Klumpedumpe

Jeg har lige været afsted til et Consortium Meeting med arbejde i Athen i tre dage. Det lyder fint. Men det har betydet, at to kollegaer skulle være sammen med mig i hele tre dage. Stakkels dem. Af mange årsager 😂 Men det giver også lidt udfordringer. Hvor det faktisk hjælper at være ret åben.... Continue Reading →

Men jeg er sårbar

Min magiske medicin, der gør, at jeg har det forrygende godt... er også den, der gør, at jeg taber mit hår og den, der gør, at mit immunforsvar kun er 50%. Man kan ikke få det hele... I øjeblikket mærker jeg en del til det sidste. Luftvejsinfektioner er en typisk bivirkning. Det betyder, at hvis... Continue Reading →

Starstruck på ambassaden i Lissabon

Hvordan får man lige startet dette indlæg, uden det kommer til at lyde pompøst og hovskisnovski? Men… da jeg den anden dag var til fest på ambassaden i Lissabon… Nej ok, det var vist ikke det rette start, hvis man ikke vil lyde pompøs 😂😂😂 Lidt forhistorie: I denne uge var jeg fire dage på... Continue Reading →

Bange som voksen. Rædselsslagen.

Har du nogensinde prøvet at være bange som voksen? Sådan rigtig bange? Ikke for-sjov-buh-bange, men viiirkelig bange? Jeg var rædselsslagen. _ Det var en lille teaserintro, som jeg nok skal vende tilbage til. Kan du sige... CLIFFHANGER? _ Det er helt sikkert, at jeg er blevet begrænset af min sygdom og mine smerter. Helt sikkert.... Continue Reading →

Er sygdom og udfordringer en gave?

Jeg talte med en kollega den anden dag. Han havde fundet ud af, at jeg jo tumlede med lidt sygdomsbagage, efter jeg havde skrevet om det (og det at have tætte kollegaer) på min Linkedin. Han sagde, at han havde tænkt det tidligere. Men ikke vidst det med sikkerhed. At han havde fornemmet, at der... Continue Reading →

Mor, du er SKALDRASK

Jeg havde håbet til det sidste, frygtet - og allermest håbet, at det ikke ville ske. Denne gang. Jeg startede op i marts med medicinen Humira, som jeg tabte håret af sidst - tror lægerne. Det ved de faktisk ikke helt sikkert. Det var mit eget valg, da jeg havde det meget skidt - OG... Continue Reading →

Sjældent har jeg haft det SÅ godt

... virkelig. Jeg får slet ikke opdateret bloggen nok. Simpelthen fordi, det går godt. Og det er jo egentligt forkert - men det har altid været en slags terapi. Især i de dårlige perioder. Men du kan jo gå rundt og tro, at det går rigtig skidt, når du kun hører fra mig, når jeg... Continue Reading →

Jeg er sådan en dårlig veninde

Jeg er så trist. I går tog sygdommen styringen - og jeg måtte aflyse en fødselsdag hos en veninde. Direkte i seng. Jeg bliver altid så ked af det, når sygdommen overtager. For jeg forsøger så meget på, at det er mig, der styrer. Men ikke denne gang. Og ikke i denne tid. For efter... Continue Reading →

FAKE IT

Jeg sidder træt - og fyldt heeeeelt op af info, efter 3 fulde dages seminar. Hele weekenden har jeg været afsted. I ved - om nogen - hvor meget energi sådan noget kræver af mig, men det har været fantastisk. Og i stedet for at smide mig på sofaen, så trænger der sig virkelig et... Continue Reading →

Jeg er SKYLDIG

Jeg er SKYLDIG. Jeg er åhhhh så skyldig. Og det er DU garanteret også. Jeg har postet lækre billeder af vandet og hyggen fra farmor og farfars sommerhus. Jeg har vist, hvor idyllisk livet i sommerhus-Danmark er. Og hvor meget vi bare nyder livet. OG det gør vi sørme også. Men vi skal jo huske,... Continue Reading →

Du KAN ikke arbejde

"Du KAN bare ikke arbejde," det sagde min mand til mig i går morges. Grunden til, at du først får indlægget i dag, er, at jeg har brugt hele lørdag (OG søndag) på at restituere. Rettere sagt, så orkede jeg ikke skrive det - selvom det fyldte mit hoved. Men... sagen er den, at der... Continue Reading →

Tilfældighedernes tilfældige spil

Hvad nu hvis... Nogle gange så falder alle ens tilfældige valg sammen og giver helt fantastisk meget mening. Sådan en oplevelse havde jeg i dag. Planen var, at børnene og jeg skulle loppeshoppe til galleriet - og at det skulle foregå på bagagerumsmarked i Ebeltoft, da det er tilstrækkeligt langt væk fra Aarhus 😉 Jeg... Continue Reading →

Jeg er ARRIG

Jeg er simpelthen så ARRIG. Alle der tumler med kroniske smerter - eller andet bøvl - ved nok, hvad jeg mener. Mine smerter forværres i øjeblikket. Især mine hænder og fødder driller. Og så følger resten af kroppen ligesom med med en træthed og tunghed, der er svær at forklare. Og når jeg har det... Continue Reading →

VIGTIG. Min blog er vigtig.

VIGTIG. Min blog er vigtig. Det glemmer jeg ind imellem. Og det har jeg faktisk glemt alt for meget den sidste måned, hvor jeg slet ikke har skrevet på den. Al min energi og tankevirksomhed er gået med at starte mit galleri op - og stadig holde gang i min lille marketingvirksomhed, og så har... Continue Reading →

Jeg har ingen ord.

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har slet ikke nok ord. WAUW. Det er i hvert fald 1 ord. Jeg havde åbningsreception af mit EGET galleri, GALLERI+, i fredags. Og sikke en velkomst. Der var simpelthen SÅ mange mennesker. Jeg er så overvældet og taknemmelig, at jeg slet ikke kan være i... Continue Reading →

Hvor meget skal børn vide?

  Hvor meget skal børn egentlig vide? Og hvor meget er for meget? Vi har altid - især igennem sygdom - været meget åbne overfor børnene. De har været med hele vejen, selv hos parykmageren - læs HER. Jeg er helt med på, at hvis vi snakker skilsmisse og andre mere ømtålelige emner, så skal... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑