Pernille Højland-Rønde
Ja, jeg måtte google, hvad det modsatte af tungsind er. Og okay. Det giver vel god mening. Letsind. Let. Sind. Det har jeg vel nok normalt. Det kan jeg lige love for, at jeg ikke har haft de sidste par dage. Især i går var storslem. Lyset var slukket i mine øjne. De var fyldt... Continue Reading →
Sådan endte torsdagen. Med tårer. Og faktisk mange af dem. Min dejlige kusine siger altid, at jeg er som en korkprop. Lige meget hvor mange gange jeg trykkes ned af livets mange (MANGE) udfordringer, så popper jeg op igen. Ned. Op. Ned. Op. Hun er sgu sød. Men nogle gange bliver man træt. I dag... Continue Reading →
Motion. Træning. Bevægelse. Fitness. Hvis du er ligesom mig, så er det måske ikke de mest positive følelser, der dukker op, når de ord nævnes. Og nok slet ikke som kroniker eller smertepatient. For måske vækker de i stedet nederlag, tristhed, skyldfølelse, irritation, angst. Mit goto er nederlag: at slå mig selv i hovedet og... Continue Reading →
Jeg har i dag skrevet nedenstående på LinkedIn. Og alle jer, der kender min bagage og mine udfordringer ved, hvor meget dette betyder 🙏 Kasser og meget faste rammer passer nødvendigvis ikke godt til kreative personer. Og jeg havde aldrig troet, at jeg i it-branchen skulle opleve at flyve. Men sådan er det. Jeg flyver.... Continue Reading →
I dag er det et halvt år siden, at min far døde. Han havde Alzheimers, som jeg tidligere har skrevet om i indlæggene: "Glemmer du - så husker jeg. ALTID." "Min far er forsvundet - og han kommer aldrig tilbage." Min datter Annas gæsteindlæg: "Kroppen husker, selvom hovedet glemmer". Da Alzheimersforeningen læste ovenstående indlæg fra... Continue Reading →
Altså. Jeg mener... når ikke er "rigtig" syg mere, eller i hvert fald har det godt. Må jeg så egentligt være her? Jeg startede bloggen som terapi, da jeg selv havde det meget dårligt. Min sygdom var i fuld flor. Og jeg var fuldt sygemeldt. Jeg var en af de første "sygdoms-bloggere" både her og... Continue Reading →
Stay Positive 