… var slet ikke så farligt alligevel.
Jeg er altid lidt bange og nervøs, når jeg skal til tjek på reumatologisk afdeling. Mest fordi jeg så ofte har fået dårlige beskeder.
Niels var da også lidt bekymret over at jeg skulle derind alene.
“Skal jeg ikke tage med dig?”
Men jeg følte ikke, det var nødvendigt denne gang. Jeg har det jo faktisk så meget bedre, at det næste ikke kan sammenlignes.
Og hvis man ser bort fra hårtabet og tørklædet, så kan man heller ikke se noget.
Ingen halten eller humpen, som jeg plejer ned af gangene på reumatologisk.
Jeg kom ind til den søde læge, som jeg blev lovet ALTID at komme ind til.
Kan I huske den historie? Ellers kan I læse den her.
Ind man kommer ind, skal man altid svare på et elektronisk spørgeskema, der handler om, hvordan man har det lige nu.
Den søde læge trak mit skema op på skærmen, imens hun spurgte, hvordan jeg havde det.
“Rigtig godt,” sagde jeg.
Det kan jeg godt se, sagde hun. Prøv lige at se dine tal og dine skemaer?
For 1 år siden var du helt op i det røde felt med meget høje infektionstal, nu er du i det mørkegrønne. Det er SÅ godt.
Hun var oprigtigt glad på mine vegne.
Vi snakkede lidt om bivirkningerne, som jeg oplever.
Blodnæsen – og pletskaldetheden.
Og hun vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre ved håret, da det jo er ca. 1% der oplever dette.
Men der var et lille håb.
For i starten af det nye år frigives et nyt præparat, som er rigtig god til psoriasisgigt – og som ikke har hårtab som bivirkning.
Jeg har nu fået en ny tid om 3 mdr med henblik på at skifte medicin.
Jeg krydser fingrene, for jeg vil virkelig gerne have håret igen.
Men min Niller er nervøs.
“Tør vi skifte medicin?”
Du har lige fået det så godt med dette medicin, hvad hvis det andet ikke virker lige så godt – eller du skal trappe ud lige som sidste gang.
Og jeg bliver da også lidt nervøs. Men også lidt opmuntret, for det er da dejligt, at der er et lille håb.
Indtil da, så lever jeg rigtig godt med mine minimale smerter – og mit skaldede hovede.
Jeg synes du er skide sej. Og lever til fulde op til “stay positive”.
Hvis du til den tid vælger at prøve det nye præparat, så håber jeg, at det har den forventede effekt.
LikeLike