Pernille Højland-Rønde
Jeg har lige været afsted til et Consortium Meeting med arbejde i Athen i tre dage. Det lyder fint. Men det har betydet, at to kollegaer skulle være sammen med mig i hele tre dage. Stakkels dem. Af mange årsager 😂 Men det giver også lidt udfordringer. Hvor det faktisk hjælper at være ret åben.... Continue Reading →
At være positiv er normalt en stor styrke for mig, især når livet sår krøller og udfordrer. Det hjælper mig med at holde hovedet koldt og se muligheder i stedet for problemer. Men selvom jeg er positiv, så har jeg stadig perioder, hvor jeg ikke har lyst til dybe samtaler, til at engagere mig i... Continue Reading →
Bare fordi, jeg lever med kroniske smerter, så betyder det ikke, at jeg ikke vil høre om dine udfordringer. Okay, det blev en meget kringlet sætning med for mange negationer. Jo, jeg vil gerne høre om dine udfordringer. Jeg har ikke monopol på udfordringer, fordi jeg tumler med noget. Og fordi jeg taler højt om... Continue Reading →
Min magiske medicin, der gør, at jeg har det forrygende godt... er også den, der gør, at jeg taber mit hår og den, der gør, at mit immunforsvar kun er 50%. Man kan ikke få det hele... I øjeblikket mærker jeg en del til det sidste. Luftvejsinfektioner er en typisk bivirkning. Det betyder, at hvis... Continue Reading →
Hvordan får man lige startet dette indlæg, uden det kommer til at lyde pompøst og hovskisnovski? Men… da jeg den anden dag var til fest på ambassaden i Lissabon… Nej ok, det var vist ikke det rette start, hvis man ikke vil lyde pompøs 😂😂😂 Lidt forhistorie: I denne uge var jeg fire dage på... Continue Reading →
Har du nogensinde prøvet at være bange som voksen? Sådan rigtig bange? Ikke for-sjov-buh-bange, men viiirkelig bange? Jeg var rædselsslagen. _ Det var en lille teaserintro, som jeg nok skal vende tilbage til. Kan du sige... CLIFFHANGER? _ Det er helt sikkert, at jeg er blevet begrænset af min sygdom og mine smerter. Helt sikkert.... Continue Reading →
Jeg talte med en kollega den anden dag. Han havde fundet ud af, at jeg jo tumlede med lidt sygdomsbagage, efter jeg havde skrevet om det (og det at have tætte kollegaer) på min Linkedin. Han sagde, at han havde tænkt det tidligere. Men ikke vidst det med sikkerhed. At han havde fornemmet, at der... Continue Reading →
Motion. Træning. Bevægelse. Fitness. Hvis du er ligesom mig, så er det måske ikke de mest positive følelser, der dukker op, når de ord nævnes. Og nok slet ikke som kroniker eller smertepatient. For måske vækker de i stedet nederlag, tristhed, skyldfølelse, irritation, angst. Mit goto er nederlag: at slå mig selv i hovedet og... Continue Reading →
Jeg havde håbet til det sidste, frygtet - og allermest håbet, at det ikke ville ske. Denne gang. Jeg startede op i marts med medicinen Humira, som jeg tabte håret af sidst - tror lægerne. Det ved de faktisk ikke helt sikkert. Det var mit eget valg, da jeg havde det meget skidt - OG... Continue Reading →
... virkelig. Jeg får slet ikke opdateret bloggen nok. Simpelthen fordi, det går godt. Og det er jo egentligt forkert - men det har altid været en slags terapi. Især i de dårlige perioder. Men du kan jo gå rundt og tro, at det går rigtig skidt, når du kun hører fra mig, når jeg... Continue Reading →
Jeg er så trist. I går tog sygdommen styringen - og jeg måtte aflyse en fødselsdag hos en veninde. Direkte i seng. Jeg bliver altid så ked af det, når sygdommen overtager. For jeg forsøger så meget på, at det er mig, der styrer. Men ikke denne gang. Og ikke i denne tid. For efter... Continue Reading →
AUKTIONEN er ÅBEN Du byder HER. Kan du huske, at vi malede maleriet "Kroniske Krigere" til fordel for Gigtforeningen? Ellers kan du læse det HER. Eller læse hvad Lokalavisen skriver i dag HER. Og se maleriet her: Søs fra Kroniske Farver, Karla Pilgaard og Stay Positive - ja det er jo så mig 🙂 Vi... Continue Reading →
Jeg sidder træt - og fyldt heeeeelt op af info, efter 3 fulde dages seminar. Hele weekenden har jeg været afsted. I ved - om nogen - hvor meget energi sådan noget kræver af mig, men det har været fantastisk. Og i stedet for at smide mig på sofaen, så trænger der sig virkelig et... Continue Reading →
Mine tæer er i dag hævet til dobbeltstørrelse. Skoene passer ikke. Mine hænder er hævede og fungere ikke. Ryggen driller og jeg er træt. I går var en lang dag. En meget lang dag. I dag har jeg været udmattet. Meget udmattet. Men glad. Og på en eller anden måde lettet og tilpas. I går... Continue Reading →
Jeg er SKYLDIG. Jeg er åhhhh så skyldig. Og det er DU garanteret også. Jeg har postet lækre billeder af vandet og hyggen fra farmor og farfars sommerhus. Jeg har vist, hvor idyllisk livet i sommerhus-Danmark er. Og hvor meget vi bare nyder livet. OG det gør vi sørme også. Men vi skal jo huske,... Continue Reading →
"Hvordan går det med det nye medicin?," blev jeg spurgt i dag. Og så kom jeg da til at tænke på, at jeg slet ikke har fortalt om det nye medicin. Jamen dog... Niels og jeg sad inde på hospitalet med DoktorGitte. Hun havde med lynets fart (i hvert fald i hospitalstid) fået min... Continue Reading →
"Du KAN bare ikke arbejde," det sagde min mand til mig i går morges. Grunden til, at du først får indlægget i dag, er, at jeg har brugt hele lørdag (OG søndag) på at restituere. Rettere sagt, så orkede jeg ikke skrive det - selvom det fyldte mit hoved. Men... sagen er den, at der... Continue Reading →
Hvad nu hvis... Nogle gange så falder alle ens tilfældige valg sammen og giver helt fantastisk meget mening. Sådan en oplevelse havde jeg i dag. Planen var, at børnene og jeg skulle loppeshoppe til galleriet - og at det skulle foregå på bagagerumsmarked i Ebeltoft, da det er tilstrækkeligt langt væk fra Aarhus 😉 Jeg... Continue Reading →
I øjeblikket, hvor jeg har mere ondt end normalt og hvor der måske er lidt flere udfordringer end normalt, så kan man godt blive fanget i sit eget trummerum. Så er det sørme godt, at Magasinet KOM kom i postkassen - og at der deri var et dobbelt opslag, der fortalte mig, at jeg er... Continue Reading →
I dag var jeg på hospitalet. Jeg har haft det rigtig skidt på det sidste, så jeg havde fået en akuttid. Booket i går. Tid i dag. Det er da effektivt. Jeg kommer ind til en af de søde overlæger, som normalt tilser mig. Jeg har to faste. Og ikke andre. Efter en dårlig oplevelse... Continue Reading →
Jeg er simpelthen så ARRIG. Alle der tumler med kroniske smerter - eller andet bøvl - ved nok, hvad jeg mener. Mine smerter forværres i øjeblikket. Især mine hænder og fødder driller. Og så følger resten af kroppen ligesom med med en træthed og tunghed, der er svær at forklare. Og når jeg har det... Continue Reading →
VIGTIG. Min blog er vigtig. Det glemmer jeg ind imellem. Og det har jeg faktisk glemt alt for meget den sidste måned, hvor jeg slet ikke har skrevet på den. Al min energi og tankevirksomhed er gået med at starte mit galleri op - og stadig holde gang i min lille marketingvirksomhed, og så har... Continue Reading →
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har slet ikke nok ord. WAUW. Det er i hvert fald 1 ord. Jeg havde åbningsreception af mit EGET galleri, GALLERI+, i fredags. Og sikke en velkomst. Der var simpelthen SÅ mange mennesker. Jeg er så overvældet og taknemmelig, at jeg slet ikke kan være i... Continue Reading →
Okay, 2015 var LORT - skrev jeg HER - så måtte 2016 blive LAGKAGE. Og det blev det i og for sig også. Det blev i hvert fald meget bedre end 2015. Medicinen virkede, jeg fik det bedre. Men også året, hvor jeg tabte håret igen. Jeg var i Mikrolåns-forløb via Aarhus Kommune, for at... Continue Reading →
Hvor meget skal børn egentlig vide? Og hvor meget er for meget? Vi har altid - især igennem sygdom - været meget åbne overfor børnene. De har været med hele vejen, selv hos parykmageren - læs HER. Jeg er helt med på, at hvis vi snakker skilsmisse og andre mere ømtålelige emner, så skal... Continue Reading →
Stay Positive 