Skat, du har jo hår på?!

For første gang idag er jeg gået ud i offentligheden uden hat og uden tørklæde.

Jeg har jo haft “kontrollerede” hatteløse dage, som til modeshowet. Læs om min modelkarriere HER. Men deciderede hatteløse dage i den ukontrollerbare offentlighed har jeg ikke haft. Endnu.

Jeg har haft tørklæde eller hat på i præcis 1 år idag. Så det var meget passende at denne dag også skulle være dagen for afklædningen af tørklædet.

Hvis ikke du fik læst, hvilken episode der gjorde, at jeg pludselig valgte at gå med tørklæde i stedet for parykken, så kan du læse det lige HER.

Og jeg har haft sygdommen alopecia (pletskaldethed) i snart 2 år.

Imorges da jeg afleverede Rasmus i skolen gik det op for mig, hvor længe jeg faktisk har gået med det. Og hvor mærkeligt det er for mig at gå uden. Og især hvor mærkeligt det er for andre at se mig uden.

Jeg blev nemlig mødt af en masse søde børn her til morgen, der alle havde kommentarer til mit hår.

“Hold da op… så meget hår du har fået.”

“Er det dit eget hår?”

“Har du krøller?”

Og…

“Jeg har aldrig set dig uden tørklæde. Du ligner en rock-stjerne”, sagde en lille pige fra Rasmus’s klasse.

Og så kom jeg i tanke om, at disse børn aldrig har set mig med hjemmegroet hår før.

Da Rasmus startede i 0. klasse havde jeg paryk på. Og nu går de i 1. klasse. De har kun set mig med paryk eller tørklæde. Men de har altid vidst, at jeg ikke har haft hår. Det har aldrig været hemmeligt. Og jeg har altid svaret på alle spørgsmål.

En lille pige sagde sødt: “Du har jo krøller. Så ligner du Rasmus rigtig meget. I er pæne.”

Man kan da kun elske børn ❤️

Alt i alt, så har jeg været overvældet over de mange kommentarer, jeg har fået idag. I har simpelthen været SÅ søde. Både på de sociale medier – og “in real life”.

Flere måtte lige kigge en ekstra gang, om det nu også var mig. For alle er jo vant til tørklædet. Og jeg er også selv vant til tørklædet.

Jeg er beæret og ydmyg over, at I har fulgt min HÅR-rejse og at I glæder jer på mine vegne, når jeg står frem med hjemmegroet hår. Tak.

Min mand kørte tidligt på arbejde i morges, så han har ikke set mig idag. Da han så mig for et øjeblik siden, sagde hans blik alt.

Med stolthed og kærlighed i stemmen, siger Niels: “Skat, du har jo hår på?!”.

Dette har været en fælles HÅR-rejse. For hele familien. Vi deler sorger og glæder.

Og idag har væet en glad dag. Så FUCK smerterne. Bare idag. Idag skal vi bare nyde håret.

Og så skal jeg bare gro endnu mere hår. For det er jeg dæleme god til.