Med et STORT kram i SFO’en blev jeg lige gjort opmærksom på, at det idag er INTERNATIONAL KRAMMEDAG.
Det skulle jeg da lige have vidst noget før, så havde endnu flere fået en kæmpe krammer.
Men mon ikke tøserne til træning i aften kan vente sig en stor svedig krammer?
Jeg er normalt ikke nærig med krammene. Og det har da også givet nogle lidt akavede situationer over årene.
I formiddags tænkte jeg da også godt over, at noget var anderledes idag. Det måtte, det simpelthen være. For jeg havde i hvert fald en mystisk og akavet oplevelse.
Jeg sad og passede mig selv om min computer, der hvor jeg er i jobpraktik. Efter klokken 11 fungerer det som butik, men døren er åben, da der ikke normalt kommer kunder inden.
Kvart i 11 kommer der en mand ind og kigger sig omkring, han tager nogle varer, kigger på dem, og sætter dem på plads igen.
Jeg rejser mig op, og siger: “Hej XXXXX”. Jeg smiler, og han ser noget overrasket ud. Han havde ikke regnet med at se mig. Han har ikke set mig i mange år. Det var simpelthen direktøren hos den virksomhed, hvor jeg havde mit allerførste job som nyuddannet.
Han vidste ikke helt, hvad han skulle sige. Det har han altid haft lidt svært ved. Så jeg tænkte, han får sgu en krammer. Og det fik han. En stor AKAVET krammer.
Og så var han ret hurtigt ude af døren igen.
Jeg tror, jeg skræmte ham.
Men det skræmmende er, at det ikke er første gang, jeg skræmmer nogen ved at hoppe på dem med en stor AKAVET krammer.
Jeg har efterhånden også fundet ud af, at det i forretningsverdenen kan virker AKAVET. Bare en gang imellem. Omvendt kan det også være en icebreaker. En lidt AKAVET icebreaker. Jeg blev i mit første job hos selvsamme virksomhed, som han kom fra, kaldt KRAMMEREN fra XXXX. AKAVET – men også lidt fedt 🙂
Her på den INTERNATIONALE KRAMMEDAG får DU her en stor virtuel krammer. Det er ikke akavet. Men den er stor.
KRAM løs.
Knus Pernille
*
Og spred ekstra meget god karma idag ved at følge bloggen på INSTAGRAM – FACEBOOK og BLOGLOVIN, så får du direkte besked, når der er nyt.
Skriv et svar