Bekymret mor

Jeg er bekymret. 

Måske pylret. 

Måske alt for pylret. 

Men når man har været igennem det forløb, som jeg har været igennem. 

Så har man altså ret til at blive bekymret. 

Siger jeg til mig selv. 

Anna har igennem flere måneder haft ondt i knæet og omkring anklen. 

Måske er det ingenting. 

Måske er det noget. 

Men højest sandsynligt ingenting.

Jeg bliver dog bekymret, fordi hun har ondt, når hun har siddet eller stået i samme stilling længe. Som om hun lige skal varme leddene op. Og sådan var mit også…

Derfor bliver jeg bekymret. 

Vi var hos lægen idag. 

Han var sød og meget grundig. Han ville gerne sige, at hun havde normalt overanstrengelse af for meget fodbold. Men hun har anderledes ondt. Og hun har ikke ondt under fodbold, men når hun har siddet stille og skal igang. 

Så han sagde, jeg håber, at det er ingenting – men jeg vil gerne have hende tjekket af en reumatolog. 

Min lille pige. 

Tænk hvis det er det, som jeg har givet videre til hende. 

Godt hun også har fået min helt fantastiske humor 😜

Nu har vi fået henvisning til en reumatolog pga min historik, og så håber vi bare, at det er fodboldknæ. 

Men mit forløb var så langt og besværligt, så hvis hun virkelig har noget. Så vil jeg gerne have hende udredt. For for mig var usikkerheden værre ens diagnosen. 

Så måske er jeg overpylret. Det er jeg nok. Det er jeg forhåbentligt. 

Kæmpe knus Pernille