Pernille Højland-Rønde
Jeg har lige samlet 5 x FORUNDRING. Ting, der undrer mig, men som jeg ikke har tænkt mig at finde svaret på. Smid gerne dine egne forundringer i en kommentar herunder, eller på facebook eller instagram, så kan jeg måske samle dem sammen og gøre det til et lidt mere fast indslag. Here goes... Hvorfor kan... Continue Reading →
"Hvis du har en positiv indstilling, så bliver din oplevelse med kroniske sygdom noget nemmere." Parakdoksalt nok, så får jeg lyst til at slå follk en lille smule, når de siger det. For hvad ved de? Irriterende. Men omvendt, så er det jo det jeg praktiserer. Det, jeg lever efter. Og blogger om. Men det... Continue Reading →
Sikke en dejlig dag, det var igår. WAUW. Den startede med blodnæse og to forskellige sprøjter med medicin, men den startede stadigvæk med et smil. Jeg er jo vant til både blodnæse og sprøjter. Ikke noget nyt der. Men dagen sluttede også med et smil. Et KÆMPE smil. Jeg var i Musikhuset i Aarhus... Continue Reading →
"Gigt?" "Det er da kun noget ældre mennesker får." Det fik jeg at vide i weekenden. Og det er ikke første gang. Hvad svarer man? Hvad ville du svare? Tjaaaa, øhhh... det må jeg hellere fortælle min krop. Men som en 37-årig kvinde med GIGT, så kan jeg da godt lige mane den forestilling... Continue Reading →
Det er så populært, som blogger at fortælle hverdagsting. Hvad lavede jeg idag og den slags. Det er jeg ikke så god til. Mine indlæg bliver altid for lange. Jeg får aldrig stoppet i tide. OG så vil jeg alligevel forsøge mig med den disciplin. * Min dag igår. Min sidste dag som alene-hjemme-mor. Græsenke.... Continue Reading →
OKAY. Hvis du ikke er blevet helt afskrækket indtil nu og stadig læser med på min blog, så ved du også, at jeg helst ikke vil have, at tingene bliver for alvorlige. Det kan ind imellem også være en overlevelsesmekanisme i en verden med modgang. Jeg ææææælsker humor og ironi. Og hvis vi ser godt... Continue Reading →
…eller er vi? Hvorfor siger vi og hvorfor skriver vi: Smuksak, søde, hottie, hot mama, piiift, lækre tøs, skønne kvinde ...osv osv osv til hinanden? Og er det ikke som om, vi gør det endnu mere, jo ældre vi bliver? Mener vi det? Eller er vi overfladiske? Er det blevet ren kutyme, at det er... Continue Reading →
For et godt stykke tid siden tikkede der en invitation ind på facebook. Vi var inviteret til rund fødselsdag hos en af vores rigtig gode venner. Sådan en fødselsdag hvor man bare ved, at stemningen er i top. Hvor der ikke mangler noget. Hvor der er tænkt på alle detaljer. Og hvor man ved, at selskabet... Continue Reading →
Den anden dag var jeg i biffen med min meget smukke niece på 22 år. Som den gode og ansvarlige voksne som jeg er, så tog jeg hende med ind for at se Magic Mike XXL. En film med masser af letpålædte mandlige strippere. Jeg er utrolig ansvarlig. Jeg kan rigtig godt lide at være... Continue Reading →
Når man er i min situation - altså syg og sygemeldt fra sit job - så går systemet igang. Det er en rigtig karruseltur med både hospitalet, læger, speciallæger, psykologer, alternative behandlinger, fagforeninger, pensionsselskaber, kommunen, job og Jobcentret. Ofte står man i kø og venter pænt på den næste tur. Én af de mange ture... Continue Reading →
Jeg ejer en total-yndlingsting. Den ældste ting jeg ejer. I hvert fald som jeg selv har købt. Det er jo nok nærmere to ting. For de er et par… eller vi er alle tre et par. Mine rulleskøjter. Mine mega cool Bauer side-by-side med flerfarvede hjul. Jeg fik 2.400 kr. i konfirmationsgave. Hvor jeg iøvrigt... Continue Reading →
Selvom jeg har en kronisk sygdom, så vil jeg rigtig gerne tale om andet og om andre… også selvom jeg blogger om sygdom. I kan sagtens vende helt almindelige hverdagsting med mig. Jeg synes faktisk selv, at jeg er ret interessant. Måske endda også lidt sjov. Og god til at lytte. Så I er meget velkomne... Continue Reading →
Når man som forælder kæmper med en kronisk sygdom, så fylder den dårlige samvittighed virkelig meget. Hver dag. Hvert sekund. Men har man også fundet måder at værdsætte livet på, som andre måske kan få lidt ud af? Jeg fik diagnosen psoriasisgigt, da vi fik Anna. Hun er nu 10 år. Da vi så fik Rasmus... Continue Reading →
Det er hårdt at være pårørende til mig - en kronisk syg. For sygdommen rammer jo ikke kun mig - den syge, men hele min omgangskreds. Min familie, mine venner og mine bekendte. Det at være pårørende er jo ekstremt belastende. Og ofte forandres rollerne i familien, når et familiemedlem rammes af sygdom. Det kan være,... Continue Reading →
Det tager faktisk ikke så meget at få vendt en dårlig dag - eller andres for den sags skyld. En lille, hensynsfuld gestus kan faktisk gøre verden til et venligere sted. Denne erkendelse kom til mig i onsdags, da jeg var i et mørkt mørkt humør. Jeg sætter lige scenen: Det ventede opkald kommer. Det... Continue Reading →
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/14008481/?claim=kwadnwdtzgt">Follow my blog with Bloglovin</a> Jeg er glad og stolt af min datter. Dette er én af de vigtigste gaver, jeg nogensinde har fået. Jeg kæmper dagligt med den dårlige samvittighed - især over for børnene. Der er så meget jeg ikke kan. Men hun forstår. Hun er ok. Og hun kan endda sætte... Continue Reading →
Der er ikke noget bedre end et grineflip. Sådan et som man bare ikke kan holde tilbage. Og sådan et der starter igen - bare ved tanken om det sidste. Sådan et havde jeg igår. Min veninde lufter mig på mine gode dage. Vi går i høj solskin, med duften af havet og den smukke... Continue Reading →
Ok... hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg nok godt, at jeg selv uden en kronisk sygdom ville rode. Men det er da meget belejligt. Undskyld jeg roder... men jeg er jo syyyyggggg. Og her stiller man så an med de store hundeøjne og en slags trist Medina-mund. Selvfølgelig hjælper min manglende energi og udmattelsen... Continue Reading →
Stay Positive 