Pernille Højland-Rønde
Har du nogensinde prøvet at være bange som voksen? Sådan rigtig bange? Ikke for-sjov-buh-bange, men viiirkelig bange? Jeg var rædselsslagen. _ Det var en lille teaserintro, som jeg nok skal vende tilbage til. Kan du sige... CLIFFHANGER? _ Det er helt sikkert, at jeg er blevet begrænset af min sygdom og mine smerter. Helt sikkert.... Continue Reading →
I dag har været en spændende dag. Og en total AHA-dag. Faktisk er det sket i KarmaKo-regi. Mit nye firma, hvis nogen skulle være i tvivl - ellers find KarmaKo på facebook HER og hjemmesiden HER. Men historien går meget længere tilbage. Jeg havde i dag - eller KarmaKo - havde i dag et møde... Continue Reading →
I skrivende stund er jeg lige vågnet op fra min lur. I din læsende stund er jeg til bootcamp-træning. Men sikke en dag. Den startede tidligt på reumatologisk afdeling, hvor jeg skulle til tjek. Jeg fortalte, at jeg (lidt ufrivilligt) havde holdt en måneds pause med den ene slags medicin, som jeg får. Til kenderne... Continue Reading →
Jeg har simpelthen SÅ dårlig samvittighed. Der har været stille på bloggen. Længe. ALT for længe. Jeg har simpelthen forsømt den. Fordi der kom nye spændende projekter til. Men jeg vil ikke forsømme den mere. for i virkeligheden var den jo min redning, da tingene så allermest sorte ud. DU var min redning. Dig der... Continue Reading →
Som alle andre morgener, postede jeg her til morgen et citat på INSTAGRAM og FACEBOOK. "What you get by achieving your goals is not as important as what you become by achieving your goals." Og der fik jeg lyst til at uddybe - og det er derfor, du læser dette blogindlæg. "Du er så god... Continue Reading →
Den anden dag mødte jeg en lille pige. 8 år. Hun havde et bredt hårbånd på. Det går hun altid med. Vi var hjemme og besøge nogle venner, og det var legekammerater til deres børn. Vores ven siger: "Jeg vil gerne introducere dig for Pernille. Kan du huske, at jeg har fortalt dig om hende?... Continue Reading →
Som du nok har læst en del om de sidste par dage, så var jeg jo på seminar i weekenden. Det kan du læse om HER - Jeg er stadig forelsket i en anden mand - nu mere end nogensinde. I seminarets sidste time fik vi en udfordring: "Inden for de næste 48 timer, skal du... Continue Reading →
Åhhh, jeg er så træt i min krop. Jeg kan faktisk slet ikke flytte den. Den har været på overarbejde i weekenden. Meget mere end den egentligt kan. Men nogle gange må man tage et valg, og det gjorde jeg i denne weekend. Den skal have fuld gas, og så må jeg tage de fysiske... Continue Reading →
"Hvis du har en positiv indstilling, så bliver din oplevelse med kroniske sygdom noget nemmere." Parakdoksalt nok, så får jeg lyst til at slå follk en lille smule, når de siger det. For hvad ved de? Irriterende. Men omvendt, så er det jo det jeg praktiserer. Det, jeg lever efter. Og blogger om. Men det... Continue Reading →
TILLYKKE med FØDSELSDAGEN til en trofast lille ven. En forholdsvis ny lille ven. Min lille BLOG. STAY POSITIVE fylder 1 år IDAG. 1 år !!! Og sikke et år. Sikke en rejse. Allerførste indlæg på bloggen var den 24. april 2015 og det handlede om, at fokusere på det, man KAN og ikke så... Continue Reading →
Det kræver lidt tilvænning. Altså at gå ud i offentligheden med stor hat på. Idag følte jeg mig modig. Og jeg tog min store diva-hat på, da jeg skulle i Føtex. Liiidt en blæsende dag. Opdager man, når man kæmper med at holde styr på både vogn og hat på parkeringspladsen. Mig og min hat,... Continue Reading →
Nu har jeg levet med kroniske smerter i mere end 10 år, så jeg vil betegne mig selv som lidt af en ekspert i at gribe de udfordringer, der kommer med kronisk sygdom, an. Positivt. Jeg er træt af mine kroniske sygdomme og de udfordringer, de byder mig. Men omvendt, så er det også dem,... Continue Reading →
At være kronisk syg er ikke altid rosenrødt. Nogle gange er det også bare pastel. Med lidt grålige toner. Ind imellem kan det være svært at STAY POSITIVE. Oftest har jeg det sådan, når jeg føler, det går udover børnene. Som igår. Vi var hos mine forældre på påskeferie. Jeg vågnede igen om natten med... Continue Reading →
Idag har min veninde fødselsdag. Jeg skal til brunch lige om lidt. Men hvad giver man i gave til en person, som er SÅ vigtig i ens liv? Hvad er fyldestgørende? Og så tænkte jeg, at det, jeg kan, er at skrive. Og det, jeg har, er bloggen. Og vupti, jeg vil bruge mit eget... Continue Reading →
Jeg har ondt i håret. Igen. Jeg er bekymret og faktisk lidt trist. Jeg er bange. Ikke igen. Jeg kan nu mærke den samme ømme følelse i hovedebunden, som da jeg begyndte at tabe håret. Det er samme følelse, som når man tager elastikken af en stram hestehale. Den samme ømme følelse. Igen ryger der... Continue Reading →
Jeg arbejdede et sted, hvor der var lidt en brokke-kultur. Folk talte grimt til hinanden, og der var en generel forestilling om, at man ikke kunne have travlt, hvis ikke man var sur. I kender godt personen. Sur-stråleren. De fleste arbejdspladser har sådan en. Du tænker garanteret på en helt bestemt person lige nu :-)... Continue Reading →
"Gigt?" "Det er da kun noget ældre mennesker får." Det fik jeg at vide i weekenden. Og det er ikke første gang. Hvad svarer man? Hvad ville du svare? Tjaaaa, øhhh... det må jeg hellere fortælle min krop. Men som en 37-årig kvinde med GIGT, så kan jeg da godt lige mane den forestilling... Continue Reading →
Ind imellem så bliver man simpelthen så rørt. Det gjorde jeg idag. Helt uventet og fra helt uventet side. Dette er totalt ananas i egen juice - men min pointe går heldigvis en smule længere ud end egen tud. Denne besked tikkede ind på bloggen her til eftermiddag: Hej Pernille, Jeg kender dig ikke, men... Continue Reading →
Jeg har før i tiden undret mig meget over at mange kroniske syge pludseligt blev "kunstnere". Hvorfor maler de pludseligt, bare fordi de nu sidder hjemme? Er det fordi, de pludseligt har tiden? Og hvad med talentet? Jeg har selv malet i mange år. Jeg har sågar indrettet et miniatelier i udestuen, men det... Continue Reading →
Det er totalt hot i blogverdenen at lave listebloggerier, så den trend smutter jeg lige med på - i min egen Stay Positive-version. Vi har alle en tendens til at fokusere på de negative ting/udfordringerne i hverdagen - og især hos os selv. Vi er fantastisk gode til at se egne fejl, også selv om... Continue Reading →
Jeg er blevet spurgt, om jeg vil gæsteblogge om, hvad det betyder for mig at have "Stay Positive" tatoveret på armen. Det kom der dette indlæg ud af: Som mange nok allerede har opdaget, så smider jeg positive statements på de sociale medier hver eneste morgen. Nogle morgener sætter jeg vækkeuret, smider statements på instagram... Continue Reading →
I Go'morgen Danmark imorges var den skønne Jelena og familie. De talte om familielivet og prioriteringer. Jeg blev inspireret og skriver derfor dette indlæg. Hun fik mig til at tænke på det. Og hun fik Niels og jeg til at tale om det. Niels var den første til at nævne det. For måske er det slet... Continue Reading →
Idag... Dagen efter dagen. Altså dagen efter dagen, hvor jeg tager min medicin. Ugens mest trælse dag, fordi jeg altid bliver SÅ skidt af den møg-medicin. (Læs HER). Lortemedicin. Jeg bander det langt væk. Idag sad jeg med total kvalme på arbejde, kom hjem og sov et par timer for at få det bedre... men... Continue Reading →
Med et STORT kram i SFO'en blev jeg lige gjort opmærksom på, at det idag er INTERNATIONAL KRAMMEDAG. Det skulle jeg da lige have vidst noget før, så havde endnu flere fået en kæmpe krammer. Men mon ikke tøserne til træning i aften kan vente sig en stor svedig krammer? Jeg er normalt ikke nærig... Continue Reading →
I går sagde Anna på 10 år: "Mor, du sidder altid bare der i sofaen med din telefon". Hun sagde det i sjov, men det gjorde ikke mindre ondt. Av. Avavav. Helt ind i hjertet. Men dette statement er jo to-delt. Første del: Hvordan forklarer jeg en 10-årig, at jeg ikke orker andet? At al... Continue Reading →
Stay Positive 