Bange som voksen. Rædselsslagen.

Har du nogensinde prøvet at være bange som voksen? Sådan rigtig bange? Ikke for-sjov-buh-bange, men viiirkelig bange? Jeg var rædselsslagen. _ Det var en lille teaserintro, som jeg nok skal vende tilbage til. Kan du sige... CLIFFHANGER? _ Det er helt sikkert, at jeg er blevet begrænset af min sygdom og mine smerter. Helt sikkert.... Continue Reading →

Den lille pige med pletterne…

Den anden dag mødte jeg en lille pige. 8 år. Hun havde et bredt hårbånd på. Det går hun altid med. Vi var hjemme og besøge nogle venner, og det var legekammerater til deres børn. Vores ven siger: "Jeg vil gerne introducere dig for Pernille. Kan du huske, at jeg har fortalt dig om hende?... Continue Reading →

Udfordringen ! – er du med?

Som du nok har læst en del om de sidste par dage, så var jeg jo på seminar i weekenden. Det kan du læse om HER - Jeg er stadig forelsket i en anden mand - nu mere end nogensinde. I seminarets sidste time fik vi en udfordring: "Inden for de næste 48 timer, skal du... Continue Reading →

Kronisk attitude – et paradoks

"Hvis du har en positiv indstilling, så bliver din oplevelse med kroniske sygdom noget nemmere." Parakdoksalt nok, så får jeg lyst til at slå follk en lille smule, når de siger det. For hvad ved de? Irriterende. Men omvendt, så er det jo det jeg praktiserer. Det, jeg lever efter. Og blogger om. Men det... Continue Reading →

Say whaaaaat?

Det kræver lidt tilvænning. Altså at gå ud i offentligheden med stor hat på. Idag følte jeg mig modig. Og jeg tog min store diva-hat på, da jeg skulle i Føtex. Liiidt en blæsende dag. Opdager man, når man kæmper med at holde styr på både vogn og hat på parkeringspladsen. Mig og min hat,... Continue Reading →

Påskehygge fra sengekanten

At være kronisk syg er ikke altid rosenrødt. Nogle gange er det også bare pastel. Med lidt grålige toner. Ind imellem kan det være svært at STAY POSITIVE. Oftest har jeg det sådan, når jeg føler, det går udover børnene. Som igår. Vi var hos mine forældre på påskeferie. Jeg vågnede igen om natten med... Continue Reading →

Tak er kun et fattigt ord

Idag har min veninde fødselsdag. Jeg skal til brunch lige om lidt. Men hvad giver man i gave til en person, som er SÅ vigtig i ens liv? Hvad er fyldestgørende? Og så tænkte jeg, at det, jeg kan, er at skrive. Og det, jeg har, er bloggen. Og vupti, jeg vil bruge mit eget... Continue Reading →

Jeg taber håret – igen

Jeg har ondt i håret. Igen. Jeg er bekymret og faktisk lidt trist. Jeg er bange. Ikke igen. Jeg kan nu mærke den samme ømme følelse i hovedebunden, som da jeg begyndte at tabe håret. Det er samme følelse, som når man tager elastikken af en stram hestehale. Den samme ømme følelse. Igen ryger der... Continue Reading →

SUR-stråleren

Jeg arbejdede et sted, hvor der var lidt en brokke-kultur. Folk talte grimt til hinanden, og der var en generel forestilling om, at man ikke kunne have travlt, hvis ikke man var sur. I kender godt personen. Sur-stråleren. De fleste arbejdspladser har sådan en. Du tænker garanteret på en helt bestemt person lige nu :-)... Continue Reading →

SEXET sygdom

"Gigt?" "Det er da kun noget ældre mennesker får."   Det fik jeg at vide i weekenden. Og det er ikke første gang. Hvad svarer man? Hvad ville du svare? Tjaaaa, øhhh... det må jeg hellere fortælle min krop. Men som en 37-årig kvinde med GIGT, så kan jeg da godt lige mane den forestilling... Continue Reading →

Uventet kompliment fra uventet side

Ind imellem så bliver man simpelthen så rørt. Det gjorde jeg idag. Helt uventet og fra helt uventet side. Dette er totalt ananas i egen juice - men min pointe går heldigvis en smule længere ud end egen tud. Denne besked tikkede ind på bloggen her til eftermiddag: Hej Pernille, Jeg kender dig ikke, men... Continue Reading →

Farverig terapi

  Jeg har før i tiden undret mig meget over at mange kroniske syge pludseligt blev "kunstnere". Hvorfor maler de pludseligt, bare fordi de nu sidder hjemme? Er det fordi, de pludseligt har tiden? Og hvad med talentet? Jeg har selv malet i mange år. Jeg har sågar indrettet et miniatelier i udestuen, men det... Continue Reading →

10 grunde til at jeg er FANTASTISK!

Det er totalt hot i blogverdenen at lave listebloggerier, så den trend smutter jeg lige med på - i min egen Stay Positive-version. Vi har alle en tendens til at fokusere på de negative ting/udfordringerne i hverdagen - og især hos os selv. Vi er fantastisk gode til at se egne fejl, også selv om... Continue Reading →

Stay Positive er noget FIS

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil gæsteblogge om, hvad det betyder for mig at have "Stay Positive" tatoveret på armen. Det kom der dette indlæg ud af:   Som mange nok allerede har opdaget, så smider jeg positive statements på de sociale medier hver eneste morgen. Nogle morgener sætter jeg vækkeuret, smider statements på instagram... Continue Reading →

Har jeg nedprioriteret børnene?

I Go'morgen Danmark imorges var den skønne Jelena og familie. De talte om familielivet og prioriteringer. Jeg blev inspireret og skriver derfor dette indlæg. Hun fik mig til at tænke på det. Og hun fik Niels og jeg til at tale om det. Niels var den første til at nævne det. For måske er det slet... Continue Reading →

KRAM mig – især IDAG

Med et STORT kram i SFO'en blev jeg lige gjort opmærksom på, at det idag er INTERNATIONAL KRAMMEDAG. Det skulle jeg da lige have vidst noget før, så havde endnu flere fået en kæmpe krammer. Men mon ikke tøserne til træning i aften kan vente sig en stor svedig krammer? Jeg er normalt ikke nærig... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑