Den røde tråd

Jeg er ikke religiøs, jeg tror ikke rigtigt på noget… og alligevel så bruger jeg, hvad der virker for mig.

En del har spurgt, hvorfor jeg altid bærer en rød tråd om venstre håndled. Og det er der faktisk en ganske god grund til. Eller måske er der ikke. For måske er det hele i mit hovede.

Men gør det noget, hvis det virker for mig?

Hvis det giver mig ro? Og styrke?

“Det er mors tråd, der hjælper hende med at være positiv, når det er svært.”

Rasmus 14 år

Den røde tråd er et tegn på kabbala-bevægelsen. Men det er ikke derfor, jeg bærer det.

Det gør jeg, fordi det siges at afværge enhver “ondskab og ulykke”.

Og hver gang, når livet giver mig en lussing, så tager jeg en rød tråd på venstre arm.

Den skal hjælpe mig med at holde mig oppe, holde mig stærk og komme godt igennem. Og er et helt synligt bevis for mig selv på, at jeg er SEJ – og at jeg skal STAY POSITIVE.

Måske er det, den røde tråd igennem mit liv – STAY POSITIVE.

Det er da helt sikkert noget fis, men “whatever works”, ikke?

Stay Positive

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑