… virkelig.
Jeg får slet ikke opdateret bloggen nok. Simpelthen fordi, det går godt.
Og det er jo egentligt forkert – men det har altid været en slags terapi. Især i de dårlige perioder.
Men du kan jo gå rundt og tro, at det går rigtig skidt, når du kun hører fra mig, når jeg er nede – eller på hospitalet.
SÅ…
Sjældent har jeg haft det SÅ godt.
Jeg har været på Kunst for alle messe i Aalborg i 5 dage. Fra 10-17 hver dag. Og kørsel frem og tilbage mellem Aarhus og Aalborg hver eneste dag. Selv.
Jeg har ikke ondt. Jeg er ikke smadret. Jeg har det fantastisk.
Jeg er aktiv hele ugen – selv fra tidligt om morgenen. Helt uden en lur hver dag. Uden smerter. Uden gener.
Og jeg elsker det!
Jeg sætter virkelig stor pris på det. Hver eneste dag.
For jeg havde nok ikke selv troet dette, for et par år siden.
Men det er en kombination af mange ting.
Det er en kombination af …
- en ukuelig mand, der bare støtter og bakker op – trods udfordringer
- et system, hvor man kan få dyr medicin, der virker – trods udfordringer
- en arbejdsgiver, der har troet på mig og set noget i mig – trods udfordringer
- og nok min egen positive indstilling – trods udfordringer
TAK
*
Niels og jeg skulle jo, for nogle måneder siden, selv tage beslutningen, om jeg ville starte op på nyt (gammelt) medicin. Nyt fordi det er noget andet, end det jeg fik sidst. Men gammelt fordi jeg fik det for nogle år siden.
Vi skulle selv tage beslutningen, da det jo også var det medicin, som jeg tabte håret af. Og det var udelukkende derfor, jeg stoppede med at tage det.
MEN jeg har aldrig oplevet en medicin, som virkede SÅ godt.
Første gang jeg fik den, begyndte den allerede at virke dagen efter – og der havde jeg altså gået med smerter i mange mange mange måneder.
Vi takkede ja igen denne gang. Foreslog det faktisk selv. For F*** håret, hvis bare jeg kunne mindske smerterne – bare en smule.
Jeg har igen gået med slemme smerter i månedsvis.
Jeg fik min første sprøjte – og PRÆCIS som sidste gang, så kunne jeg mærke en bedring dagen efter.
DAGEN EFTER!
Hvor vanvittigt er det?
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det SÅ godt?
Og det overrasker mig dagligt.
Guuuud…
- sprang jeg bare lige op ad trapperne?
- knappede jeg selv lige mine bukser?
- ordnede jeg lige vasketøjet, gjorde rent og handlede ind?
- arbejdede jeg lige 40 timer i denne uge?
- var jeg bare lige på messe non-stop uden gener eller træthed?
- rørte Rasmus lige mine fingre, uden jeg følte han havde brækket dem?
- stod jeg bare lige op af sengen, uden at blive serveret en cocktail af smertestillende?
- har jeg slet ikke spist smertestillende i dag?
Jeg er simpelthen på toppen.
TAK
Knus Pernille
Skriv et svar