Pernille Højland-Rønde
Jeg har lige modtaget en besked og et billede fra en modig kvinde. Hun skriver: "Jeg har lige læst dit indlæg fra tidligere om smerten med at miste sit hår. Jeg sidder nu i den situation. Jeg er bange. Virkelig bange. Hvor mange pletter kommer der? Hvor stor bliver den, jeg har og hvad nu... Continue Reading →
Jeg ved godt, at jeg har været igennem alt dette hårtabsfis før. Men derfor fylder alopeciaen altså stadig meget. Alt alt for meget. For i og med at jeg er startet op som selvstændig, så går jeg til en masse møder. Jeg ser en masse nye mennesker. Jeg får nye kollegaer. Og det vrimler med nye... Continue Reading →
Den anden dag mødte jeg en lille pige. 8 år. Hun havde et bredt hårbånd på. Det går hun altid med. Vi var hjemme og besøge nogle venner, og det var legekammerater til deres børn. Vores ven siger: "Jeg vil gerne introducere dig for Pernille. Kan du huske, at jeg har fortalt dig om hende?... Continue Reading →
Det er jo bare hår... Det får jeg tit at vide i øjeblikket, når folk spørger ind til mit hårtab. "Heldigvis kan man ikke rigtigt se noget endnu, og det er stadig bare hår." Jeg smiler. Men hvis du kigger efter, så når smilet ikke mine øjne. For jeg er trist. Jeg er så trist... Continue Reading →
Jeg har de sidste dage været lidt trist. Sådan lidt små-depri. Måske kan man kalde det hjemme-depri. For det er egentligt kun, når jeg er hjemme. Det er mest, når jeg sidder i sofaen. For så gør min hovedbund ondt og det falder håret ud. Hvis ikke du ved hvorfor, så kan du læse det... Continue Reading →
Børnene har idag lavet en masse perleplader i påskemotiver. De skal alle bruges til bedste fødseldagsgave. Hun bliver 75 på fredag. Vi sidder sammen - børnene og jeg. Vi har klippet grene og vi er ved at hænge perlepladerne på til den fineste påske-fødselsdagsgave. Anna har tændt for en playliste på YouSeeMusic. Vi hygger. Ren familie-idyl.... Continue Reading →
Idag skulle min nye virtuelle penneveninde til tjek ved hudlægen med hendes nyopdagede alopecia (pletskaldethed). Det var første besøg. (Læs om min penneveninde HER) Jeg husker det selv. Håbet. Jeg skrev tilbage til hende, at jeg glædede mig til at høre, hvad lægen havde sagt - men også at hun endelig ikke måtte få alt for... Continue Reading →
Idag har jeg lige opdaget en af ulemperne ved at have fået hår. Eller jeg har opdaget en af fordelene ved at have tabt håret. Jeg skrev tidligere om 10 fordele ved at gå med tørklæde. Nu har jeg så opdaget en mere. Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg har fået hår. Men jeg... Continue Reading →
OKAY. Hvis du ikke er blevet helt afskrækket indtil nu og stadig læser med på min blog, så ved du også, at jeg helst ikke vil have, at tingene bliver for alvorlige. Det kan ind imellem også være en overlevelsesmekanisme i en verden med modgang. Jeg ææææælsker humor og ironi. Og hvis vi ser godt... Continue Reading →
For første gang idag er jeg gået ud i offentligheden uden hat og uden tørklæde. Jeg har jo haft "kontrollerede" hatteløse dage, som til modeshowet. Læs om min modelkarriere HER. Men deciderede hatteløse dage i den ukontrollerbare offentlighed har jeg ikke haft. Endnu. Jeg har haft tørklæde eller hat på i præcis 1 år idag. Så... Continue Reading →
Jeg er en mester i at se frisk ud. Jeg er OKAY. Jeg er personen, der nærmest ikke kan komme ud af sengen nogle morgener, men som stadig kan smile og lade som om, jeg har normal mobilitet. Jeg plejede at kunne løbe og lege, lige når jeg havde lyst til det. Men det hører... Continue Reading →
På vores lille lukkede rækkehusvej har vi et hold naboer. De er søde, sjove og hjælpsomme. De har to små drenge. De har en stationcar. De har en trampolin i haven. Og den eneste forskel på dem og os er, at vi har en dreng og en pige. Nåhh.. ja, der er jo selvfølgelig også... Continue Reading →
Den anden dag var jeg i biffen med min meget smukke niece på 22 år. Som den gode og ansvarlige voksne som jeg er, så tog jeg hende med ind for at se Magic Mike XXL. En film med masser af letpålædte mandlige strippere. Jeg er utrolig ansvarlig. Jeg kan rigtig godt lide at være... Continue Reading →
I sidste indlæg beskrev jeg sorgen og forløbet for mit hårtab. Jeg viste billeder af første gang, jeg klippede håret GI Jane-kort. Jeg viste, hvordan pletterne så ud. Det var meget personligt og grænseoverskridende. Læs indlægget her. Jeg har de sidste måneder ladet håret gro. Altså det hår der var tilbage. Jeg er så heldig, at... Continue Reading →
Dette er et meget følelsesladet indlæg for mig. Både med de følelser som jeg udleverer, men især med de billeder, som jeg viser. De er aldrig vist før. Det er meget personligt. Men nødvendigt for at oplyse om sygdommen og dens udseende. Bær over med mig, hvis det bliver rodet. Jeg er lidt rørt. ________________________________________________... Continue Reading →
Den anden dag skrev jeg om fordelene ved at gå med tørklæde (læs det her). Men der er altså ikke kun fordele. Det er altså ikke kun lutter lagkage. For jeg er ved at pakke til vores sommerferie. Lige nu. Og der skal dejlige sommerkjoler, shorts, toppe og en masse bikinier med. Og… så skal... Continue Reading →
Stay Positive 