste. En dag, hvor præsten nævner navnene på alle, der er gået bort det forgangne år. Villy Højland Hansen Han blev nævnt i Varde Kirke, hvor min mor, mine brødre og jeg var tilstede. Nu er det 10 måneder siden, at han gik bort. Eller... at han fik fred. For... Continue Reading →
I skolen skulle de skrive et blog-indlæg, og Anna valgte at skrive om bedstefar. Eller nærmere at være barnebarn til en med alzheimer. Og hvordan man allerbedst er sammen. Jeg syntes, at det var så rørende, at jeg har fået lov til at dele hendes stil - og dermed er min datter Anna gæsteblogger på... Continue Reading →
Vi danser tæt og kigger hinanden dybt i øjnene til tonerne af "Kald det Kærlighed". Lige præcis DER blev jeg bekræftet i min beslutning om at lukke galleriets showroom for at kunne være mere sammen med min far i denne tid. Jeg har jo valgt at lukke galleriets showroom, blandt andet på grund af min... Continue Reading →
"Hvordan går det med det nye medicin?," blev jeg spurgt i dag. Og så kom jeg da til at tænke på, at jeg slet ikke har fortalt om det nye medicin. Jamen dog... Niels og jeg sad inde på hospitalet med DoktorGitte. Hun havde med lynets fart (i hvert fald i hospitalstid) fået min... Continue Reading →
Kender du det.... ... at du har bryllupsdag med din søde mand gennem 11 år - og kæreste gennem 16 år? ... at du poster på alle sociale medier - både for bloggen og privat? ... at du får flere hundrede likes og kommentarer med søde lykønskninger på Facebook, Instagram og SMS? OG, så får... Continue Reading →
Okay, 2015 var LORT - skrev jeg HER - så måtte 2016 blive LAGKAGE. Og det blev det i og for sig også. Det blev i hvert fald meget bedre end 2015. Medicinen virkede, jeg fik det bedre. Men også året, hvor jeg tabte håret igen. Jeg var i Mikrolåns-forløb via Aarhus Kommune, for at... Continue Reading →
Hvor meget skal børn egentlig vide? Og hvor meget er for meget? Vi har altid - især igennem sygdom - været meget åbne overfor børnene. De har været med hele vejen, selv hos parykmageren - læs HER. Jeg er helt med på, at hvis vi snakker skilsmisse og andre mere ømtålelige emner, så skal... Continue Reading →
Jeg er simpelthen så flov. Normalt er jeg ret cool, men indimellem tager det bare overhånd. Vi har brugt hele dagen i dag på oprydning og rengøring. OG vi skal bruge hele dagen i morgen på det samme. Vi har ladet stå til længe. Eller jeg har ladet stå til længe. Niels har faktisk forsøgt... Continue Reading →
Min lille minimand. Sådan så han ud, da han kom løbende ind kl. 17. Han var styrtet ned af en rampe midt i en løbehjulstrick, der skulle læres. Det blev det ikke helt. I hvert fald ikke denne gang. Han tog fra med hovedet, så tak til hjelmen. Nu er det "bare" hudafskrabninger. Han græd... Continue Reading →
Utaknemmelig skarn. Ja. Min mand har foreslået, at jeg skrev et indlæg med ovenstående overskrift. Eller. Han spurgte faktisk, om jeg allerede havde skrevet det indlæg. For ellers mente han, at det var på sin plads. Og ja. Det utaknemmelige skarn er MIG. MIG MIG MIG. Og efter jeg kom mig over URIMELIGHEDEN i hans kommentar.... Continue Reading →
Åhhh, jeg har så mange tanker. Og alligevel så forsømmer jeg bloggen Stay Positive. Men det er fordi, jeg ikke helt ved, hvor jeg vil hen. Eller hvor jeg skal hen. Eller hvor jeg kan tillade mig at tage hen. For mit liv er jo et andet nu, end da jeg startede Stay Positive i... Continue Reading →
På turbo-torsdag, som vi kalder det, går Rasmus på 8 år både til springgymnastik og svømning. Men vi har lidt tid og lidt kørsel imellem de to. Så vi kunne lige nå et lille smut i et Aarhusiansk center. Vi får købt både pølsebrød, en elektrisk blyantspidser og 2 gaver. Vi er effektive. Lige uden for... Continue Reading →
Jeg sidder her med tårerne trillende ned af kinderne. Dette indlæg er måske det sværeste, jeg nogensinde har skrevet. Måske fordi, det ikke handler om mig. Men om min familie. Måske fordi, det ikke er fortalt åbent før. Måske fordi andre faktisk ikke ved, hvordan virkeligheden reelt set er. Men nu er det vigtigt for min familie, at... Continue Reading →
Som alle andre morgener, postede jeg her til morgen et citat på INSTAGRAM og FACEBOOK. "What you get by achieving your goals is not as important as what you become by achieving your goals." Og der fik jeg lyst til at uddybe - og det er derfor, du læser dette blogindlæg. "Du er så god... Continue Reading →
Idag har vi været i haven heeeeele dagen. Vi har ikke verdens største have, men lige som alt andet i vores liv, så har den været forsømt i det sidste lange stykke tid. Vi har ikke haft en hel dag hjemme til det før idag og jeg har længe haft det skidt og ikke haft... Continue Reading →
I løbet af dagen idag har jeg postet en del billeder fra Svendborg og Tåsinge. Ja, Stay Positive Pernille På Tur. Mange har så spurgte ind til, hvorfor jeg er på tur. Det havde jeg da slet ikke tænkt på, at I kunne være interesseret i. Men så får I da den historie. Min mor... Continue Reading →
Jeg er blevet interviewet og har fundet ud af, at jeg er narcissist. Eller... min søde nevø (ham læste I om HER), han har en kæreste. Hun er også sød. Hun skulle skrive en 3. års opgave på gymnasiet. Det hedder det vist ikke mere, men det hed det dengang, jeg gik på gym. Hendes... Continue Reading →
Mit lille pus. (Et af) Mit livs kærlighed. Han bliver student idag. Tænk at han er så stor. Jeg elsker dette store barn så helt utroligt meget. Jeg vil gøre ALT for ham. Som jeg står og ser på ham idag. Med den fine hue på. På selvsamme gymnasium, som jeg blev student fra. Så... Continue Reading →
Igår fik jeg det sødeste opkald fra min mor. Min gamle 75-årige mor 😉 Hun ville bare lige fortælle, at hun syntes, at hun lærte noget nyt af mig hver eneste dag. Er det ikke sødt? Og mig som synes, at jeg har lært en masse af hende. Hun er grunden til, at jeg er... Continue Reading →
Åhhh, jeg er så træt i min krop. Jeg kan faktisk slet ikke flytte den. Den har været på overarbejde i weekenden. Meget mere end den egentligt kan. Men nogle gange må man tage et valg, og det gjorde jeg i denne weekend. Den skal have fuld gas, og så må jeg tage de fysiske... Continue Reading →
Når jeg scroller gennem de sociale medier, så får jeg præstationsangst. Big time. De største, flotteste kager. De lækreste, sundeste middage. De flotteste, stylede hjem. De rene, velklædte børn. Men sådan er jeg ikke. Stor cadeau til dem, der kan opretholde sådan et liv uden at få stress. Dette er ikke et slag mod dem.... Continue Reading →
Kære mor Du er ikke ligesom alle andre mødre, fordi du har tabt håret og har en sygdom med dine fødder og ben. Men du har lært noget af det, du er blevet god til at binde tørklæder og at man stadig kan lave sjove ting med sin familie og sine venner. Det er bare... Continue Reading →
Kære Niels Idag har vi været gift i 10 år. Vi har kendt hinanden i 17 år. Det er dæleme langt tid. Jeg har ikke kunnet finde det heeeeel rigtige gave, så du får et kærestebrev. Et helt offentligt kærestebrev. Du er den mest fantastiske mand. Du er en supermand. Du er den mand,... Continue Reading →
TILLYKKE med FØDSELSDAGEN til en trofast lille ven. En forholdsvis ny lille ven. Min lille BLOG. STAY POSITIVE fylder 1 år IDAG. 1 år !!! Og sikke et år. Sikke en rejse. Allerførste indlæg på bloggen var den 24. april 2015 og det handlede om, at fokusere på det, man KAN og ikke så... Continue Reading →
Stay Positive 