At være positiv er normalt en stor styrke for mig, især når livet sår krøller og udfordrer. Det hjælper mig med at holde hovedet koldt og se muligheder i stedet for problemer. Men selvom jeg er positiv, så har jeg stadig perioder, hvor jeg ikke har lyst til dybe samtaler, til at engagere mig i tunge emner eller til at være pep.
Og de dage kan Stay Positive også blive lidt en hæmsko. Især når jeg ikke selv er på toppen, og folk forventer, at jeg er frisk, positiv og imødekommende.
Men det er vel helt normalt at have dage, hvor vi føler os mere reserverede eller lukkede. Jeg har tumlet med en lang periode med infektion i kroppen, som jeg har kæmpet med at slå ned. Og jeg har været uoplagt. Mest for det trænede øje. For dem, der kender mig og kan se i mine øjne, hvordan jeg har det.
Men der er vel heller ingen skam i at have behov for at trække sig tilbage og tage lidt alene-tid for at genoplade batterierne. Selvom jeg ikke er særlig god til det, så vil jeg opfordre alle jer til at gøre det.
At være positiv betyder ikke, at jeg (og vi) altid skal være i det bedste humør eller altid skal være klar til at engagere os i dybe samtaler. Det betyder bare, at vi prøver at se muligheder og løsninger frem for problemer og begrænsninger. At vi grundlæggende ser lyst på tingene. Og at vi tror på mennesker.
Og alligevel så oplever jeg ind imellem, at ikke er så stor forståelse for, at jeg også kan synes, at noget er irriterende. Eller at jeg er uoplagt. For jeg er jo Stay Positive.
Den anden dag havde vi julefrokost med arbejdet, og jeg havde glædet mig. Længe. Virkelig længe.
Jeg havde jo købt pailletbukser og skrevet en lejlighedssang. Store forventninger. Og vi er virkelig gode til at feste og have det sjovt på mit arbejde. Så endnu større forventninger. Men med infektion i kroppen og en uoplagthed i hovedet, så var overskuddet der bare ikke.
Jeg hyggede mig, men vidste præcis, hvem jeg skulle søge. For jeg ville gerne bare slå søm i, danse og køre slalom udenom de dybe samtaler. Og det ligner ikke mig. Men hvis man kiggede efter, så kunne man se, at mine øjne ikke var helt åbne og at rullegardinet var trukket lidt ned. Og så søger man jo dem, der ved og dem, der forstår. Og det er vel også helt ok.
Men dum som jeg er, så har jeg siden tænkt på, om folk har syntes, at jeg var arrogant og ligeglad. Dumme hjerne. Du må vel også tage en pause engang imellem.
Min pointe er – og det er nok mest sagt til mig selv 😉
Hvis du har lyst til dybe samtaler lige nu. Så er det okay. Hvis du ikke har lyst til dybe samtaler lige nu, så er det også okay. Slap af. Tag dig tid. Slap af og genoplad dine batterier.
Og så er du nok hurtigt klar til at tackle verden med et positivt sind igen. Stay Positive.
Stay Positive
Stay Positive 
Skriv en kommentar