Jeg sidder træt – og fyldt heeeeelt op af info, efter 3 fulde dages seminar. Hele weekenden har jeg været afsted.
I ved – om nogen – hvor meget energi sådan noget kræver af mig, men det har været fantastisk.
Og i stedet for at smide mig på sofaen, så trænger der sig virkelig et blogindlæg på. Og det har der gjort siden i formiddags.
Men tilbage til formiddagen senere.
Først til weekendens seminar. Det var er Online Expert Blueprint seminar med Rasmus Lindgren. Det betyder, at jeg skulle lære alt om at tjene penge online 🙂 Og hvor godt passer det lige med at være kroniker? Det er simpelthen lige sagen. Hvis dette lykkedes… NEJ, NÅR dette lykkedes for mig, og jeg har lavet mit første online kursus, så kan der komme passiv indkomst ind – selv på dage, hvor jeg har det skidt og må være på sofaen.
Det er simpelthen en winwin-strategi for os med udfordringer. Os der gerne vil selv. Trods udfordringer.
Det har været en rigtig god og lærerig weekend. Og lang. Men jeg har lært en masse, nu skal jeg bare lige finde energien til at føre det ud i livet – og få optaget videoerne til mit online kursus.
Rasmus Lindgren have fået eksterne foredragsholdere ind. Og i formiddags mødte jeg så Rasmus Bagger. Helt ærligt, så anede jeg ikke, hvem han var inden. Jeg havde aldrig hørt om ham før. OG havde ingen forventninger.
WAUW.
Bare WAUW.
Jeg var blæst tilbage i stolen fra start til slut – bortset fra de øjeblikke, hvor han fik os til at hoppe.
Rasmus Bagger er tidligere professionel sportsudøver i flere meget forskellige sportsgrene. Og efter at have googlet ham 🙂 Så kan jeg nu se, at han har været nomineret til Danmarks bedste motivational speaker. Og at jeg er en tosse, at jeg ikke kendte ham. For WAUW. Det kan jeg godt forstå.
Jeg måtte kramme ham under frokosten og fortælle ham, hvor FANTASTISK en taler han er. OG med tårer i øjnene fortælle ham, at han ramte mig meget mere, end han anede.
Fordi…
“Du skal træne i det menneske, du gerne vil være,” sagde han.
“Fake it until you become it.”
“Kvaliteten af din psykologi (tanker og følelser) er kvaliteten af dit liv.”
“Where focus goes – energy flows.”
Er du med? Forstår du, hvorfor det rammer mig?
Du har været med på min rejse. Du kender mine udfordringer. Og du kender min tilgang og attitude til at have udfordringer.
Han ramte mig.
Og jeg blev faktisk STOLT.
For det er lige præcis det, der har været min mission med STAY POSITIVE-bloggen.
… og STAY POSITIVE tatoveringen.
Udfordringerne er der. Stadigvæk. Det er noget lort. Jeg kan godt have en tudetime. Men så må jeg også handle. Så må jeg vælge at være glad – så må jeg vælge at se mulighederne i stedet for begrænsningerne.
Og jeg synes faktisk, at det lykkedes meget godt.
Jeg er STOLT.
Hans filosofi er, at psykologi og mindset er alt. Og når du har lært at håndtere dit eget indre univers, så kan du opnå ethvert mål og ønske i livet.
Det var fantastisk at opleve Rasmus Bagger, fordi han mentaltræner top-atleter. Tænk at vi kan bruge nøjagtig de samme virkemidler – på trods af hver vores udfordringer – og selvom nogle af os måske er liiiidt mere på sofaen end andre.
Sikken en fantastisk oplevelse.
TAK RASMUS. Tænk hvis han vidste, hvad han havde sat gang i af følelser OG drive hos mig.
PAS PÅ derude – jeg bliver ikke til at stoppe.
___
Og tak til dig, fordi du læste med helt til slutningen. Jeg ved godt, at det var langt. Men til gengæld var der mange bogstaver 😉
Knus Pernille
FØLG MED PÅ BLOGGEN:
___
FØLG MED PÅ GALLERIET:
Han lyder som en, jeg bare bliver nødt til at opleve! Og spændende med dit online arbejde!
LikeLike
Jeg tænkte lige præcis på dig. MYS.
LikeLike
Jeg har lige kopiert
“Du skal træne i det menneske, du gerne vil være,” sagde han.
“Fake it until you become it.”
“Kvaliteten af din psykologi (tanker og følelser) er kvaliteten af dit liv.”
“Where focus goes – energy flows.”
Ind på mine noter. Så husker jeg de kloge ord. For nøj, hvor er de brugelige
LikeLike