Utaknemmelige skarn

Utaknemmelig skarn.

Ja.

Min mand har foreslået, at jeg skrev et indlæg med ovenstående overskrift.

Eller.

Han spurgte faktisk, om jeg allerede havde skrevet det indlæg. For ellers mente han, at det var på sin plads.

Og ja.

Det utaknemmelige skarn er MIG.

MIG MIG MIG.

Og efter jeg kom mig over URIMELIGHEDEN i hans kommentar.

– FORESTIL DIG HER MIT SURE FJÆS –

Så kunne jeg sagtens se, hvad han mente.

 – FORESTIL DIG HER MIT LIDT IRRITEREDE “DU HAR JO RET, MEN SKAL IKKE VIDE DET”-FJÆS –

For jeg har så længe gået og været presset af sygdom. Udfordringer. Kampe.

Igennem alt det, så har jeg ofte sagt:

“Hvis bare jeg kunne, så …”, eller…

“Når engang jeg får det bedre, så …”

Og så videre, og så videre.

Du gør det garanteret selv.

Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg er alene.

Jeg har altid kigget frem. Ønsket mig til et andet sted.

Det sted, jeg ønskede mig hen til, er faktisk der, hvor jeg er nu.

Jubiii.

Eller?

Eller måske ikke jubiii.

For har jeg brugt tid på at nyde nuet?

Har jeg nydt, at jeg fysisk har det SÅ meget bedre? At jeg har startet op som selvstændig marketingsigøjner, som er en mangeårig drøm? At KarmaKo går fantastisk godt? At jeg har mit lille kunstmaler-firma op? Og at folk er interesserede i mine malerier?

Næhhhh, det har jeg da vist glemt.

Har jeg i stedet sagt:

“Når nu jeg har lokale til malerkurser, så…” eller…

“Når nu min webshop er oppe og køre, så…”

Har jeg stresset over alle de ubekendte, ønskerne og to-do-listerne?

Ja, det har jeg vist sagt og gjort i stedet for.

Og DERFOR er jeg et utaknemmeligt skarn.

Jeg vil være i NUET. Selvom det er svært.

Jeg vil nyde og rose.

Både andre og mig selv.

For jeg skal nyde rejsen og ikke kun vente på at komme frem til destinationen.

*

Hvad med dig? Er du god til at stoppe op, nyde og rose dig selv for, hvor langt du er kommet?

*

Tusind tak fordi du læser med. Det betyder virkelig meget.

Knus Pernille

FØLG bloggen med mail til højre her på siden, eller på INSTAGRAM og FACEBOOK.