Jeg er en jeg-elsker-dig-SLUT

Jeg er blevet inspireret af en anden blogger. Igen. Jeg elsker dig, skrev Sneglcille. Altså ikke mig. Det hed indlægget. Og det handler om at sige "Jeg elsker dig". Og så kom jeg til at tænke. Igen. For jeg er simpelthen en jeg-elsker-dig-SLUT. (SLUT = udtales på engelsk) Jeg siger det hele tiden. Jeg siger... Continue Reading →

Stadig min mors lille pige

Det er hårdt at være pårørende til mig - en kronisk syg. For sygdommen rammer jo ikke kun mig - den syge, men hele min omgangskreds. Min familie, mine venner og mine bekendte. Det at være pårørende er jo ekstremt belastende. Og ofte forandres rollerne i familien, når et familiemedlem rammes af sygdom. Det kan være,... Continue Reading →

Du er ikke ligesom de andre mødre

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/14008481/?claim=kwadnwdtzgt">Follow my blog with Bloglovin</a> Jeg er glad og stolt af min datter. Dette er én af de vigtigste gaver, jeg nogensinde har fået. Jeg kæmper dagligt med den dårlige samvittighed - især over for børnene. Der er så meget jeg ikke kan. Men hun forstår. Hun er ok. Og hun kan endda sætte... Continue Reading →

Pay it forward

Ind imellem bliver man simpelthen så stolt af sine børn. Jeg kæmper og "stay positive" virker godt for mig som mantra. Når man så sidder weekendshyggeagtigt i sofaen lørdag morgen og sniksnakker om dit og dat; Jeg er halvskidt efter en omgang medicinforgiftning, det roder lige liiidt for meget, vasketøjet angriber os og vi taler... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑