Jeg bliver lidt filosofisk, når jeg er alene hjemme.

Så bær over med mig.

thumb_IMG_3576_1024

Jeg har nok altid tænkt, at mit liv ville være en lige linje. Lidt som en pil, der skyder igennem luften mod et mål, eller en masse domino-brikker, der vælter i en perfekt række.

Men…

…som vi alle nok har opdaget og som jeg især har opdaget i stor stil, så foregår livet ikke i en lige linje. Det bevæger sig i omveje; nogle gange mister det fodfæste og glider til siden eller ned af skrænten, og nogle gange så kører det i ring på den mest forvirrende og frustrerende måde.

Nogle gang så føler jeg slet ikke, at jeg er kommet nogle vegne; jeg er stadig den samme forvirrede 20-årige pige, der drejer lykkehjulet og håber på et eller andet. Noget. Hvad som helst. 

Bortset fra, at jeg nu også føler, at timeglasset løber ud.

Jeg har stadig så meget, som jeg gerne vil. Og det er frustrerende, for jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal opnå det.

Har du nogensinde stået og kigget på et af de der kort på museer, i forlystelsesparker eller i lufthavne og fået en dejlig betryggende følelse, når du ser på pilen, der siger “Du er HER”?

Ja, ja… jeg ved jo godt, at en eller anden klog medarbejder, der har valgt at placere kortet på netop det bestemte sted og så sat en pil på det bestemte sted på kortet.

Men selvom jeg ved dette, så er det da altid rart, at se på de ord – Du er HER. Jeg føler mig altid en lille smule heldig. De fandt mig!

Jeg stod bare lige her – helt forvirret og lidt væk – og de fandt mig!

Det er selvfølgelig noget fis.

Men jeg vil gerne leve mit liv med tanken om, at hvor end jeg er – om jeg føler, at jeg tager to skridt frem eller to skridt tilbage eller står helt stille – så er der nogen, der kan kortlægge mit liv og sige: “Du er HER”.

Og så ved jeg, at selvom det ikke giver mening for mig lige nu, så er der en sti på det kort, som viser mig vejen til udgangen og der er en sti, der viser mig vejen til min gate og der er en sti, der viser mig vejen til restauranterne.

Og lige meget hvilken sti, jeg vælger, så støder jeg på endnu et kort, som ligeså betryggende fortæller mig, hvor jeg er nu. At nu er jeg HER.

I nuet.

Og alt indtil nu har ledt herhen.

Og herhen.

Og herhen.

Og til, hvad der kommer efter det.

//Pernille

Følg med på de sociale medier – instagramfacebookbloglovin.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s