Når smilet ikke når øjnene

I går var der allehelgens gudstjeneste. En dag, hvor præsten nævner navnene på alle, der er gået bort det forgangne år. Villy Højland Hansen Han blev nævnt i Varde Kirke, hvor min mor, mine brødre og jeg var tilstede. Nu er det 10 måneder siden, at han gik bort. Eller... at han fik fred. For... Continue Reading →

Glemmer du – så husker jeg. ALTID.

Vi danser tæt og kigger hinanden dybt i øjnene til tonerne af "Kald det Kærlighed". Lige præcis DER blev jeg bekræftet i min beslutning om at lukke galleriets showroom for at kunne være mere sammen med min far i denne tid. Jeg har jo valgt at lukke galleriets showroom, blandt andet på grund af min... Continue Reading →

Upsi…

Kender du det.... ... at du har bryllupsdag med din søde mand gennem 11 år - og kæreste gennem 16 år? ... at du poster på alle sociale medier - både for bloggen og privat? ... at du får flere hundrede likes og kommentarer med søde lykønskninger på Facebook, Instagram og SMS? OG, så får... Continue Reading →

Hvor meget skal børn vide?

  Hvor meget skal børn egentlig vide? Og hvor meget er for meget? Vi har altid - især igennem sygdom - været meget åbne overfor børnene. De har været med hele vejen, selv hos parykmageren - læs HER. Jeg er helt med på, at hvis vi snakker skilsmisse og andre mere ømtålelige emner, så skal... Continue Reading →

Jeg er flov

Jeg er simpelthen så flov. Normalt er jeg ret cool, men indimellem tager det bare overhånd. Vi har brugt hele dagen i dag på oprydning og rengøring. OG vi skal bruge hele dagen i morgen på det samme. Vi har ladet stå til længe. Eller jeg har ladet stå til længe. Niels har faktisk forsøgt... Continue Reading →

Utaknemmelige skarn

Utaknemmelig skarn. Ja. Min mand har foreslået, at jeg skrev et indlæg med ovenstående overskrift. Eller. Han spurgte faktisk, om jeg allerede havde skrevet det indlæg. For ellers mente han, at det var på sin plads. Og ja. Det utaknemmelige skarn er MIG. MIG MIG MIG. Og efter jeg kom mig over URIMELIGHEDEN i hans kommentar.... Continue Reading →

Gider du mere?

Åhhh, jeg har så mange tanker. Og alligevel så forsømmer jeg bloggen Stay Positive. Men det er fordi, jeg ikke helt ved, hvor jeg vil hen. Eller hvor jeg skal hen. Eller hvor jeg kan tillade mig at tage hen. For mit liv er jo et andet nu, end da jeg startede Stay Positive i... Continue Reading →

Det er min psykolog

På turbo-torsdag, som vi kalder det, går Rasmus på 8 år både til springgymnastik og svømning. Men vi har lidt tid og lidt kørsel imellem de to. Så vi kunne lige nå et lille smut i et Aarhusiansk center. Vi får købt både pølsebrød, en elektrisk blyantspidser og 2 gaver. Vi er effektive. Lige uden for... Continue Reading →

Min datter er skuffet og flov

Idag har vi været i haven heeeeele dagen. Vi har ikke verdens største have, men lige som alt andet i vores liv, så har den været forsømt i det sidste lange stykke tid. Vi har ikke haft en hel dag hjemme til det før idag og jeg har længe haft det skidt og ikke haft... Continue Reading →

Jeg er NARCISSIST. Er du?

Jeg er blevet interviewet og har fundet ud af, at jeg er narcissist. Eller... min søde nevø (ham læste I om HER), han har en kæreste. Hun er også sød. Hun skulle skrive en 3. års opgave på gymnasiet. Det hedder det vist ikke mere, men det hed det dengang, jeg gik på gym. Hendes... Continue Reading →

(Et af) Mit livs kærlighed

Mit lille pus. (Et af) Mit livs kærlighed. Han bliver student idag. Tænk at han er så stor. Jeg elsker dette store barn så helt utroligt meget. Jeg vil gøre ALT for ham. Som jeg står og ser på ham idag. Med den fine hue på. På selvsamme gymnasium, som jeg blev student fra. Så... Continue Reading →

Det søde opkald fra min mor

Igår fik jeg det sødeste opkald fra min mor. Min gamle 75-årige mor 😉 Hun ville bare lige fortælle, at hun syntes, at hun lærte noget nyt af mig hver eneste dag. Er det ikke sødt? Og mig som synes, at jeg har lært en masse af hende. Hun er grunden til, at jeg er... Continue Reading →

Præstationsangst og mavepine

Når jeg scroller gennem de sociale medier, så får jeg præstationsangst. Big time. De største, flotteste kager. De lækreste, sundeste middage. De flotteste, stylede hjem. De rene, velklædte børn. Men sådan er jeg ikke. Stor cadeau til dem, der kan opretholde sådan et liv uden at få stress. Dette er ikke et slag mod dem.... Continue Reading →

Niels, jeg elsker dig.

Kære Niels Idag har vi været gift i 10 år. Vi har kendt hinanden i 17 år. Det er dæleme langt tid.   Jeg har ikke kunnet finde det heeeeel rigtige gave, så du får et kærestebrev. Et helt offentligt kærestebrev. Du er den mest fantastiske mand. Du er en supermand. Du er den mand,... Continue Reading →

Mine børn er ofre

Her er hun så. Min smukke, dejlige datter. Min stolthed. Hun er igang med at lave aftensmad. Det ser idyllisk ud. Men baggrunden er en helt anden. Jeg har simpelthen været så skidt idag. Kvalme og migræne. Helt tømmermændsagtig. Jeg har hvilet på sofaen det meste af dagen. Niels er på lejr med arbejde. Så... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑