Det kræver lidt tilvænning.

Altså at gå ud i offentligheden med stor hat på.

Idag følte jeg mig modig.

Og jeg tog min store diva-hat på, da jeg skulle i Føtex.

Liiidt en blæsende dag.

Opdager man, når man kæmper med at holde styr på både vogn og hat på parkeringspladsen.

image

Mig og min hat, og min lange dosmerseddel tuller rundt i Føtex i vores egen verden, da en dame (på ca 60) prikker til mig.

Jeg kigger forvirret på hende.

Kender jeg hende?

Har jeg gjort noget?

Damen smiler og siger:

“Hold nu op, hvor er du smart. Du ser virkelig godt ud.”

Say whaaaat?

Det var jeg slet ikke lige forberedt på.

Jeg får fremstammet et tak.

“TAK. Tusind tak. Hvor er det pænt sagt. Det havde du da ikke behøvet, hvor er det pænt af dig at sige. Hvor er du sød. Det betyder meget mere, end du ved.”

Jeg kan slet ikke stoppe igen.

“TAK. NU bliver det da virkelig en god weekend.”

“Også for mig”, siger hun.

Og ja.

Hun smilede. Meget.

Og jeg grinede helt forfjamsket.

To glade mennesker midt i Føtex.

Jeg var (og er stadig) glad. Hun tog sig tid til at fortælle mig, at hun syntes, jeg var smart med hatten. Helt uden at hun kender historien bag.

Hun var glad. Fordi hun tydeligvis havde gjort en anden ekstremt glad.

Summasummarum.

Vi skal rose hinanden noget mere. Sige, hvad vi tænker, når vi tænker det. Hvis altså det er godt 😉

Vi vokser af at få ros.

Men faktisk så vokser vi også af at give ros.

Så sæt igang og ROS*ROS*ROS.

Rigtig dejlig bededagsferie.

//Pernille

INSTAGRAMFACEBOOKBLOGLOVIN

 

2 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s