Kronisk attitude – et paradoks

“Hvis du har en positiv indstilling, så bliver din oplevelse med kroniske sygdom noget nemmere.”

Parakdoksalt nok, så får jeg lyst til at slå follk en lille smule, når de siger det.

For hvad ved de?

Irriterende.

Men omvendt, så er det jo det jeg praktiserer. Det, jeg lever efter. Og blogger om.

Men det er ikke noget, andre skal sige. Det er noget, vi selv skal mærke.

Helt ned i maven.

image

For det gør ikke kun en forskel for dig selv, men også for din familie og dem omkring dig. Det kan være svært at leve med en med kroniske smerter. Men det er en kliche at sige til folk:

“Op med humøret.”

“Tænk positivt.”

Man kan sige, at det at tænke positivt – på trods af udfordringer – ikke nødvendigvis helbreder kroppen og fjerne smerterne. Men det, at have en god portion humor omkring det, vil i hvert fald gøre det lettere at leve med.

Vi ved allerede, at der er træls at have en kronisk sygdom. Det er uretfærdigt. Det er okay at tude. Det er okay at være vred.

Men kan vi også presse bare et par øjeblikke med gode grin ind i hverdagen med kronisk sygdom? Eller bare livet generelt?

JA.

Kan grin kurere smerterne?

Øhhh… NEJ.

Er det at leve med kronisk sygdom sjovt?

NEJ.

Men kan man grine, selvom man lever med kronisk sygdom?

Absolut.

Kronisk sygdom har måske taget mange ting fra mit (vores) liv. Aktiviteter, forpligtigelser, venskaber, søvn, hukommelse, koncentration.

Men den kan ikke tage min humoristiske sans, og grin er den bedste form for terapi for kroniske smerter.

Jeg har også opdaget, at åbenhed og humor er den bedste måde for mine børn at kapere mors sygdom og begrænsninger.

Så næste gang du får trang til at grine af noget. Så GØR det.

Der er måske dage, hvor du kun kan være på sofaen og tingene er ekstra trælse. Der er det ekstra vigtigt, at finde noget at grine af. Se en sjov film. Find sjove klip på youtube. Ring til en sjov ven.

Bare grin.

//Pernille

Tusind tak fordi du læser med. Fordi du kommenterer. Fordi du deler. Og bare fordi du er med. TAK.

Følg med på de sociale medier – INSTAGRAMFACEBOOKBLOGLOVIN

 

2 thoughts on “Kronisk attitude – et paradoks

Add yours

  1. At grine sig igennem hverdagen, gør bare livet lidt sjovere, og familien lidt gladere. De dage hvor kroppen kun egner sig til sofaen, er sjovt nok også de dage, hvor humoren er allermest sort, og jeg har let til grin (over de underligste ting).

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: