Ind imellem så bliver man simpelthen så rørt.
Det gjorde jeg idag. Helt uventet og fra helt uventet side.
Dette er totalt ananas i egen juice – men min pointe går heldigvis en smule længere ud end egen tud.
Denne besked tikkede ind på bloggen her til eftermiddag:
Hej Pernille,
Jeg kender dig ikke, men jeg havde hørt om hende den seje Pernille Højland-Rønde, der havde en kronisk sygdom og samtidig var en ildsjæl, så positiv og gør meget for Team-Frivillig. Jeg var til modeshow oppe i hallen i torsdags, sad på første parket, og til gymnastikopvisning i går – der anede jeg stadig ikke Pernille Højland-Rønde, det var dig. Først fundet ud af i dag. Og jeg er simpelthen nødt til give dig det største kompliment, og især efter at have læst din barske historie omkring miste dit hår. Da du gik modeshow den torsdag aften, tænkte jeg netop sikke en fed udstråling den kvinde har, lækker hår og frækt blik i øjet – alt en mand må ønske sig ha ha. Du ser så fantastisk ud – det er jeg simpelthen nødt til fortælle dig, især efter læst din historie her på bloggen som rørt mig meget. Du er bare en total cool kvinde, beundre meget din positive indstilling til livet, som er den rette indstilling, men kan forestille mig det i perioder kan være svært altid lige finde frem.
KH XXXXX
Puha. Så kom der tudefjæs. Hun så (og ser) min kamp. Og jeg kender hende slet ikke, vi bor i samme by, og dog så kender jeg hende ikke. Endnu.
Jeg skrev fluks en besked til hende på facebook:
Kære XXXXX, hold da op en fantastisk besked at få på bloggen. Hvor er du søøøød. Jeg sidder med tårer i øjnene. Tak. Tusind tusind tak. Næste gang jeg ser dig, så får du en kæmpe krammer!!!!
Hej Pernille
Det er jeg rigtig glad for høre jeg blev også meget rørt over læse dine indlæg og så fundet ud af hende den fantastisk kvinde med så meget power og udstråling den torsdag aften til modeshowet, er hende ildsjælen Pernille højland som hørt om i det lokale, uden vide hvem du var. Du er så cool stor respekt herfra. Og du får den største krammer næste gang vi ses i det dejlige lokale skødstrup. Kram.Kære XXXXX. Jeg kan slet ikke takke dig nok. Det er bare (næææææsten) hele kampen værd, når man får sådanne beskeder. TAK.
OG det mener jeg. Det er nææææææsten kampen værd, når andre – helt fremmede – skriver sådanne beskeder til en.
For det behøver hun jo virkelig ikke. Hun kan jo egentligt være ligeglad med mig og min kamp, og at hun så alligevel tager sig tid til at skrive en besked.
Hvor er det fantastisk. Hvor er hun fantastisk.
OG det bør vi vel alle gøre noget mere. Altså fortælle andre, når der er noget, vi synes de gør godt. Vi skal da rose hinanden noget mere. Give masser af komplimenter. For vi bliver jo alle så glade for at høre det.
Min veninde sagde den anden dag, at hun havde været til møde med en kvinde, der simpelthen duftede fantastisk. Men hun sagde det ikke til hende, for det kunne man da ikke…
Gu’ kan man så.
For efter denne besked, så retter jeg mig EKSTRA meget op. Jeg er stolt og glad. Og det har hun været skyld i, helt uden at jeg kender hende. Det er da fantastisk.
Tænk, at vi alle har muligheden for at gøre en forskel i alle andres liv.
Rigtig god og rosende søndag aften.
//Pernille
Jeg ÆÆÆÆlsker kommentarer. Scroll ned og smid et par. Gerne om hvad DU har sagt og gjort, der har gjort en forskel for en anden, eller hvad andre har gjort for dig.
FØLG bloggen ved at trykke følg herunder, eller på de sociale medier – INSTAGRAM – FACEBOOK – BLOGLOVIN.
Kæmpe stor krammer til dig. Tusind, tusind TAK!
LikeLike
Åh, hvor er det dejligt 🙂 Jeg fik en lignende mail forleden. Skrev en roman tilbage. Kunne ikke holde igen 🙂 Tænk engang, at folk tager sig tid til at skrive noget pænt. De fortjener kram og kys og god karma resten af deres liv. For det er så stort! Og jeg er så glad for, at du også får den slags. Du fortjener det, om nogen 🙂 ❤
LikeLike
Åhhhhh, hvor er du SKØN!!!
LikeLike
Dit indlæg viser så fint hvordan komplimenter skaber ringe i vandet. Når man får et kompliment bliver man glad og får lyst til at sige noget pænt tilbage eller noget pænt til en anden. Og nu bliver jeg glad for at læse at I er glade 🙂
LikeLike
Hvor er jeg glad for, at du er glad. Det er nemlig lige præcis DET, som komplimenter kan. Vi bliver ALLE glade!
LikeLike