Stay Positive er noget FIS

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil gæsteblogge om, hvad det betyder for mig at have “Stay Positive” tatoveret på armen. Det kom der dette indlæg ud af:

cropped-pern-stay-pos.jpg

 

Som mange nok allerede har opdaget, så smider jeg positive statements på de sociale medier hver eneste morgen.

Nogle morgener sætter jeg vækkeuret, smider statements på instagram og facebook – og vender mig om på den anden side og sover videre.

Jeg har også tatoveret “Stay Positive” på armen. DERFOR hedder bloggen “Stay Positive”. Bare lige, hvis du ikke var klar over det 🙂

Men hvorfor er de positive statements så vigtige for mig?

For det er jo egentligt noget fis.

Men hvorfor er de så vigtige for mig? For de ER virkelig vigtige.

Jeg føler, at måden hvorpå jeg tænker om mig selv og om mit liv, afgør hvilke oplevelser, jeg kommer til at få.

Jeg er sikker på, at man manifesterer sin skæbne med hvert eneste skridt, vi tager.

Gennem vores drømme, vores forestillinger, vores forudsigelser, og vores forventninger.

Og det er nok allermest måden, hvorpå vi ser os selv, som afgør, hvor glade og lykkelige vi er og bliver.

Så, hvis vi hver eneste dag har valget imellem positive eller negative tanker, hvorfor vælger vi så ikke bare de positive og ser, hvad der sker?

Det er jo bare at se glasset halvt fuldt i stedet for halvt tomt.

Glasset har den samme mængde vand, lige meget hvad vi vælger.

Så hvorfor ikke bare vælge halvt fuld?

Måske er det fis, men det giver da god mening?

De positive statements er jo egentligt bare tanker og ordsprog, som jeg kan gentage for mig selv.

Og i blabla-verdenen så føler jeg, at positive statements opløfter mit sind, min krop og min sjæl.

Som jeg sidder og skriver det, så kan jeg godt høre, at det lyder skørt og fjollet.

Men det er i virkeligheden simpelt. Meget simpelt.

For i stedet for at nedgøre mig selv, hver gang jeg laver en fejl eller der er noget jeg ikke lige kan, så siger jeg søde ting. Jeg kan eksempelvis godt lide at opmuntre mig selv med sådan nogle rygklapper statements, som fortæller mig selv at jeg er en fighter og det er sejt, at jeg stadig kæmper videre med et smil på læben, selvom livet kan være lidt barskt indimellem.

Livet har givet mig lussinger. Det blev bestemt ikke, som jeg havde regnet med. Sygdommene (kroniske smerter/psoriasisgigt og pletskaldethed/alopecia) tog min identitet. For hvem var jeg, når livet ikke gik den snorlige vej og jeg pludselig ikke kunne være den person, jeg var, eller den person, som jeg troede, jeg skulle være.

Jeg har altid haft et positivt syn på livet, men når så livet slår igen, så kan det godt være svært at opretholde dette syn.

Så jeg fik en fødselsdagsgave af min mand og mine små børn. Mit største ønske. Jeg fik en “Stay Positive” tatovering på underarmen. Dette er ikke min første og eneste tatovering, men denne betød SÅ meget mere end de andre.

Dette var mit livssyn.

Mit brand. Som skulle brandes på mig.

Hele familien var med inde hos Århus Tattoo Center. Børnene var ikke ret store. Rasmus var kun 5 år. Men det var vigtigt. For mig.

Gennem mine kroniske sygdomme – og især pletskaldetheden – har det være vigtigt at familien var med. Alt skulle være i børnehøjde, og de skulle se – og lære – hvordan man kæmper, selvom livet giver slag.

De skulle også lære at “Stay Positive”.

Det vigtigste med positive statements er gentagelsen. Igen og igen.

Jo mere din underbevidsthed hører og oplever positivitet, jo mere vil dette manifestere sig i dit liv.

Og med “Stay Positive” brandet fast på min underarm, så bliver jeg mindet om positiviteten hele tiden. Også underbevidst. Også når jeg slet ikke ser tatoveringen. Den er der hele tiden. Med mig. Alle steder. I alt,  jeg gør. Og derfor var det også det mest naturlige navn til min blog dengang. Jeg var branded med “Stay Positive”.

Den gennemsyrer mit liv. Og det har jeg ikke fortrudt. Ikke et eneste sekund.

Tværtimod.

Så er jeg stolt.

Jeg er stolt over, hvordan jeg klarer mig igennem min kamp. Og jeg håber, at det kan inspirere andre til at finde ordsprog og tanker, der kan inspirere dem på samme måde.

//Pernille

Stay Positive

Smid en kommentar – scroll ned

Jeg vil blive super glad, hvis du vil følge på de sociale medier – INSTAGRAMFACEBOOKBLOGLOVIN

Eller tryk FØLG BLOG herunder.

image

One thought on “Stay Positive er noget FIS

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: