Er det min tur nu?

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte.

Men jeg fik et “minde” op på telefonen om et indlæg, jeg havde delt en 1. januar i det sidste årti 🙂 Nærmere bestemt 2015.

Læs det her: Godt nytHÅR: 2015 var LORT – så må 2016 blive LAGKAGE.

Men jeg kom til at scrolle mine blogindlæg igennem. Jeg startede med at blogge om sygdom i 2015, men selv inden da, var der mange dårlige år.

År hvor jeg ikke kunne løfte min egen baby.

År hvor jeg ikke kunne være noget for nogen.

År hvor jeg overvejede at køre i grøften.

År hvor jeg virkelig kæmpede med at STAY POSITIVE.

Men også år, hvor jeg følte mig som en fighter. Jeg følte sgu, at jeg var sej til at kæmpe og holde mig oppe og være positiv.

Så alt i alt må hele det sidste ÅRTI ses som værende lidt af den trælse slags. Men det sluttede godt og i den helt rigtige retning, så jeg ser virkelig frem til at se, hvad livet har at byde mig i dette årti.

Der er i hvert fald ting, som jeg kan tage med.

Jeg kan modstå meget. Jeg er god i kriser. Jeg ser muligheder, frem for begrænsninger. Jeg er omstillingsparat. Jeg har en høj smertetærskel. Jeg er en FIGHTER. Jeg kender mig selv bedre end nogensinde. Jeg kender andre mennesker. Jeg er bedre til at vurdere, hvem jeg skal omgås. Jeg har gode værdier. Jeg har en FANTASTISK humor 😉

Mine børn har også lært en masse om rummelighed, værdier, fællesskab, omsorg og humor.

Min mand har lært, at når mor er glad, så er alle glade. Men det vidste han vist allerede 🙂

Jeg har også lært, at livskriser, kan bringe os tættere på hinanden. Alt hvad vi har været igennem og alt hvad han har skullet håndtere og tage sig af – og stadig stå oprejst med overskud til at elske mig, og stadig fortælle mig, at jeg er lækker. DET er en RIGTIG mand.

Så dette årti har været LORT, men der kan virkelig presses nogle guld øjeblikke og vigtige lærestrege ud af det, som man ikke havde kunnet forestillet sig.

For eksempel, så er min mand kun blevet mere lækker med årene, hvem skulle have troet det?

Jeg er topklar til det næste ÅRTI, det MÅ være min tur nu…

Kæmpe kram – og godt nytår fra


Relaterede indlæg

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑