Jeg ved godt, at jeg har været igennem alt dette hårtabsfis før.
Men derfor fylder alopeciaen altså stadig meget.
Alt alt for meget.
For i og med at jeg er startet op som selvstændig, så går jeg til en masse møder. Jeg ser en masse nye mennesker. Jeg får nye kollegaer. Og det vrimler med nye hej’er, goddag’er og krammere.
Men det er simpelthen så nervepirrende.
Normalt så er jeg vild med at møde nye mennesker.
Men hårtabet gør mig sårbar.
Jeg er hele tiden på vagt.
Kan de mon se, at jeg har store skaldede pletter? Har de mon opdaget, at min hårgrænse er helt skør og ikke-eksisterende? Mon det undrer dem, at jeg går med tørklæde?
Selvom jeg egentligt hviler i alopecia og tørklæder, så kan jeg da godt mærke, at jeg har det bedst med mit tørklædehovede i sammenhænge, hvor folk allerede kender mig.
MEN.
Det skal jeg bare over. For jeg skal glæde mig over, at SÅ mange fantastiske mennesker gider møde tørklædetøsen OG endda lave forretning med hende.
***
HUSK nu – som altid – at gøre mig glad ved at følge med på de sociale medier.
Skriv et svar