Pernille Højland-Rønde
Hold op hvor har vi arbejdet i denne weekend. Vi har nemlig flyttet min mor ud af mit barndomshjem. Huset, som mine forældre har boet i de sidste 50 år. Huset, som min far byggede. Huset, hvor jeg er født og opvokset. Huset, som har været et fast fundament igennem hele livet. Og et springbræt.... Continue Reading →
Der er nu gået en uge, siden jeg kom hjem fra Østrig, hvor jeg var på strategitur i sneen med arbejde. Fyldt op af energi og fantastiske oplevelser. Og alligevel drænet for energi. Helt drænet. For ind imellem så glemmer jeg, at jeg har mindre energi end andre. Det bliver jeg så mindet om, når... Continue Reading →
Det er en sorgens dag. For mig og for mine BAUER. Mine elskede BAUER rulleskøjter, som jeg købte for mine konfirmationspenge. Jeg har besluttet, at jeg vil rulle på arbejde, så vi fandt dem frem fra skuret for at svinge forbi SkatePro til serviceindlevering. Men... Men, tristheden indtraf øjeblikkeligt. De var mørnet.Selve støvlen simpelthen helt... Continue Reading →
Jeg har lige været afsted til et Consortium Meeting med arbejde i Athen i tre dage. Det lyder fint. Men det har betydet, at to kollegaer skulle være sammen med mig i hele tre dage. Stakkels dem. Af mange årsager 😂 Men det giver også lidt udfordringer. Hvor det faktisk hjælper at være ret åben.... Continue Reading →
Jeg er ikke religiøs, jeg tror ikke rigtigt på noget... og alligevel så bruger jeg, hvad der virker for mig. En del har spurgt, hvorfor jeg altid bærer en rød tråd om venstre håndled. Og det er der faktisk en ganske god grund til. Eller måske er der ikke. For måske er det hele i... Continue Reading →
At være positiv er normalt en stor styrke for mig, især når livet sår krøller og udfordrer. Det hjælper mig med at holde hovedet koldt og se muligheder i stedet for problemer. Men selvom jeg er positiv, så har jeg stadig perioder, hvor jeg ikke har lyst til dybe samtaler, til at engagere mig i... Continue Reading →
Bare fordi, jeg lever med kroniske smerter, så betyder det ikke, at jeg ikke vil høre om dine udfordringer. Okay, det blev en meget kringlet sætning med for mange negationer. Jo, jeg vil gerne høre om dine udfordringer. Jeg har ikke monopol på udfordringer, fordi jeg tumler med noget. Og fordi jeg taler højt om... Continue Reading →
Min magiske medicin, der gør, at jeg har det forrygende godt... er også den, der gør, at jeg taber mit hår og den, der gør, at mit immunforsvar kun er 50%. Man kan ikke få det hele... I øjeblikket mærker jeg en del til det sidste. Luftvejsinfektioner er en typisk bivirkning. Det betyder, at hvis... Continue Reading →
I fredags gik jeg og talte med nogle kollegaer, og snakken faldt på trendy cocktailsteder i Aarhus. Flere af stederne har jeg aldrig besøgt. Fordi... liv, børn, alder... og alt derimellem. Og derfor får jeg sagt: "Jeg er nok også mere sådan en bodegapige." P. Så kommer det lige lovligt hurtigt fra min kække kollega:... Continue Reading →
Hvordan får man lige startet dette indlæg, uden det kommer til at lyde pompøst og hovskisnovski? Men… da jeg den anden dag var til fest på ambassaden i Lissabon… Nej ok, det var vist ikke det rette start, hvis man ikke vil lyde pompøs 😂😂😂 Lidt forhistorie: I denne uge var jeg fire dage på... Continue Reading →
Har du nogensinde prøvet at være bange som voksen? Sådan rigtig bange? Ikke for-sjov-buh-bange, men viiirkelig bange? Jeg var rædselsslagen. _ Det var en lille teaserintro, som jeg nok skal vende tilbage til. Kan du sige... CLIFFHANGER? _ Det er helt sikkert, at jeg er blevet begrænset af min sygdom og mine smerter. Helt sikkert.... Continue Reading →
Efter jeg er startet op med at blogge igen, så er I heldigvis mange, der faktisk stadig er med. Helt overraskende. For mig altså. På trods af års pause. Men der er virkelig også kommet mange nye til. De fleste af jer kender jeg jo af gode grunde ikke privat, men I er mange, der... Continue Reading →
Jeg talte med en kollega den anden dag. Han havde fundet ud af, at jeg jo tumlede med lidt sygdomsbagage, efter jeg havde skrevet om det (og det at have tætte kollegaer) på min Linkedin. Han sagde, at han havde tænkt det tidligere. Men ikke vidst det med sikkerhed. At han havde fornemmet, at der... Continue Reading →
Ja, jeg måtte google, hvad det modsatte af tungsind er. Og okay. Det giver vel god mening. Letsind. Let. Sind. Det har jeg vel nok normalt. Det kan jeg lige love for, at jeg ikke har haft de sidste par dage. Især i går var storslem. Lyset var slukket i mine øjne. De var fyldt... Continue Reading →
Stay Positive 