Jeg er ARRIG

Jeg er simpelthen så ARRIG.

Alle der tumler med kroniske smerter – eller andet bøvl – ved nok, hvad jeg mener.

Mine smerter forværres i øjeblikket. Især mine hænder og fødder driller. Og så følger resten af kroppen ligesom med med en træthed og tunghed, der er svær at forklare.

Og når jeg har det sådan, så kan jeg mærke, at jeg bliver mere arrig. Mere kort for hovedet. Jeg bliver nemmere irriteret og skal virkelig tage mig selv i ikke at bide hovedet af hele familien.

Det er jo ikke deres skyld.

Så næste gang du ser mig, så skal jeg nok smile – selvom jeg tænker: hold nu kæææææft.

Nej, det er fis. Selvfølgelig gør jeg ikke det.

Eller gør jeg?

Jeg vil bare gerne få lidt opmærksomhed på et emne, som jeg ved er svært for kroniske syge – og især for deres pårørende.

Tak fordi I bærer over med os, for det er så svært ikke at blive lidt irriteret, når kroppen summer af smerter og man kæmper. Og kæmper. Og kæmper.

TAK.

//Pernille