Kender du det….
… at du har bryllupsdag med din søde mand gennem 11 år – og kæreste gennem 16 år?
… at du poster på alle sociale medier – både for bloggen og privat?
… at du får flere hundrede likes og kommentarer med søde lykønskninger på Facebook, Instagram og SMS?
OG, så får du denne SMS fra din svigermor:
For det gør jeg!
Nu!
I de SNART 11 år, som vi har været gift, har vi ikke en eneste gang selv husket vores bryllupsdag. Ikke en.
Det har min søde svigermor hjulpet os med. Hvert eneste år.
Vi går ikke så meget op i det. Åbenbart.
Men vi talte lige om, at det da er heldigt, at det er gensidigt. For det havde da været træls for den der stod tilbage med blomster og romantik, når den anden står med madpakker og logistik.
‘Nå, men jeg postede dette billede til min fine tekst om bryllupsdag i dag:
Måske har du ønsket tillykke.
Såååååå siger vi mange tak – og gemmer det hele til fredag 🙂
Men jeg mener det, der står på billedet. Heldigvis er Niels en kæk gentleman, måske er det derfor vi kan slippe afsted med at glemme bryllupsdagen år efter år – og være her 11 år senere.
Knus Pernille
__________
HUSK at følg med på de sociale medier, hvis du vil have ALLE mine posts om bryllupsdage.
Skriv et svar