Mine tæer er i dag hævet til dobbeltstørrelse. Skoene passer ikke. Mine hænder er hævede og fungere ikke. Ryggen driller og jeg er træt. I går var en lang dag. En meget lang dag. I dag har jeg været udmattet. Meget udmattet. Men glad. Og på en eller anden måde lettet og tilpas. I går... Continue Reading →
Livsstilsiværksætter
Jeg går ned af trapperne til foyeren, hvor jeg bliver mødt af en sværm af mennesker. De ser lige så forventningsfulde ud som mig. Jeg får mit navneskilt og en goodiebag. Allerede gode tegn. I goodiebagen er en bog, et kompendie og et armbånd med ordet LIVSSTILSIVÆRKSÆTTER. Det rammer mig. Jeg er solgt fra første... Continue Reading →
“Det har været den værste dag i mit liv”
Min lille minimand. Sådan så han ud, da han kom løbende ind kl. 17. Han var styrtet ned af en rampe midt i en løbehjulstrick, der skulle læres. Det blev det ikke helt. I hvert fald ikke denne gang. Han tog fra med hovedet, så tak til hjelmen. Nu er det "bare" hudafskrabninger. Han græd... Continue Reading →
Mit møde med virkelighedens PIPPI
De to gange, jeg har været på Robert Rolfsteds Reinvent Yourself seminar, har en af opgaverne været at skrive ens rollemodeller ned. Og beskrive hvorfor man beundrer dem. Både fordi det er en inspiration til ens egen liv, men også fordi, det man beundrer hos andre, ofte er noget som man selv besidder og kan... Continue Reading →
Tørklædetøsen er betuttet
Jeg ved godt, at jeg har været igennem alt dette hårtabsfis før. Men derfor fylder alopeciaen altså stadig meget. Alt alt for meget. For i og med at jeg er startet op som selvstændig, så går jeg til en masse møder. Jeg ser en masse nye mennesker. Jeg får nye kollegaer. Og det vrimler med nye... Continue Reading →
Inspiration, støtte og stolthed …og så blev bloggen blev født
Livets udfordringer. De hårde tider. De kan få det værste og det bedste frem i os alle. Og at lade min kroniske sygdom lære mig noget og gøre mig til bedre menneske, må da være at vinde halvdelen af kampen. I virkeligheden kan ingen af os ændre på de kort, som livet har tildelt os.... Continue Reading →
I’m ba-aaaaack… vi giver lige hospitalet endnu en chance
Efter sidste besøg hos reumatologisk afdeling har jeg ikke været helt begejstret. For at sige det mildt. Læs den historie her (For syg til at være syg). Jeg blev ikke set som Pernille, men blot et nummer i rækken. Jeg gik derfra fuldstændig opløst. Siden da har Niels haft kontaktet dem flere gange for at... Continue Reading →