Klumpedumpe

Jeg har lige været afsted til et Consortium Meeting med arbejde i Athen i tre dage. Det lyder fint. Men det har betydet, at to kollegaer skulle være sammen med mig i hele tre dage. Stakkels dem. Af mange årsager 😂 Men det giver også lidt udfordringer. Hvor det faktisk hjælper at være ret åben.... Continue Reading →

Den røde tråd

Jeg er ikke religiøs, jeg tror ikke rigtigt på noget... og alligevel så bruger jeg, hvad der virker for mig. En del har spurgt, hvorfor jeg altid bærer en rød tråd om venstre håndled. Og det er der faktisk en ganske god grund til. Eller måske er der ikke. For måske er det hele i... Continue Reading →

Men jeg er sårbar

Min magiske medicin, der gør, at jeg har det forrygende godt... er også den, der gør, at jeg taber mit hår og den, der gør, at mit immunforsvar kun er 50%. Man kan ikke få det hele... I øjeblikket mærker jeg en del til det sidste. Luftvejsinfektioner er en typisk bivirkning. Det betyder, at hvis... Continue Reading →

På alle måder er det efterår

Da jeg cyklede ved Riis skov på vej til arbejde her til morgen, dalede bladene af træerne. Det blæste lidt og det fik dem til at drysse, som om træerne blev rystet. Det er efterår. På den ene måde trist. På den anden måde forventeligt... og en måde at gøre klar til det nye og... Continue Reading →

Når smilet ikke når øjnene

I går var der allehelgens gudstjeneste. En dag, hvor præsten nævner navnene på alle, der er gået bort det forgangne år. Villy Højland Hansen Han blev nævnt i Varde Kirke, hvor min mor, mine brødre og jeg var tilstede. Nu er det 10 måneder siden, at han gik bort. Eller... at han fik fred. For... Continue Reading →

Starstruck på ambassaden i Lissabon

Hvordan får man lige startet dette indlæg, uden det kommer til at lyde pompøst og hovskisnovski? Men… da jeg den anden dag var til fest på ambassaden i Lissabon… Nej ok, det var vist ikke det rette start, hvis man ikke vil lyde pompøs 😂😂😂 Lidt forhistorie: I denne uge var jeg fire dage på... Continue Reading →

Bange som voksen. Rædselsslagen.

Har du nogensinde prøvet at være bange som voksen? Sådan rigtig bange? Ikke for-sjov-buh-bange, men viiirkelig bange? Jeg var rædselsslagen. _ Det var en lille teaserintro, som jeg nok skal vende tilbage til. Kan du sige... CLIFFHANGER? _ Det er helt sikkert, at jeg er blevet begrænset af min sygdom og mine smerter. Helt sikkert.... Continue Reading →

Brug mine ord, som DU vil

Efter jeg er startet op med at blogge igen, så er I heldigvis mange, der faktisk stadig er med.  Helt overraskende. For mig altså. På trods af års pause. Men der er virkelig også kommet mange nye til. De fleste af jer kender jeg jo af gode grunde ikke privat, men I er mange, der... Continue Reading →

Er sygdom og udfordringer en gave?

Jeg talte med en kollega den anden dag. Han havde fundet ud af, at jeg jo tumlede med lidt sygdomsbagage, efter jeg havde skrevet om det (og det at have tætte kollegaer) på min Linkedin. Han sagde, at han havde tænkt det tidligere. Men ikke vidst det med sikkerhed. At han havde fornemmet, at der... Continue Reading →

Tungsind vs. Letsind

Ja, jeg måtte google, hvad det modsatte af tungsind er. Og okay. Det giver vel god mening. Letsind. Let. Sind. Det har jeg vel nok normalt. Det kan jeg lige love for, at jeg ikke har haft de sidste par dage. Især i går var storslem. Lyset var slukket i mine øjne. De var fyldt... Continue Reading →

Fucking KORKPROP – ikke igen…

Sådan endte torsdagen. Med tårer. Og faktisk mange af dem. Min dejlige kusine siger altid, at jeg er som en korkprop. Lige meget hvor mange gange jeg trykkes ned af livets mange (MANGE) udfordringer, så popper jeg op igen. Ned. Op. Ned. Op. Hun er sgu sød. Men nogle gange bliver man træt. I dag... Continue Reading →

Dine vinger klippes her

Jeg har i dag skrevet nedenstående på LinkedIn. Og alle jer, der kender min bagage og mine udfordringer ved, hvor meget dette betyder 🙏 Kasser og meget faste rammer passer nødvendigvis ikke godt til kreative personer. Og jeg havde aldrig troet, at jeg i it-branchen skulle opleve at flyve. Men sådan er det. Jeg flyver.... Continue Reading →

Jeg har ingen ord.

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har slet ikke nok ord. WAUW. Det er i hvert fald 1 ord. Jeg havde åbningsreception af mit EGET galleri, GALLERI+, i fredags. Og sikke en velkomst. Der var simpelthen SÅ mange mennesker. Jeg er så overvældet og taknemmelig, at jeg slet ikke kan være i... Continue Reading →

HUSK at se dig tilbage

Jeg sidder i dag og ser mig tilbage på bloggen. Jeg læser mine tidligere indlæg. Og fælder en lille tåre. Det kan faktisk være svært at huske, præcis HVOR slemt det stod til. Derfor er det godt, at jeg har Stay Positive som er en slags dagbog for mig. Men det er vigtigt for mig... Continue Reading →

Gider du mere?

Åhhh, jeg har så mange tanker. Og alligevel så forsømmer jeg bloggen Stay Positive. Men det er fordi, jeg ikke helt ved, hvor jeg vil hen. Eller hvor jeg skal hen. Eller hvor jeg kan tillade mig at tage hen. For mit liv er jo et andet nu, end da jeg startede Stay Positive i... Continue Reading →

Min datter er skuffet og flov

Idag har vi været i haven heeeeele dagen. Vi har ikke verdens største have, men lige som alt andet i vores liv, så har den været forsømt i det sidste lange stykke tid. Vi har ikke haft en hel dag hjemme til det før idag og jeg har længe haft det skidt og ikke haft... Continue Reading →

Ondt-i-maven-skal-på-toilet-nervøs

Jeg har været nervøs hele dagen. Sådan ondt-imaven-skal-på-toilet-nervøs. Jeg skulle nemlig til MR-scanning af hovedet idag. Læs evt. hvorfor HER og HER. Det handler om "Tågehjerner". Jeg var egentligt ikke nervøs på grund af selv scanningen og maskinen, for jeg har prøvet det før og ved, hvad der skal foregå. Og så kan jeg jo heldigvis... Continue Reading →

Jeg er NARCISSIST. Er du?

Jeg er blevet interviewet og har fundet ud af, at jeg er narcissist. Eller... min søde nevø (ham læste I om HER), han har en kæreste. Hun er også sød. Hun skulle skrive en 3. års opgave på gymnasiet. Det hedder det vist ikke mere, men det hed det dengang, jeg gik på gym. Hendes... Continue Reading →

TIPS til “TÅGEHJERNER”

Tips til "Tågehjerner" I sidste uge var jeg et smut på Demensklinikken i Aarhus, de kunne I se, hvis I også følger med på de sociale medier - facebook og instagram. Det var ikke en fantastisk oplevelse. Og som jeg skriver dette, så kommer jeg i tanke om, at jeg vist lovede at skrive mere om... Continue Reading →

Præstationsangst og mavepine

Når jeg scroller gennem de sociale medier, så får jeg præstationsangst. Big time. De største, flotteste kager. De lækreste, sundeste middage. De flotteste, stylede hjem. De rene, velklædte børn. Men sådan er jeg ikke. Stor cadeau til dem, der kan opretholde sådan et liv uden at få stress. Dette er ikke et slag mod dem.... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑