Mit møde med virkelighedens PIPPI

De to gange, jeg har været på Robert Rolfsteds Reinvent Yourself seminar, har en af opgaverne været at skrive ens rollemodeller ned. Og beskrive hvorfor man beundrer dem.

Både fordi det er en inspiration til ens egen liv, men også fordi, det man beundrer hos andre, ofte er noget som man selv besidder og kan finde frem.

På min liste skrev jeg Pippi Langstrømpe, fordi hun altid siger:

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.”

Men på min liste skrev jeg også Michelle Hviid. Hvis ikke du kender hende, så kan hun bedst beskrives som en virkelighedens Pippi.

Jeg stod på toppen af mit sygdomsforløb, da hun udkom med sin bog Råstyrke. Hun kæmpede og kæmpede og kæmpede og kæmpede og sejrede og kæmpede igen og igen og igen. Og så er hun en serieiværksætter, der både har oplevet opture og nedture. Men som ikke har ladet sig slå ud af det. Op igen.

I onsdags var jeg så så heldig, at min veninde havde inviteret mig med til et foredrag på hendes arbejdsplads. Et Michelle Hviid foredrag om arbejdsglæde, men som passede perfekt på det sted i livet, hvor jeg er nu.

Starstruck.

Tænk, at møde hende, som jeg har – og stadig – spejler mig i.

Wauw.

Starstruck.

Hun gjorde det simpelthen så godt. Det var en fantastisk oplevelse.

Jeg gik inspireret derfra – og følte virkelig, at jeg var på rette vej.

Jeg følte mig modig, fordi jeg tør følge mine drømme og gå efter mine mål – selvom jeg kan fejle.

Men hvad er det værste, der kan ske?

Jeg gik også derfra med en følelse af, at det er helt ok at være mig.

MIG. Med alt hvad det indebærer.

Jeg er som, jeg er. Og det har jo heldigvis også vist sig, at det er der også virksomheder, der sætter pris på.

Hun sagde blandt andet:

” Når vi selvironisk tør tage ansvar for, hvordan vi har det, både på de gode og de dårlige dage, så er det nemmere at være til, det er lettere for andre at navigere, hverdagen er lettere og produktiviteten stiger, dit humør bliver bedre og det udløser handlekraft.”

Og hun har da så evigt ret. Vi skal grine, især når vi har det skidt. Vi skal grine gennem tårerne. Vi bliver ikke mindre skidt eller kede af det, men i det mindste har vi det sjovt. Og det letter måske en smule.

Én ting, som jeg tog meget til mig, var, da hun sagde:

“Det er umuligt at skabe, når man er styret af frygten for at fejle.”

Og jeg skal bare skabe. Skabe skabe skabe.

For ellers når jeg ikke i mål med min drøm.

Og hvad er det værste, der kan ske? At jeg fejler?

Jeg har masser af fejl. Jeg er det som Robert Rolfsted kalder FLAWSOME. Fuld af fejl. Uperfekt. Men jeg har lært af mine fejl og det gør mig meget bedre, end dem der ikke har  – eller ikke har indrømmet at de har – fejlet.

Og hvis vi så gør det med humor og åbenhed, jamen så er verden jo meget nemmere at forholde sig til.

Se verden gennem humoristiske briller. Se den, som den er. Hverken værre eller bedre.

Tusind tak til Michelle Hviid for at sætte skub i min proces.

Jeg var selv rigtig godt på vej. Jeg er faktisk stolt over, hvor godt på vej jeg allerede er. Men nu føler jeg mig inspireret til at drømme endnu større og tage flere chancer.

Knus Pernille

HUSK nu at følge med på FACEBOOK og INSTAGRAM.