Klumpedumpe

Jeg har lige været afsted til et Consortium Meeting med arbejde i Athen i tre dage. Det lyder fint. Men det har betydet, at to kollegaer skulle være sammen med mig i hele tre dage.

Stakkels dem.

Af mange årsager 😂

Men det giver også lidt udfordringer. Hvor det faktisk hjælper at være ret åben.

Åben med at jeg har begrænset bevægelighed og balance. OG oveni det er klodset. Super fed kombi.

Men de ser mig normalt kun i glimt på kontoret, og derfor er det ikke sikkert, at de lige har opdaget min klodsethed. Sådan helt i hvert fald.

Og jeg er jo mere elefant end elegant, det har vi konstateret.

Af flere omgange.

Men på tre dage har jeg haft mistet balancen en del gange, snublet over mine egne ben en del gange, og væltet op ad en trappe to gange.

Til gengæld er jeg blevet reddet en del gange. En arm, der støtter, når jeg snubler. En hånd, der støtter mig og min balance, når det går nedad. En der hiver mig op.

Helt uden at sige noget. Men som det mest naturlige i verden.

Og præcis der, er det rart at have været åben. Andre ved ligesom, hvad der er på spil.

Vi må gerne grine af klumpedumpen. Det gør jeg også selv. Nærmest hver gang. For det er bare komisk.

Men klumpedumpen sætter virkelig meget pris på støtten. Armen. Hånden. Support. Og grinene. Sammen.

Stay Positive
  • Fars første fødselsdag i himlen

    Min glade far.

    Med smilende øjne, der græder, når han griner.

    Han sidder i himlen og nyder sin fødselsdag i dag.

    Ikke hos os hernede. Men over os.

    Over skyerne, hvor solen altid skinner.

    Han fik fred i marts.

    Vi plejer altid at være hele familien samlet på hans fødselsdag.

    I år er det anderledes.

    Han er her ikke mere.

    Vi sidder i Frankrig. Og resten af familien er spredt ud over Varde, Holstebro, Aarhus og København.

    Men min far… han sidder sikkert med god musik, et spil kort og en dansk pilsner – imens han griner.

    Og stadig spreder glæde – hvor end han er.

    Tillykke med fødselsdagen far ❤️

    Du er elsket og savnet. For evigt.

    Stay Positive
  • Klumpedumpe

    Jeg har lige været afsted til et Consortium Meeting med arbejde i Athen i tre dage. Det lyder fint. Men det har betydet, at to kollegaer skulle være sammen med mig i hele tre dage.

    Stakkels dem.

    Af mange årsager 😂

    Men det giver også lidt udfordringer. Hvor det faktisk hjælper at være ret åben.

    Åben med at jeg har begrænset bevægelighed og balance. OG oveni det er klodset. Super fed kombi.

    Men de ser mig normalt kun i glimt på kontoret, og derfor er det ikke sikkert, at de lige har opdaget min klodsethed. Sådan helt i hvert fald.

    Og jeg er jo mere elefant end elegant, det har vi konstateret.

    Af flere omgange.

    Men på tre dage har jeg haft mistet balancen en del gange, snublet over mine egne ben en del gange, og væltet op ad en trappe to gange.

    Til gengæld er jeg blevet reddet en del gange. En arm, der støtter, når jeg snubler. En hånd, der støtter mig og min balance, når det går nedad. En der hiver mig op.

    Helt uden at sige noget. Men som det mest naturlige i verden.

    Og præcis der, er det rart at have været åben. Andre ved ligesom, hvad der er på spil.

    Vi må gerne grine af klumpedumpen. Det gør jeg også selv. Nærmest hver gang. For det er bare komisk.

    Men klumpedumpen sætter virkelig meget pris på støtten. Armen. Hånden. Support. Og grinene. Sammen.

    Stay Positive
  • Den røde tråd

    Jeg er ikke religiøs, jeg tror ikke rigtigt på noget… og alligevel så bruger jeg, hvad der virker for mig.

    En del har spurgt, hvorfor jeg altid bærer en rød tråd om venstre håndled. Og det er der faktisk en ganske god grund til. Eller måske er der ikke. For måske er det hele i mit hovede.

    Men gør det noget, hvis det virker for mig?

    Hvis det giver mig ro? Og styrke?

    “Det er mors tråd, der hjælper hende med at være positiv, når det er svært.”

    Rasmus 14 år

    Den røde tråd er et tegn på kabbala-bevægelsen. Men det er ikke derfor, jeg bærer det.

    Det gør jeg, fordi det siges at afværge enhver “ondskab og ulykke”.

    Og hver gang, når livet giver mig en lussing, så tager jeg en rød tråd på venstre arm.

    Den skal hjælpe mig med at holde mig oppe, holde mig stærk og komme godt igennem. Og er et helt synligt bevis for mig selv på, at jeg er SEJ – og at jeg skal STAY POSITIVE.

    Måske er det, den røde tråd igennem mit liv – STAY POSITIVE.

    Det er da helt sikkert noget fis, men “whatever works”, ikke?

    Stay Positive

  • Må de oplagte også være uoplagte?

    At være positiv er normalt en stor styrke for mig, især når livet sår krøller og udfordrer. Det hjælper mig med at holde hovedet koldt og se muligheder i stedet for problemer. Men selvom jeg er positiv, så har jeg stadig perioder, hvor jeg ikke har lyst til dybe samtaler, til at engagere mig i tunge emner eller til at være pep.

    Og de dage kan Stay Positive også blive lidt en hæmsko. Især når jeg ikke selv er på toppen, og folk forventer, at jeg er frisk, positiv og imødekommende.

    Men det er vel helt normalt at have dage, hvor vi føler os mere reserverede eller lukkede. Jeg har tumlet med en lang periode med infektion i kroppen, som jeg har kæmpet med at slå ned. Og jeg har været uoplagt. Mest for det trænede øje. For dem, der kender mig og kan se i mine øjne, hvordan jeg har det.

    Men der er vel heller ingen skam i at have behov for at trække sig tilbage og tage lidt alene-tid for at genoplade batterierne. Selvom jeg ikke er særlig god til det, så vil jeg opfordre alle jer til at gøre det.

    At være positiv betyder ikke, at jeg (og vi) altid skal være i det bedste humør eller altid skal være klar til at engagere os i dybe samtaler. Det betyder bare, at vi prøver at se muligheder og løsninger frem for problemer og begrænsninger. At vi grundlæggende ser lyst på tingene. Og at vi tror på mennesker.

    Og alligevel så oplever jeg ind imellem, at ikke er så stor forståelse for, at jeg også kan synes, at noget er irriterende. Eller at jeg er uoplagt. For jeg er jo Stay Positive.

    Den anden dag havde vi julefrokost med arbejdet, og jeg havde glædet mig. Længe. Virkelig længe.

    Jeg havde jo købt pailletbukser og skrevet en lejlighedssang. Store forventninger. Og vi er virkelig gode til at feste og have det sjovt på mit arbejde. Så endnu større forventninger. Men med infektion i kroppen og en uoplagthed i hovedet, så var overskuddet der bare ikke.

    Jeg hyggede mig, men vidste præcis, hvem jeg skulle søge. For jeg ville gerne bare slå søm i, danse og køre slalom udenom de dybe samtaler. Og det ligner ikke mig. Men hvis man kiggede efter, så kunne man se, at mine øjne ikke var helt åbne og at rullegardinet var trukket lidt ned. Og så søger man jo dem, der ved og dem, der forstår. Og det er vel også helt ok.

    Men dum som jeg er, så har jeg siden tænkt på, om folk har syntes, at jeg var arrogant og ligeglad. Dumme hjerne. Du må vel også tage en pause engang imellem.

    Min pointe er – og det er nok mest sagt til mig selv 😉

    Hvis du har lyst til dybe samtaler lige nu. Så er det okay. Hvis du ikke har lyst til dybe samtaler lige nu, så er det også okay. Slap af. Tag dig tid. Slap af og genoplad dine batterier.

    Og så er du nok hurtigt klar til at tackle verden med et positivt sind igen. Stay Positive.

    Stay Positive

  • Jo, jeg vil gerne høre om dine udfordringer

    Bare fordi, jeg lever med kroniske smerter, så betyder det ikke, at jeg ikke vil høre om dine udfordringer.

    Okay, det blev en meget kringlet sætning med for mange negationer.

    Jo, jeg vil gerne høre om dine udfordringer.

    Jeg har ikke monopol på udfordringer, fordi jeg tumler med noget. Og fordi jeg taler højt om det.

    “Jeg kan ikke klage mig til dig, når du selv er så ramt. Det kan jo slet ikke sammenlignes.”

    Nej, det kan ikke sammenlignes. Det SKAL ikke sammenlignes.

    ALLE tumler med noget. Jeg tumler med smerter og bevægelighed. Andre tumler mentalt. Andre igen tumler med arbejde. Nogle tumler med deres børn. Nogle tumler med at få børn.

    Der kan være mange grunde til at vi tumler, men fælles er, at vi ikke har monopol på følelsen. Og at jeg har smerter, gør ikke dine udfordringer mindre vigtige. Det er bare to forskellige ting. Og kan og skal ikke sidestilles eller sammenlignes.

    Jeg håber, at min blog inspirerer til at tænke som en fighter – fremfor et offer, når du står midt i dine udfordringer. Men derudover så er dine udfordringer dine… og mine mine.

    OG det er ikke en konkurrence. Vi kan også sagtens være helt forskellige steder i bogen. Måske er du ved kapitel 1 og jeg er allerede igang med kapitel 6. Det gør altså en forskel… i kapitel 6 kender man en del mere af handlingen.

    Så jo, jeg vil meget gerne høre om dine udfordringer – og hjælpe, hvis jeg kan. Selvom jeg snakker meget, så er jeg også ret god til at lytte.

    Lidt søndagstanker uden en reel pointe.

    Igen.

    Sorry.

    Stay Positive

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: