TABU

Jeg har haft besøg i dag. Et fint besøg af journalisterne Sophie og Charlotte, der har oprettet siden DEN NØGNE SANDHED OM ALOPECIA. Og i den forbindelse ville de interviewe mig.

IMG_0723

De har sat sig for at undersøge alopecia. Alopecia er det fine navn for pletskaldethed, som jeg jo har – og måske får i endnu større grad igen med det nye medicin.

De vil gøre op med tabuisering, afmystificering og uvidenhed om at miste håret.

Og det er jo fantastisk, for det er jo også det, jeg har forsøgt med min blog. At være åben omkring min pletskaldethed, så det bliver mere forståeligt og normalt for andre. Og måske for mig selv. For det er dæleme en rodet  og forvirrende lidelse.

De spurgte ind til tabu – og især det at dele så meget, som jeg gør. For det er der ikke mange med pletskaldethed, der gør.

Men hvad tænker du?

Ville du fortælle åbent om det, hvis du tabte håret?

Jeg har fra starten delt det meste. Og det har hjulpet mig. Meget. Det har været en terapi for mig at fortælle om sorgerne ved at tabe håret – og om tabet af identitet undervejs. Det har hjulpet mig at vide, at andre ved, hvad der foregår. For så behøver jeg ikke forklare, hvorfor jeg går med tørklæde. Jeg behøver ikke forklare alt fra starten, men kan starte et helt andet sted. Måske behøver vi slet ikke snakke sygdom og lidelser. Det er ligesom dækket.

Det har været meget vigtigt for mig, at tabu var helt nedbrudt og at lidelsen var afmystificeret – især for børnenes skyld. Det var vigtigt, at de følte det, som det mest naturlige i verden at have en skaldet mor. Jeg har altid vist mine pletter frem, hvis folk gerne ville se, hvordan sådan en sygdom så ud. Eller hvis andre børn gerne ville se mit hoved. Mine egne ørn har også tegnet på mine pletter på hovedet, barberet hårrester af og været med til at bestemme paryk.

Det viser sig også, at 1,7% af danskerne på et eller andet tidspunkt i livet vil mærke alopecia på egen krop.

Har du, eller en du kender været berørt af alopecia? Eller er det måske lige nu?

Sophie og Charlotte interviewede mig til deres podcast og filmede til en video. Så bliver det spændende, om jeg havde noget fornuftigt at sige 😉

Jeg håber i hvert fald, at jeg kan være med til at nedbryde tabu – sammen med dem.

Jeg skal nok dele det, når det kommer på deres side.

Knus Pernille

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: