Pernille Højland-Rønde
Jeg er ikke religiøs, jeg tror ikke rigtigt på noget... og alligevel så bruger jeg, hvad der virker for mig. En del har spurgt, hvorfor jeg altid bærer en rød tråd om venstre håndled. Og det er der faktisk en ganske god grund til. Eller måske er der ikke. For måske er det hele i... Continue Reading →
Altså. Jeg mener... når ikke er "rigtig" syg mere, eller i hvert fald har det godt. Må jeg så egentligt være her? Jeg startede bloggen som terapi, da jeg selv havde det meget dårligt. Min sygdom var i fuld flor. Og jeg var fuldt sygemeldt. Jeg var en af de første "sygdoms-bloggere" både her og... Continue Reading →
Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Men jeg fik et "minde" op på telefonen om et indlæg, jeg havde delt en 1. januar i det sidste årti 🙂 Nærmere bestemt 2015. Læs det her: Godt nytHÅR: 2015 var LORT - så må 2016 blive LAGKAGE. Men jeg kom til at scrolle mine blogindlæg... Continue Reading →
... virkelig. Jeg får slet ikke opdateret bloggen nok. Simpelthen fordi, det går godt. Og det er jo egentligt forkert - men det har altid været en slags terapi. Især i de dårlige perioder. Men du kan jo gå rundt og tro, at det går rigtig skidt, når du kun hører fra mig, når jeg... Continue Reading →
Jeg har haft besøg i dag. Et fint besøg af journalisterne Sophie og Charlotte, der har oprettet siden DEN NØGNE SANDHED OM ALOPECIA. Og i den forbindelse ville de interviewe mig. De har sat sig for at undersøge alopecia. Alopecia er det fine navn for pletskaldethed, som jeg jo har - og måske får i... Continue Reading →
Jamen, så er der igen gået en ruuuuum tid. Jeg har fordrevet tiden siden sidste blogindlæg med utallige hospitalsbesøg, kontrol, tests, prøver - og på at have ondt. Meget ondt. Jeg har ikke fået medicin siden oktober. Men jeg har ikke kunnet starte op på ny medicin, før de fandt ud af, hvorfor jeg har... Continue Reading →
Jeg er så trist. I går tog sygdommen styringen - og jeg måtte aflyse en fødselsdag hos en veninde. Direkte i seng. Jeg bliver altid så ked af det, når sygdommen overtager. For jeg forsøger så meget på, at det er mig, der styrer. Men ikke denne gang. Og ikke i denne tid. For efter... Continue Reading →
Jeg sidder træt - og fyldt heeeeelt op af info, efter 3 fulde dages seminar. Hele weekenden har jeg været afsted. I ved - om nogen - hvor meget energi sådan noget kræver af mig, men det har været fantastisk. Og i stedet for at smide mig på sofaen, så trænger der sig virkelig et... Continue Reading →
Jeg er faktisk rigtig nervøs og bange. I morgen har jeg en tid på hospitalet. Vi skal holde statusmøde på den "nye" medicin. Den "nye" medicin, som jeg startede op på før sommerferien. Den virkede godt... til at starte med. Men nu er den holdt op med at virke igen. Igen igen - får man... Continue Reading →
Mine tæer er i dag hævet til dobbeltstørrelse. Skoene passer ikke. Mine hænder er hævede og fungere ikke. Ryggen driller og jeg er træt. I går var en lang dag. En meget lang dag. I dag har jeg været udmattet. Meget udmattet. Men glad. Og på en eller anden måde lettet og tilpas. I går... Continue Reading →
Ok, det er så liiiige et stykke tid siden, jeg har fået blogget. Det har jeg det faktisk lidt skidt med. Men omvendt så kan jeg ikke se, hvor jeg skal tage tiden fra. Jeg forsøger at styre mit lille firma, min lille familie, frivilligt arbejde, sygdom og bloggen. Og der ryger bloggen desværre ned... Continue Reading →
Jeg har lige modtaget en besked og et billede fra en modig kvinde. Hun skriver: "Jeg har lige læst dit indlæg fra tidligere om smerten med at miste sit hår. Jeg sidder nu i den situation. Jeg er bange. Virkelig bange. Hvor mange pletter kommer der? Hvor stor bliver den, jeg har og hvad nu... Continue Reading →
Jeg er bekymret. Måske pylret. Måske alt for pylret. Men når man har været igennem det forløb, som jeg har været igennem. Så har man altså ret til at blive bekymret. Siger jeg til mig selv. Anna har igennem flere måneder haft ondt i knæet og omkring anklen. Måske er det ingenting. Måske er det... Continue Reading →
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har slet ikke nok ord. WAUW. Det er i hvert fald 1 ord. Jeg havde åbningsreception af mit EGET galleri, GALLERI+, i fredags. Og sikke en velkomst. Der var simpelthen SÅ mange mennesker. Jeg er så overvældet og taknemmelig, at jeg slet ikke kan være i... Continue Reading →
Okay, 2015 var LORT - skrev jeg HER - så måtte 2016 blive LAGKAGE. Og det blev det i og for sig også. Det blev i hvert fald meget bedre end 2015. Medicinen virkede, jeg fik det bedre. Men også året, hvor jeg tabte håret igen. Jeg var i Mikrolåns-forløb via Aarhus Kommune, for at... Continue Reading →
Har I opdaget, at jeg har været stille på facebook? Dem der følger med på instagram ved godt hvorfor. Og en af mine søde insta-følgere havde en helt simpel og meget rammende kommentar. #NUMSEGATE Sagen er den, at jeg "kom til" at være liiiidt for sjov. Min veninde havde fødselsdag og derfor skulle jeg selvfølgelig... Continue Reading →
Min lille minimand. Sådan så han ud, da han kom løbende ind kl. 17. Han var styrtet ned af en rampe midt i en løbehjulstrick, der skulle læres. Det blev det ikke helt. I hvert fald ikke denne gang. Han tog fra med hovedet, så tak til hjelmen. Nu er det "bare" hudafskrabninger. Han græd... Continue Reading →
"Hvordan kan du klare at starte op som selvstændig, når du er kronisk syg?" Det spørgsmål har jeg simpelthen fået så mange gange i den sidste tid. Svaret er, at jeg har det meget bedre, end jeg har haft. Men også at det er en kæmpe drøm, og det giver altså energi. Og så er... Continue Reading →
De to gange, jeg har været på Robert Rolfsteds Reinvent Yourself seminar, har en af opgaverne været at skrive ens rollemodeller ned. Og beskrive hvorfor man beundrer dem. Både fordi det er en inspiration til ens egen liv, men også fordi, det man beundrer hos andre, ofte er noget som man selv besidder og kan... Continue Reading →
Utaknemmelig skarn. Ja. Min mand har foreslået, at jeg skrev et indlæg med ovenstående overskrift. Eller. Han spurgte faktisk, om jeg allerede havde skrevet det indlæg. For ellers mente han, at det var på sin plads. Og ja. Det utaknemmelige skarn er MIG. MIG MIG MIG. Og efter jeg kom mig over URIMELIGHEDEN i hans kommentar.... Continue Reading →
Jeg ved godt, at jeg har været igennem alt dette hårtabsfis før. Men derfor fylder alopeciaen altså stadig meget. Alt alt for meget. For i og med at jeg er startet op som selvstændig, så går jeg til en masse møder. Jeg ser en masse nye mennesker. Jeg får nye kollegaer. Og det vrimler med nye... Continue Reading →
Åhhh, jeg har så mange tanker. Og alligevel så forsømmer jeg bloggen Stay Positive. Men det er fordi, jeg ikke helt ved, hvor jeg vil hen. Eller hvor jeg skal hen. Eller hvor jeg kan tillade mig at tage hen. For mit liv er jo et andet nu, end da jeg startede Stay Positive i... Continue Reading →
Igår var mors dag. Og jeg er aldrig blevet så forkælet som igår. Solen skinnede, kroppen artede sig, energien var i top, humøret var i top og jeg blev begavet med de fineste breve, gaver, blomster, chokolade, hjemmelavede bøger, hjemmelavede smykker og en billet til middag, dessert og film på en hjemmelavet børnerestaurant. Min familie... Continue Reading →
"Jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig," sagde min veninde idag, da vi var på vej ud på gåturen. I kender det godt, ik? Man når lige at panikke og tænke alt igennem. Et resume af alt, man nogensinde har gjort eller sagt. Men det var heldigvis ufarligt. Lidt rørende. Men ufarligt. Hun... Continue Reading →
Idag havde vi inviteret hjem til legegruppe, som jo er kutyme i de små klasser. En rigtig god måde for børnene at lege med hinanden på tværs af køn og eksisterende venskaber. Rasmus ville gerne, at vi skulle pynte kager. Og mor - altså mig, ik' - ville gerne lave noget, så både pige og... Continue Reading →
Stay Positive 