Da jeg cyklede ved Riis skov på vej til arbejde her til morgen, dalede bladene af træerne. Det blæste lidt og det fik dem til at drysse, som om træerne blev rystet.
Det er efterår.
På den ene måde trist. På den anden måde forventeligt… og en måde at gøre klar til det nye og friske.
Jeg må lige stoppe op ved Den Permanente for at finde min telefon frem. Åbne noter og skrive min utroligt dybe strøtanke ned, så jeg ikke har glemt den, når jeg når ind til kontoret. Eller værre… kommer hjem til aften.
Men det er faktisk lidt sådan, jeg har det med mit hår i øjeblikket. Det daler, drysser og falder af i store mængder.
Det er trist. Men forventeligt. Det gør vel klar til noget nyt, jeg ville bare ønske, at det fik det overstået, så jeg vidste, hvor vi ender.
Jeg fik ikke taget fine billeder af skoven, da jeg havde travlt med at skrive. Men her er et billede fra i morges, hvor jeg troede, at jeg ville lave et indlæg om, hvor meget tid jeg rent faktisk bruger hver eneste morgen på at sætte håret, så det skjuler mine pletter godt. Bobbe krøller, placere knold og alle totter strategisk rigtigt. Sikke et bøvl.
Trist. Forventeligt.
Stay Positive
Stay Positive 
Skriv en kommentar