Idag slog jeg tæerne imod et bordben. Mine dårlige og hævede gigttæer. Og alle ved, at når man slår tæerne imod noget, så er det lige der, det faktisk er helt okay at bande.
FOR SAAAAAATAN!
Og efter et par bandeord, så fortsætter jeg min daglige gang. Min søn spørger mig, om ikke jeg skal have foden op og var lidt overrasket, da jeg sagde nej.
Hans spørgsmål fik mig til at indse, at jeg nok “fungerer” på højere smerteniveau end andre “normale” mennesker.
For hvad er et par ømme og hævede tæer i forhold til den smerte der ellers flyder gennem hele min krop?
Og så indså jeg, at jeg da faktisk er FANTASTISK og en ret så sej småkage.
Ikke kun mig, men det er alle andre, der lever med kroniske smerter også.
Jeg håber også, at du får noget ud af det, selvom du måske ikke lige har en smertefuld hverdag. Måske kan du overføre nedenstående til dit eget liv. For du er da også ret sej 🙂
Værsågod.
Her er 5 grunde til at jeg og DU er FANTASTISK og en mega sej småkage!
- Du har ægte superkræfter. Du kan modstå utrolige mængder af smerte, der ville vælte en rask person omkuld. Du går rundt og opfører dig “normalt”, men indeni er du stærkere end alle andre, fordi du har været så grueligt meget igennem.
- Du har sympati for andre. Uanset om de føler fysisk eller følelsesmæssig smerte, så har de kampe, du har kæmpet, lært dig at SE andre mennesker. Du ved, hvordan det er at kæmpe, at blive misforstået, at blive ignoreret – og du ønsker ikke, at andre skal opleve dette.
- Du kan finde glæde i selv de mindste ting. Begrænsningerne i din sygdom har lært dig, at du ikke skal tage noget for givet. Måske er du nu mere bevidst om smukke gåture, farven på solnedgangen, børnenes latter – eller endda din egen latter. Mere end du var, før du blev syg. Du tager ikke længere end god dag for givet, selvom du måske ikke skal noget vanvittigt spændende. En god dag er en god dag og det værdsættes.
- Du er god til at tilpasse dig forandringer. Ingen kan lide forandringer, og de fleste af os vil nok gerne undgå dem så meget som muligt. Alligevel, så står du op, hver eneste dag, til usikkerhed – og du formår at erobre usikkerheden. For hver dag vågner du op og har ingen idé om, hvordan du har det, kommer til at have det og hvordan det kommer til at påvirke dit liv. Det er én stor gætteleg. Men du formår alligevel at tilpasse dig, uanset hvad din krop smider af udfordringer – hver eneste dag.
- Du er blevet en professionel patient. Da du blev syg, troede du at sundhedsvæsenet ville tage sig af dig. Men du har hurtigt lært, at du selv måtte blive projektleder på din egen sygdom. Så du har trawlet gennem internettet for at finde mere information. Du har lært hvilke kilder, der er troværdige, og hvilke kilder, der skal kasseres. Du har regnet detaljerne af din sygdom ud og fundet en måde at leve med det. Du ved måske mere om din egen sygdom end lægerne gør, og det gør dig FANTASTISK!
Skriv et svar