Når jeg scroller gennem de sociale medier, så får jeg præstationsangst.
Big time.
De største, flotteste kager. De lækreste, sundeste middage. De flotteste, stylede hjem. De rene, velklædte børn.
Men sådan er jeg ikke. Stor cadeau til dem, der kan opretholde sådan et liv uden at få stress. Dette er ikke et slag mod dem. Man skal gøre, hvad man selv vil – og KAN.
Jeg ved godt, at jeg har udfordringer med energi – og endda økonomi, nu hvor jeg er på revalideringsydelse – og derfor måske føler jeg det måske stærkere.
Men helt almindelige mennesker med helt almindeligt energiniveau. De må da også blive pænt stressede over det, eller hvad?
Nå men… jeg har hverken energi eller økonomi til den slags.
Og hvad gør man så, når manden har fødselsdag og man gerne vil lave en surprise fest for ham?
Så finder man ud af, hvad der er det vigtige.
Fokuserer på det.
Tager den nemme løsning.
Spørger om hjælp.
Modtager hjælp.
Og har den mest fantastiske aften.
Niels havde fødselsdag igår. Og jeg havde arrangeret et surprise-party for ham med vores gode venner og børn.
Invitationen lød på at jeg bestilte pizzaer til alle, lavede nem dessert og at vores venner tog drikkevarer og godt humør med.
Da økonomien ikke er til det helt store, så spurgte jeg, om ikke de kunne tage vin og øl med i stedet for gave til Niels.
For det vigtige her var selskabet.
Og når det så er venner, som man kender virkelig godt, så er alt afslappet og sjovt.
Vi griner, til vi har ondt i maven – og så lidt mere.
Nu har vi også exceptionelt gode – og SJOVE – venner.
Vennerne går i køkkenet og laver lagkage og kaffe.
De hjælper med at hente borde, så vi kan sidde 20.
Jeg har købt kagemix, pizza (blev leveret) og paptallerkenener.
Intet af traktementet var instavenligt.
Bortset fra selskabet, grinene og mavepinen.
Men… det vigtigste var der: SELSKABET.
Og en gang imellem skal vi måske fokusere på det vigtigste.
Hvis jeg skulle have kokkereret hele dagen og sørge for at gøre et godt indtryk på gæsterne, så havde jeg være flad allerede inden de kom.
Med denne model, så kunne jeg holde ud helt til kl. 2. Uden lur. Det er stort.
Konklusionen: hvad er vigtigt for dig?
Fokusér på det. Få hjælp. Grin.
//Pernille
Jeg bliver SÅ glad for kommentarer, delinger, likes.
Du er så skøn og dejlig. Jeg elsker din ærlighed og evne til at bruge livet med varsomhed og se ind til benet af hvad det vigtigste er. Jeg lukker af for fb og ig til tider, når jeg er i depressionsmode og ikke formår andet end at være misundelig over at alle andre er klogere, dygtigere, og generelt bare formår en masse som jeg ikke har overskud til i øjeblikket.
Du er en kæmpe hjælp og gave til mit sind, og det er jeg dig meget taknemmelig for. Glæde og evnen til at give og dele den er virkelig essentiel og derfor er “surround your self with people that makes you happy. ” så rigtig. Tak for dig og dine tanker.
LikeLike
Sikke dog en fantastisk besked. Tusind tak.
LikeLike
Hvor er du dejlig og super godt at læse. Trods mine kun 25 år er jeg heller ikke udrustet med verdens højeste energi niveaue, for så at snakke økonomi. Jeg kan på ingen måder leve op til de image mange sætter på IG. Jeg elsker den hudløse sandhed og mennesker som tør at være ærlig omkring de upolerede sider. Længe leve de dybe værdier med eller uden alt det som ser så godt ud 🙂
LikeLike
Tusind tusind tak! Hvor er jeg glad for din besked.
LikeLike