Pernille Højland-Rønde
Spørgsmålet er, om jeg i øjeblikket er for syg til at være syg? Det virker som om, man skal være topfrisk - måske endda Ole Henriksen-frisk - for at være syg. I dette livsvarige forløb af kroniske sygdom er jeg - patienten - i hverdagen, og dermed også den allerstørste del af tiden, overladt til... Continue Reading →
<a href="http://www.bloglovin.com/blog/14008481/?claim=kwadnwdtzgt">Follow my blog with Bloglovin</a> Jeg er glad og stolt af min datter. Dette er én af de vigtigste gaver, jeg nogensinde har fået. Jeg kæmper dagligt med den dårlige samvittighed - især over for børnene. Der er så meget jeg ikke kan. Men hun forstår. Hun er ok. Og hun kan endda sætte... Continue Reading →
Der er ikke noget bedre end et grineflip. Sådan et som man bare ikke kan holde tilbage. Og sådan et der starter igen - bare ved tanken om det sidste. Sådan et havde jeg igår. Min veninde lufter mig på mine gode dage. Vi går i høj solskin, med duften af havet og den smukke... Continue Reading →
Ok... hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg nok godt, at jeg selv uden en kronisk sygdom ville rode. Men det er da meget belejligt. Undskyld jeg roder... men jeg er jo syyyyggggg. Og her stiller man så an med de store hundeøjne og en slags trist Medina-mund. Selvfølgelig hjælper min manglende energi og udmattelsen... Continue Reading →
Ind imellem bliver man simpelthen så stolt af sine børn. Jeg kæmper og "stay positive" virker godt for mig som mantra. Når man så sidder weekendshyggeagtigt i sofaen lørdag morgen og sniksnakker om dit og dat; Jeg er halvskidt efter en omgang medicinforgiftning, det roder lige liiidt for meget, vasketøjet angriber os og vi taler... Continue Reading →
Jeg gider ikke se overnaturlige film, gider ikke se gysere, gider ikke se westerns. Jeg er allergladest, når jeg ser en god amerikansk romantisk komedie. Jeg er ikke med på krimibølgen og læser ikke de "rigtige" bøger. Jeg er allergladest, når jeg læser chicklit i de dejligste pastelfarver. Så romantik for mig burde være som... Continue Reading →
Dette er måske det værst-tænkelige tidspunkt for mig at beskrive min kroniske sygdom (psoreasisgigt og alopecia). Jeg har det værre end nogensinde. Jeg har konstante smerter og der kommer dagligt flere til. Jeg er udmattet og kan ikke fungere. Nogle dage er det en kamp bare at skulle løfte armen. Jeg holder mig oppe på... Continue Reading →
Okay... Jeg kommer vist aldrig til at løbe et marathon. Var det mon en drøm før jeg blev syg med kroniske smerter og min krop fungerede rimeligt normalt? Eller er det bare fordi jeg ved, at det kommer jeg aldrig til nu? Tror faktisk aldrig drømmen om marathon var der - helt ærligt, så har... Continue Reading →
Stay Positive 