Pernille Højland-Rønde
Der er nu gået en uge, siden jeg kom hjem fra Østrig, hvor jeg var på strategitur i sneen med arbejde. Fyldt op af energi og fantastiske oplevelser. Og alligevel drænet for energi. Helt drænet. For ind imellem så glemmer jeg, at jeg har mindre energi end andre. Det bliver jeg så mindet om, når... Continue Reading →
Jeg har lige været afsted til et Consortium Meeting med arbejde i Athen i tre dage. Det lyder fint. Men det har betydet, at to kollegaer skulle være sammen med mig i hele tre dage. Stakkels dem. Af mange årsager 😂 Men det giver også lidt udfordringer. Hvor det faktisk hjælper at være ret åben.... Continue Reading →
Bare fordi, jeg lever med kroniske smerter, så betyder det ikke, at jeg ikke vil høre om dine udfordringer. Okay, det blev en meget kringlet sætning med for mange negationer. Jo, jeg vil gerne høre om dine udfordringer. Jeg har ikke monopol på udfordringer, fordi jeg tumler med noget. Og fordi jeg taler højt om... Continue Reading →
Min magiske medicin, der gør, at jeg har det forrygende godt... er også den, der gør, at jeg taber mit hår og den, der gør, at mit immunforsvar kun er 50%. Man kan ikke få det hele... I øjeblikket mærker jeg en del til det sidste. Luftvejsinfektioner er en typisk bivirkning. Det betyder, at hvis... Continue Reading →
Hvordan får man lige startet dette indlæg, uden det kommer til at lyde pompøst og hovskisnovski? Men… da jeg den anden dag var til fest på ambassaden i Lissabon… Nej ok, det var vist ikke det rette start, hvis man ikke vil lyde pompøs 😂😂😂 Lidt forhistorie: I denne uge var jeg fire dage på... Continue Reading →
Har du nogensinde prøvet at være bange som voksen? Sådan rigtig bange? Ikke for-sjov-buh-bange, men viiirkelig bange? Jeg var rædselsslagen. _ Det var en lille teaserintro, som jeg nok skal vende tilbage til. Kan du sige... CLIFFHANGER? _ Det er helt sikkert, at jeg er blevet begrænset af min sygdom og mine smerter. Helt sikkert.... Continue Reading →
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har slet ikke nok ord. WAUW. Det er i hvert fald 1 ord. Jeg havde åbningsreception af mit EGET galleri, GALLERI+, i fredags. Og sikke en velkomst. Der var simpelthen SÅ mange mennesker. Jeg er så overvældet og taknemmelig, at jeg slet ikke kan være i... Continue Reading →
Hvor meget skal børn egentlig vide? Og hvor meget er for meget? Vi har altid - især igennem sygdom - været meget åbne overfor børnene. De har været med hele vejen, selv hos parykmageren - læs HER. Jeg er helt med på, at hvis vi snakker skilsmisse og andre mere ømtålelige emner, så skal... Continue Reading →
Jeg går ned af trapperne til foyeren, hvor jeg bliver mødt af en sværm af mennesker. De ser lige så forventningsfulde ud som mig. Jeg får mit navneskilt og en goodiebag. Allerede gode tegn. I goodiebagen er en bog, et kompendie og et armbånd med ordet LIVSSTILSIVÆRKSÆTTER. Det rammer mig. Jeg er solgt fra første... Continue Reading →
"Hvordan kan du klare at starte op som selvstændig, når du er kronisk syg?" Det spørgsmål har jeg simpelthen fået så mange gange i den sidste tid. Svaret er, at jeg har det meget bedre, end jeg har haft. Men også at det er en kæmpe drøm, og det giver altså energi. Og så er... Continue Reading →
Jeg sidder i dag og ser mig tilbage på bloggen. Jeg læser mine tidligere indlæg. Og fælder en lille tåre. Det kan faktisk være svært at huske, præcis HVOR slemt det stod til. Derfor er det godt, at jeg har Stay Positive som er en slags dagbog for mig. Men det er vigtigt for mig... Continue Reading →
Åhhh, jeg har så mange tanker. Og alligevel så forsømmer jeg bloggen Stay Positive. Men det er fordi, jeg ikke helt ved, hvor jeg vil hen. Eller hvor jeg skal hen. Eller hvor jeg kan tillade mig at tage hen. For mit liv er jo et andet nu, end da jeg startede Stay Positive i... Continue Reading →
"Nøøøj, hvor er du smart med tørklæde," blev jeg mødt med, da jeg hentede på skolen i dag. Men jeg følte mig ikke smart. Virkeligheden er en anden. Jeg har haft sådan en nedtursdag. En depri-dag. Altså en dag, hvor tingene egentligt har været ok - men hvor jeg bare har været trist og nedtrykt.... Continue Reading →
Jeg er SÅ træt. Jeg har allerede sovet en lur på 2 timer. Men ikke længere, for jeg har jo gemt lidt til at falde i søvn til Toppen af Poppen. Men jeg er også stolt! Jeg er stolt af den fælles indsamling for Gigtforeningen og Scleroseforeningen i dag. Jeg er stolt af, at min... Continue Reading →
I går skrev jeg dette indlæg, hvor jeg beskrev, hvordan et enkelt ord gjorde en stor forskel. "Da jeg VAR syg", sagde jeg. Jeg så ikke længere mig selv som syg. Det VAR jeg. Det er dæleme vildt, når man tænker på min rejse. På hvor skidt jeg havde det. På at jeg ikke kunne... Continue Reading →
Der er ofte en gave gemt i selv de dummeste oplevelser. Måske er det en LORTEgave. Sådan én som man allerhelst vil bytte. Men som ingen gider tage retur. Men hvad er en gave egentligt? Et eksempel kunne være mit sygdomsforløb. LORTEgave - det kan vi da vist godt være enige om. Men hvad har... Continue Reading →
I dag har været en spændende dag. Og en total AHA-dag. Faktisk er det sket i KarmaKo-regi. Mit nye firma, hvis nogen skulle være i tvivl - ellers find KarmaKo på facebook HER og hjemmesiden HER. Men historien går meget længere tilbage. Jeg havde i dag - eller KarmaKo - havde i dag et møde... Continue Reading →
I skrivende stund er jeg lige vågnet op fra min lur. I din læsende stund er jeg til bootcamp-træning. Men sikke en dag. Den startede tidligt på reumatologisk afdeling, hvor jeg skulle til tjek. Jeg fortalte, at jeg (lidt ufrivilligt) havde holdt en måneds pause med den ene slags medicin, som jeg får. Til kenderne... Continue Reading →
Jeg har simpelthen SÅ dårlig samvittighed. Der har været stille på bloggen. Længe. ALT for længe. Jeg har simpelthen forsømt den. Fordi der kom nye spændende projekter til. Men jeg vil ikke forsømme den mere. for i virkeligheden var den jo min redning, da tingene så allermest sorte ud. DU var min redning. Dig der... Continue Reading →
Som alle andre morgener, postede jeg her til morgen et citat på INSTAGRAM og FACEBOOK. "What you get by achieving your goals is not as important as what you become by achieving your goals." Og der fik jeg lyst til at uddybe - og det er derfor, du læser dette blogindlæg. "Du er så god... Continue Reading →
Idag har vi været i haven heeeeele dagen. Vi har ikke verdens største have, men lige som alt andet i vores liv, så har den været forsømt i det sidste lange stykke tid. Vi har ikke haft en hel dag hjemme til det før idag og jeg har længe haft det skidt og ikke haft... Continue Reading →
Jeg har været nervøs hele dagen. Sådan ondt-imaven-skal-på-toilet-nervøs. Jeg skulle nemlig til MR-scanning af hovedet idag. Læs evt. hvorfor HER og HER. Det handler om "Tågehjerner". Jeg var egentligt ikke nervøs på grund af selv scanningen og maskinen, for jeg har prøvet det før og ved, hvad der skal foregå. Og så kan jeg jo heldigvis... Continue Reading →
Tips til "Tågehjerner" I sidste uge var jeg et smut på Demensklinikken i Aarhus, de kunne I se, hvis I også følger med på de sociale medier - facebook og instagram. Det var ikke en fantastisk oplevelse. Og som jeg skriver dette, så kommer jeg i tanke om, at jeg vist lovede at skrive mere om... Continue Reading →
Dette indlæg kommer umiddelbart til at lyde dystert, men jeg lover, at det ender toplykkeligt 🙂 Lige meget hvad jeg gør, så gør det ondt. Min krop gør ondt hvert eneste øjeblik. På en eller anden måde. At gå, at tage tøj på, at putte mine børn, at danse, at træne, at køre bil, at skrive... Continue Reading →
Åhhh, jeg er så træt i min krop. Jeg kan faktisk slet ikke flytte den. Den har været på overarbejde i weekenden. Meget mere end den egentligt kan. Men nogle gange må man tage et valg, og det gjorde jeg i denne weekend. Den skal have fuld gas, og så må jeg tage de fysiske... Continue Reading →
Stay Positive 