Kronisk Kriger er slået til tælling

Mine tæer er i dag hævet til dobbeltstørrelse. Skoene passer ikke. Mine hænder er hævede og fungere ikke. Ryggen driller og jeg er træt.

I går var en lang dag. En meget lang dag.

I dag har jeg været udmattet. Meget udmattet.

Men glad. Og på en eller anden måde lettet og tilpas.

I går var dagen, hvor jeg havde maleworkshop med Karla fra Karla Pilgaard og Søs fra Kroniske Farver. Vi malede og snakkede. Og vores planlagte 6 timer blev til 8. Det er hårdt – især for kroniske krigere. De damer fik malet deres egne malerier – og vi fik malet et sammen. Det maleri skal lige finpudses med de sidste detaljer og så skal det bort-autioneres til fordel for Gigtforeningen. Det skal du nok høre mere om senere.

2017-10-08_17-41-35

Indtil da kan du jo passende læse den artikel, som TV2Østjylland valgte at skrive om vores maleri-projekt og om os. Det kan du gøre HER.

Vi vil gerne LARME og sætte fokus på, at gigt ikke kun er en sygdom for ældre. Yngre mennesker som os, får den også. Og vi står med nogle helt andre udfordringer og tanker.

Det kommer I også til at høre mere om, for vi planlægger endnu mere LARM.

Stay Tuned.

MEN…

… det var faktisk slet ikke det, jeg ville skrive om her til aften.

Jeg ville faktisk fortælle, at udmattelsen og hævelserne har været det hele værd.

For jeg er lettet og tilpas.

Det var faktisk en fantastisk dag.

Det var fantastisk at tale med andre helt LIGE som mig. Men de samme udfordringer, de samme symptomer, de samme tanker, de samme bekymringer OG det samme drive.

Andre der heller ikke sætter sig ned og accepterer sygdommen. Andre der kæmper fandenivoldsk videre. Andre KRONISKE KRIGERE.

De forstod.

Alle I andre er så søde, I forstår også. Og accepterer mig LIGE som jeg er.

Men de forstår – fordi de selv gennemlever præcis det samme.

Vi har 3 forskellige diagnoser inden for gigt – og alligevel er vi ens. Altså lige bortset fra, at de andre er kid – og jeg er en gammel 39-årig dame.

Så i dag slikker jeg mine sår med glæde – og takker meeeeget for min datter på 12, der lige bagte boller, knækbrød og kage, imens mor sov middagslur.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: