Lider du også af SAMMENLIGN-itis?

Jeg har før skrevet lidt om min minimand og hans hår-problemer. Han har de lækreste krøller, men de andre drenge har glat hår. Så det vil han også have. Han måler sig simpelthen så meget med de andre drenge og føler ikke, at han kan følge trop.

Han lider voldsomt af sammenlign-itis.

Men det gør jeg jo egentligt også.

Jeg vil gerne løbe en marathon, have et stort hus og et job med en kæmpe løn. Jeg misunder dem, der løber et marathon, har et stort hus og har et job med en kæmpe løn. Jeg kan ikke løbe en marathon, har ikke et stort hus og har ikke et job med en stor løn.

Jeg lider også af sammenlign-itis.

Men hvad så med dem, der kan løbe en marathon, har et stort hus og et job med en kæmpe løn? Sammenligner de sig måske med mig?

Jeg misunder for eksempel en blogger, der har skabt en fantastisk forretning, som hun kan udføre hjemmefra, når helbredet tillader det. Og måske misunder du venner eller familie eller fremmede på internettet, som virker til at have præcis den ting i tilværelsen, som du ønsker, du har.

Men når du virkelig tænker over det, hvem misunder du så i virkeligheden? Hvis liv ser du? Hvem sammenligner du dig i virkeligheden med?

Det kan jeg godt fortælle dig: en fiktiv person.

Du ser kun en del af billedet og så forestiller du dig resten.

Jeg ser kun, hvad de vælger at vise mig, eksempelvis på de sociale medier – den sirligt redigerede virkelighed – og så forestiller jeg mig resten.

Men de andre har jo også problemer. Måske er deres børn også hysteriske ind imellem. Måske arbejder de for meget. Måske er huset for dyrt. Måske spiser de usundt. Måske roder de også. Måske… måske… måske…

Lige som at du kun ser en del af mit liv. Okay, lidt et dårligt eksempel når jeg jo er ret så åben omkring alt på bloggen, og du dermed ved en hel del om mig. Men selvfølgelig kan jeg ikke fortælle alt. Det er ikke muligt. Og lidt kedeligt.

Men der er altid to sider på alle mønter. To sider på alle medaljer. Indsæt selv, hvis du kan flere…

Jeg siger ikke, at mit liv er værre eller bedre end andres. Jeg siger kun, at det er mit liv og dermed er det, det eneste som jeg virkelig kender. Præcis som dit liv er det eneste, som du virkelig kender.

En ny interessant sammenligningsform er startet med udbredelsen af sociale medier.

Før – ja, altså for os, der husker et før – så misundede vi måske den lille del af livet, som vi så klassekammerater, kollegaer, venner, familiemedlemmer leve. Måske sammenlignede vi vores egne liv med kendisser fra TV eller magasiner. Men så sluttede det også der.

Nu, nu kan vi sammenligne vores egne liv med massevis af almindelige mennesker på internettet, som vi aldrig har set eller mødt. Det er så nemt at finde ethvert emne og finde tusindvis af mennesker, der er bedre til sport, til at spille instrumenter, til at synge, til at blogge, der er sjovere, sundere, tyndere, smukkere end vi er.

Men hvad gør det for os? Hvad gør det ved os?

Andet end at vi har det værre med vores egne liv?

Så idag besluttede jeg, at jeg ikke længere vil sammenligne mig med nogen. Okay, jeg er stadig menneske… jeg kommer nok til at sammenligne. Bare liiiidt.

Men jeg har lovet mig selv, at når jeg mærker, at jeg sammenligner mit liv med andres, så skal jeg stoppe. STOP.

Jer er uperfekt.

Jeg skal minde mig selv om, at deres liv heller ikke er perfekte. De er uperfekte. Lige som mig. Og selvom de måske sparker røv på en bestemt område, så sparker jeg røv på en masse andre.

Og nu udfordrer jeg dig til at love dig selv det samme.

Næste gang du mærker, at du sammenligner dig med venner, bekendte eller online bekendtskaber, så STOP. STOP og mind dig selv om alle de områder, hvor dit liv sparker røv.

STOP og mærk at det er helt okay og helt perfekt at være uperfekt.

Vi dropper sammen vores sammenlign-itis og er helt uperfekte. Sammen.

*

Hvad tænker du? Smid en kommentar herunder. Lider du også af sammenlign-itis? Hvordan har du det med det?

Tak fordi du læser med.