image

I øjeblikket virker det som om tingene går af lort til. Eller LÅRT, som vi siger her i ÅÅÅÅrhus.

Ikke for mig sådan specielt. For det er egentligt ret stabilt – endda til den gode side – bortset fra opkasttirsdag. Men mere for andre.

Det virker som om, at andre rammes af noget; sygdom, arbejdsløshed, ægteskabeligeproblemer eller problemer med børnene.

Og det er svært at stå på sidelinjen til ting, som jeg ikke mærker på egen krop. Det er faktisk sværere end at opleve det selv.

Når jeg tænker på den modgang som mine venner og bekendte går igennem, så tænker jeg tit på mit motto, fra når livet er sværest – og håber, at de også kan bruge det motto til noget:

“Jeg KAN håndtere svære ting”.

Det minder mig om, at jeg er stærk. Jeg kunne selvfølgelig vælge at give op og nægte at fortsætte med at leve mit liv. Eller kunne jeg? For hvad så?

Jeg valgte at være stærk.

Før jeg blev syg, syntes jeg at “svære ting” var, når bilen gik i stå, kollegaer var sure, eller man ikke fik børnene på det rigtige gymnastikhold. De ting kan da også være svære, men man lærer ligesom at følge slagene. De store slag. Og ikke få hedeture over de mindre ting.

Det er da en uventet fordel ved kronisk sygdom, at man lærer, hvad der virkelig er vigtigt.

Og hvad der virkelig er vigtigt for mig er min familie og mine venner. Vores familie og vores venner.

Den anden dag havde jeg det rigtig skidt. Og Niels var ikke hjemme, han var på arbejde. Det vil sige, at han var ude og hjælpe en masse unge mennesker. Og faktisk var det en af grundene til at jeg blev forelsket i ham dengang for maaaaange år siden.

Nå, men jeg var egoistisk. Jeg havde brug for, at han var hjemme og ikke ude at hjælpe andre.

Så fik jeg dårlig samvittighed over at være egoistisk og for at ønske, at jeg ikke selv skulle kæmpe med en 7-årigs stædighed og hysteri helt alene. Helt ærligt, det kan jo dræne en fuldstændigt. Godt jeg har fået hår, så jeg kan hive mig i det engang imellem.

 

Så besluttede jeg, at jeg måtte ændre min forfærdelige attitude. Og jeg måtte minde mig selv om, at jeg KAN håndtere svære ting, hvis jeg skal.

Jeg har så mange glæder i livet og jeg skal fokusere på alle de mange små glæder i stedet for at tænke:

“Stakkels mig – mit liv er så hårdt”.

Folk spørger mig, hvordan jeg dog kan håndtere tingenes tilstand. Og kan det virkelig passe, at jeg er positiv?

Men dette er ikke påtaget, det er virkelig den måde, som jeg håndterer tingene på.

Og det gør jeg, fordi det virker for mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s