Men jeg er sårbar

Min magiske medicin, der gør, at jeg har det forrygende godt... er også den, der gør, at jeg taber mit hår og den, der gør, at mit immunforsvar kun er 50%. Man kan ikke få det hele... I øjeblikket mærker jeg en del til det sidste. Luftvejsinfektioner er en typisk bivirkning. Det betyder, at hvis... Continue Reading →

På alle måder er det efterår

Da jeg cyklede ved Riis skov på vej til arbejde her til morgen, dalede bladene af træerne. Det blæste lidt og det fik dem til at drysse, som om træerne blev rystet. Det er efterår. På den ene måde trist. På den anden måde forventeligt... og en måde at gøre klar til det nye og... Continue Reading →

Når smilet ikke når øjnene

I går var der allehelgens gudstjeneste. En dag, hvor præsten nævner navnene på alle, der er gået bort det forgangne år. Villy Højland Hansen Han blev nævnt i Varde Kirke, hvor min mor, mine brødre og jeg var tilstede. Nu er det 10 måneder siden, at han gik bort. Eller... at han fik fred. For... Continue Reading →

Starstruck på ambassaden i Lissabon

Hvordan får man lige startet dette indlæg, uden det kommer til at lyde pompøst og hovskisnovski? Men… da jeg den anden dag var til fest på ambassaden i Lissabon… Nej ok, det var vist ikke det rette start, hvis man ikke vil lyde pompøs 😂😂😂 Lidt forhistorie: I denne uge var jeg fire dage på... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑