Kom nuuuuuu… rod nu lidt… for min skyld

Ok… hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg nok godt, at jeg selv uden en kronisk sygdom ville rode. Men det er da meget belejligt. Undskyld jeg roder… men jeg er jo syyyyggggg. Og her stiller man så an med de store hundeøjne og en slags trist Medina-mund. Selvfølgelig hjælper min manglende energi og udmattelsen ikke. Så det er virkelig en dårlig kombination.

Mange dage så har jeg virkelig lysten til at gøre noget ved det. Men jeg oooooorker bare ikke. Sådan en dag har jeg idag. Jeg vil virkelig gerne, men det gør ondt bare at flytte mig eller løfte armen idag – hertil kommer så energiniveauet, der er helt nede. Så imens jeg sidder i sofaen og kigger på vasketøjet, der skal foldes; opvaskemaskinen, der skal tømmes; legetøjet, der skal på plads; kurven med ting, der skal sorteres, så kommer jeg til at tænke: Hvor er andres rod? Jeg ser aldrig rod hos andre. Hvor er de ekstra krukker og lysestager? Hvor er sportstaskerne? Hvor er køkkentingene? Hvor er alle indkøb? Hvor er børnenes legetøj? Kan andre virkelig NÅ at få alle deres ting væk, inden vi andre ser dem? Når de overhovedet at bruge deres ting? Hvad med børnene? Når de overhovedet at lege?

Jeg kan vitterligt springe over ting på gulvet i flere dage, før jeg orker at samle det op. En sød veninde spurgte den anden dag, om ikke hun skulle tage vores vasketøj med over og lægge det sammen, så skulle vi ikke tænke på det. Fantastisk! Sød, sympatisk og hjælpsom – men ellers tak… for jeg havde og har troen og følelsen af at liiiige om lidt er det bedre. Liiige om lidt har jeg energien til at gøre det. Og nu tre dage senere… kigger jeg stadig på bunken af vasketøj, der håner mig.

Heldigvis… så ved de fleste, der kommer i vores hjem, at sådan er det. Sådan bor vi. Og ved I hvad, jeg tror dæleme de fleste ser gennem fingre med det. Eller er høflige nok til ikke at kommentere på det. Eller også… så foregår meget af dette i vores egne hoveder. For hvis jeg ikke ser andres rod, hvorfor skulle de så se mit?

Men I kan hjælpe mig. Vis mig at jeg ikke er alene. Vis mig dit rod. Kom nuuuuuu… rod nu lidt… for min skyld.

/P

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: