Hvad nu hvis…

Nogle gange så falder alle ens tilfældige valg sammen og giver helt fantastisk meget mening.

Sådan en oplevelse havde jeg i dag.

Planen var, at børnene og jeg skulle loppeshoppe til galleriet – og at det skulle foregå på bagagerumsmarked i Ebeltoft, da det er tilstrækkeligt langt væk fra Aarhus 😉

Jeg havde det bare virkelig skidt i morges. Virkelig.

Så planerne ændrede sig.

Heldigvis var i dag også dagen for Lop de Lux loppemarked i Risskov, så da jeg var en smule ovenpå, drog vi mod Risskov.

Hvilket jo ikke var planen.

Vi får parkeret og zigzagget os hen til pladsen, der var proppet.

Vi havde lagt en slagplan i bilen, så vi vidste godt, hvad vi gik efter. Og det var det eneste, vi kiggede på. Og det var det eneste, der ikke var meget af.

Hvis man gik efter tøj og legetøj, så var der masser.

Men vi gik efter keramik og skamler.

Der var SÅ mange mennesker.

Og når man har det halvskidt, så er det altså ikke lige sagen.

Vi gik hurtigt hele den ene side – ud og ind blandt de mange mennesker – og blev enige om, at vi nu bare gik den anden side uden at kigge og så køre til Ebeltoft.

Vi vender.

Gør klar til den anden side.

Og så spotter mit øje en stand.

En stand FYLDT med lækkerier, der lige er mig og galleriet.

Jeg drages af den stand.

Jeg tager en lille fin skammel op og skal til at spørge sælgeren, hvad den koster.

Så kigger hun på mig. Direkte.

Og siger:

“Jeg har noget til dig.”

Jeg kigger på hende. Forundret.

Vender mig om. Ser om der står andre omkring mig, som hun taler til.

Forstår det ikke helt.

Men det er mig, hun mener.

“Jeg tænkte, at når markedet var i denne ende af byen, så kunne det være, at du kom forbi.”

Mig. Stadig forundret.

Så går hun i sin private kurv og tager en lille fin porcelænsfigur frem, der har et tørklæde med en stor knude.

Wauw.

“Den ligner dig, mor”, siger Rasmus.

“Ja”, siger hun. “Ved I godt, at jeres mor gør en forskel i verden og inspirerer folk?”

Wauw. Igen.


Nu er jeg den RØRENDE og glade ejer af en porcelænsfigur af mig selv, som børnene siger. Og så er jeg den glade ejer af fantastiske retrofund fra Skrappedulledortes Loppebiks.

Tusind tak Dorte.

Hvor er jeg glad for…

… at vi ikke tog til Ebeltoft

… at vi valgte at tage til Lop deLux

… at vi vendte om for at gå hjem

… at vi der spottede din stand

… at du spottede mig

… at du tænkte, at jeg ville komme

… at du tænkte på mig, da du i sin tid så porcelænsfiguren.

Så mange tilfældigheder, der ledte til et fantastisk og uforglemmeligt møde.

Jeg er rørt.

TAK.

//Pernille

__________

Læs med på de sociale medier, så bliver jeg så glad:

INSTAGRAM og FACEBOOK.

**********

Hvis du skal se mine retrokøb til GALLERI+, så følg med her:

INSTAGRAM og FACEBOOK.

 

2 kommentarer

  1. Hvor fantastisk og rørende en oplevelse. Og i den grad velfortjent. Du er inspirerende at følge.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s