Må jeg egentligt være her?

Altså. Jeg mener… når ikke er “rigtig” syg mere, eller i hvert fald har det godt. Må jeg så egentligt være her?

Jeg startede bloggen som terapi, da jeg selv havde det meget dårligt. Min sygdom var i fuld flor. Og jeg var fuldt sygemeldt.

Jeg var en af de første “sygdoms-bloggere” både her og på Instagram. Og det forpligtede.

Jeg VAR Stay Positive. Jeg levde Stay Positive.

Nu har jeg så ikke blogget i mere end 2 år.

Jeg måtte tilbage for at tjekke, for troede faktisk ikke, det var SÅ lang tid siden. Men… time flies og alt det der.

Af flere årsager får jeg nu lyst til at genoptage min hobby. Og du må læse med eller lade være.

1. Jeg mangler et sted at skrive løse tanker og følelser.
2. Jeg blev “genkendt” som Stay Positive den anden dag, og fik ros. Ja sgu. For at have vendt tanker til noget positivt, og får at have inspireret hende til det samme. Så blev jeg helt flov over ikke at have postet noget i laaaaang tid. Floooovt.
3. Jeg var tilbage og læse kommentarer til tidligere indlæg og sider, og mine ord har betydet meget for mange. Og hjulpet. Det er da rørende. Sådan lidt tåretrillende rørende.

Den evige dårlige samvittighed

Jeg havde en snak med en co-kroniker den anden dag. Hun ville høre ind til min rejse fra at være fuldtids sygemeldt til at være fuldtidsarbejdende. Vi har altid bondet. Hun har samme energi som mig. Hun er bare yngre og meget mere lækker. Men derfor kan man jo godt være venner alligevel…

Snakken gik på, om man havde sin berettigelse, når man egentligt ikke “gad” skrive om sygdom mere? Og når man har det bedre? Og måske endda har lidt dårlig samvittighed over at have fået det bedre, når der er så mange andre, der har fulgt med, som ikke har.

Forstå mig ret. Jeg er stadig syg. Jeg har stadig daglige udfordringer. Men jeg kan leve med det og er blevet rigtig god til at mærke efter og agere efter det. OG det betyder, at jeg kan arbejde fuldtid. I et job jeg elsker.

Mit fokus er et andet sted. Det er ikke på sygdom, men det er stadig på STAY POSITIVE.

På alle mulige planer, og så har jeg (og bloggen) vel stadig en form for berettigelse?

Jeg kommer til at tømme hovedet her igen. Følg med, så bliver jeg glad. Spring over eller unfollow, hvis du kun vil høre om sygdom. For jeg kommer til at skrive ALLE tanker.

---

Relaterede indlæg