Grin for dælen… grin

Der er ikke noget bedre end et grineflip. Sådan et som man bare ikke kan holde tilbage. Og sådan et der starter igen – bare ved tanken om det sidste. Sådan et havde jeg igår.

Min veninde lufter mig på mine gode dage. Vi går i høj solskin, med duften af havet og den smukke udsigt over Kalø Vig – og ja Studstrupværket, men det glemmer vi lige et øjeblik, da jeg jo prøver at tegne et smukt og romantisk billede her. Vi har forvildet os ned på stenstranden, der mest af alt minder om en crossfit-session ved Stonehenge. Mine fødder er ikke helt glade. De vil hellere gå på et fladt underlag. Så vi øjner en skrænt i skoven og begynder opstigningen til den flade sti længere oppe i skoven.

Skrænten så ikke SÅ stejl ud. Det gjorde den virkelig ikke. Afsted med os – to forstadsfruer i de fornuftige kondisko og midt i de alvorlige samtaler. Op op op. Indtil det viser sig at skrænten både er stejl og meget glat efter gårsdagens regnvejr. Jeg har sat både fødder og hænder dybt i skovens stille ro og klatrer op i bedste abekattestil. Og så kigger jeg op… Der hænger hun så. Min søde veninde. Hun har klistret sig rundt om et kæmpe træ, i et forsøg på at komme rundt om det. Åbenbart ved at kæle lidt med det. Fødderne glider til begge sider og hun hun krammer træet som en anden Greenpeaceaktivist. Det eneste hun mangler er de store stofbannere og kæderne. Og det hele er simpelthen så komisk. På bedste Gø-og-Gokke-vis. Jeg griner. Jeg hjælper hende ikke. Jeg griner endnu mere. Og jeg griner virkelig højt. Tårerne sprøjter ud af øjnene. Da vi endelig kommer op på stien, finder jeg ud af, at blodet render ned af hånden på mig. På et eller andet tidspunkt må jeg have slået mig. Men det gør bare det hele endnu mere komisk. Hver gang jeg kigger på hende – så griner jeg. Hver gang jeg har tænkt på det siden – så griner jeg. Bare at skrive dette lige nu – så griner jeg.

Det var forløsende og fantastisk og fik mig til at tænke på de positive bivirkninger, der er ved et rigtig grineflip og ved at grine generelt.

Jeg griner. Meget. Og højt. Jeg har faktisk forsøgt at holde mit fremtrædende grin nede. Men det er virkelig svært. Det er ligesom et nys. Det SKAL bare ud. Ellers ender det med en halvspyttende prusten, hvor tårerne flyver ud af hovedet. Så nu er jeg holdt op med at skjule det og mine grin får fuld styrke og fuld lyd. Og hvorfor egentlig ikke?

For humor smitter. Lyden af en brølende latter er langt mere smitsom end hoste, forkølelse eller nyseri. Når latter deles, så binder det mennesker sammen og giver forøget glæde, samhørighed og intimitet. Det er også bevist, at latter udløser sunde fysiske forandringer i kroppen. Humor og latter styrker immunforsvaret, øger energien, mindske smerter, og beskytter mod de skadelige virkninger af stress. Og den gode fornemmelse jeg får, når jeg griner, bliver i kroppen selv efter latteren er aftaget. Humor hjælper mig med at holde et positivt og optimistisk livssyn gennem vanskelige situationer – og i mit tilfælde sygdom.

Mere end bare et pusterum fra sorg og smerte, så giver latter mig mod og styrke til at finde nye kilder til mening og håb. Selv i de mest vanskelige tider kan et grin – eller blot et smil – hjælpe til at jeg begynder at have det bedre. Og latter er virkelig er smitsom. Bare det at høre andre grine hjerteligt, så kommer jeg til at trække på smilebåndet og trække hen imod dem. Jeg vil jo virkelig gerne være med i løjerne.

Ikke så alvorligt

Evnen til at grine, lege og have det sjovt med andre, gør ikke kun livet sjovere, men hjælper mig også med livets udfordringer. Når man selv “bliver problemet”, og tager sig selv alt for alvorligt, så kan det være svært at tænke ud af boksen og finde nye løsninger. Humor og latter tager mig til et højere sted, hvor jeg kan se verden fra et mere afslappet, positiv, kreativ, glad og afbalanceret perspektiv. Latter opløser pinefulde følelser og tanker. Jeg kan ikke føle mig angst, vred eller trist, når jeg griner. Latter hjælper mig med at slappe af og genoplade. Humor skifter mit perspektiv, så jeg ser situationer i et mere realistisk og mindre truende lys.

En væsentlig egenskab, der hjælper mig med at være positiv og med at grine, er ikke at tage mig selv alt for alvorligt. Vi kender alle den klassiske stram-kæbede surstråler, der tager alt med dødsens alvor og aldrig griner af noget. Ikke meget sjovt der. Nogle begivenheder og udfordringer er helt sikkert svære og sørgelige og ikke altid anledning til latter. Og nu skal jeg heller ikke blive lalleglad. For det er også ok – og endda vigtigt – at anerkende de dårlige dage. Bare der er flere gode end dårlige. Og bare de gode bliver bedre og bedre – og sjovere og sjovere. Men de fleste begivenheder i livet har jo ikke en overvældende følelse af enten sorg eller glæde. De falder ind i den grå zone af almindelig hverdagsliv – og giver mig valget mellem at grine eller ej. Og bedst af alt, så er denne for mig uvurderlige medicin sjov, gratis og super nem at bruge.

Jeg kan jo altid starte med, at:

• Smile

• Grine af mig selv

• Bruge tid på sjove, humoristiske og legende mennesker

• Finde humor og positivitet i de dårlige situationer

• Få humor ind i de fleste samtaler

• Få tingene i perspektiv – hvad kan jeg reelt set gøre

• Efterligne børnene – de er umiddelbare, sjove og legende

/Pernille