SMS’en var helt ude af min komfortzone – men den føltes rigtigt

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker med mig i disse dage.

Jeg har i øjeblikket, det der kaldes et ATTACK i min sygdom. Det betyder, at smerterne er meget forværret lige nu. Men det plejer, at falde ned på et almindeligt leje igen.

Så det er ikke det.

Men jeg er sådan grund-glad. På en eller anden måde i ro og balance. På trods af smerterne.

Da jeg var på selvudviklingsseminar (læs HER) talte vi meget om positive og negative energier. Altså personer, der giver dig energi eller tager din energi.

Vi talte om, hvor vigtigt det er, at omgive sig med mennesker, som man føler giver positiv energi. Ikke at de behøver være jubelglade klovne, der danser rundt. Men mere bare at mærke efter. Hvilken energi giver de mig? Og måske også hvordan jeg bliver i selskab med dem på grund af den energi.

Som jeg skriver det, kan jeg høre, at det måske lyder lidt grænseoverskridende og kontroversielt. Men sådan skal det slet ikke forståes. Vi drages alle af noget forskelligt. Og vores energier er forskellige. Så det er jo ikke sådan, at nogen bliver valgt sidst til det store Energi-hold.

Jeg har taget dette til mig. Og er meget bevidst om energierne.

Nu lyder jeg hokuspokus igen. Sorry. Men læs med – jeg lover, at det kommer til at give mening til sidst.

Nå, men… anyways.

Jeg er nu så bevidst om det, at jeg mærker det på folk, som jeg ikke rigtig kender. Men faktisk rigtig gerne VIL kende. Altså fordi jeg kan mærke, at energien mellem os er perfekt.

Så igår gjorde jeg noget, som jeg aldrig rigtig har gjort før. Men det føltes bare rigtigt.

Jeg sendte en sms til en kvinde. En bekendt. Ikke en veninde. Ikke endnu.

Kære søde -indsæt selv navn-. Jeg har besluttet, at jeg er tosset med dig. Og jeg vil være din veninde. Jeg kan både lytte, snakke og grine. Og så skal du bare give besked, når du har overskud og tid til, at vi leger. Enten hjemme eller ude. Ja ja og kun hvis du gider selvfølgelig. Pernille.

Jeg kunne simpelthen bare mærke, at jeg havde lyst til at være veninde med hende. Jeg kunne mærke, at hun ville give mig energi. Og tidligere havde jeg nok bare gået med denne tanke for mig selv.

Men nu… tja… hvad kunne jeg miste? Selvfølgelig kunne det blive lidt akavet, hvis hun sagde: “Neeeejjj. Fy for den da. Det gider jeg sgu ikke.”

Men det gjorde hun heldigvis ikke. Hun skrev så sødt tilbage, at det ville hun rigtig gerne. At hun synes, at jeg var et dejligt menneske, og at hun vil glæde sig til at dele oplevelser, glæder og sorger med mig. Og at hun sad med en tåre i øjet. Og at hun aldrig havde fået sådan en sms før.

Men jeg har jo heller aldrig før sendt sådan en sms. Hun er faktisk ret så forskellig fra mig. Men energien var bare rigtig rigtig.

Og hvorfor så vente?

Jeg glæder mig i hvert fald til at komme igang med at lege med min nye veninde.

Og det er nok ikke sidste gang, at jeg bare melder ud, når jeg føler noget. For hvorfor egentligt gå og putte med det?